Har du lyst til at finde ud af, om Israel skal spille en rolle i Guds plan for at frelse så mange som muligt? Og vil du gerne kombinere det med badning i Genesaret Sø, hygge, udflugter til sjældent besøgte steder og rygende hedebølge-solbadning? Hvis du kan sige JA, så tag med på 2 ugers Minibibelskole i Israel. Minibibelskolen finder sted hvert år i slutningen af juli og starten af august.
Program for minibibelskolen 2010 kan ses her. Datoerne for minibibelskolen 2011 er fra 23. juli til den 6. august.
LÆS EN 2008-DELTAGERS OPLEVELSE HER
Minibibelskolen er:
1) En masse bibelundervisning
I løbet af de 14 dage vil der være ca. 25 lektioner, hvor vi sammen vil grave dybt i Guds Ord for at lære Gud og Guds frelsesplan bedre at kende.

2) Ture rundt i Israel
I løbet af de 14 dage vil vi komme rundt og se forskellige dele af Israel. Der vil være ture til forskellige bibelske steder, ture til spændende historiske steder og derudover vil vi komme tæt på Israels meget afvekslende natur.
3) Galilæa og Jerusalem
De første 8-10 dage vil vi være i Galilæa, nær Genesaret Sø, hvor Jesus levede det meste af hans jordiske liv.
De sidste 4-6 dage vil vi bo i Jerusalem.
Prisen for 14 dage på Minibibelskole ligger på ca. 6500 kroner for mad, transport, entreer, overnatninger, undervisning og transport fra Jerusalem til lufthavnen. Det er ikke inklusiv rejsen til Israel.

Prisen er ikke med stuepige og kok hele vejen, så du kommer til at svinge lidt gryder og opvaskebørster undervejs. (NB: Hvis valutakurser og priser ændrer sig, kan prisen blive en anden).
TRANSPORT TIL ISRAEL
Du kan enten selv sørge for at bestille en flybillet - især hvis du gerne vil derned inden minibibelskolens start - og så skal du selv sørge for at komme til Tiberias, når Minibibelskolen starter.
Eller du kan tilmelde dig fællestransporten fra Kastrup lufthavn, hvor du vil komme til at rejse sammen med undervisere/ledere fra Danmark. Vi samarbejder med Felixrejser som så vil sende en opkrævning til dig. I fællesrejsen ligger også transporten fra lufthavnen i Tel Aviv til Tiberias. Alt dette kommer naturligvis oven i deltagerprisen. Som det er nu ligger billetprisen for fællestransporten på 3500 kr. den kan dog nå at ændre sig en del.
TILMELDING
Tryk her
Har du spørgsmål nu, er du velkommen til at henvende dig til ungdomssekretær Anders Aagaard på 60924307 eller andersaagaard@ordetogisrael.dk
|