Volontør i Israel
Israel er for unge danskere. Her kan du opleve sprøjt fra imponerende vandfald mellem dybe klippeslugter, kamelridning hen over ørkensandet, dykning mellem farvestrålende koralrev, suget i maven, når du klatrer ned gennem en wadi og stilheden under millioner af stjerner, når du ligger i soveposen efter en lang dags vandring.

Israel er en spændende mulighed
Her ligger Jerusalem med Via Dolorosa og Golgata. Her er orientalske basargader, fremmedartede lugte, farvestrålende markeder, hyggelige caféer og Vestmuren (”Grædemuren”).

Israel er fuld af spændende historiske steder. Landet er også centrum i de verdenspolitiske begivenheder. Og ikke mindst er Israel Bibelens land. Her har du muligheden for med egne øjne at se de steder, hvor de fleste begivenheder i Bibelen foregik. Her kan du opleve opfyldelsen af de gamle, bibelske profetier.
Nogle måneder er absolut ikke for meget, hvis du vil opleve dette land. Israel har brug for dig.
Bliv volontør i Yad va Lev

Yad va Lev er hebræisk og betyder "Hånd og Hjerte". Yad va Lev er navnet på Ordet og Israels volontørprojekt i Jerusalen. Arbejdet skal betragtes som en gave fra kristne i Danmark til det jødiske folk. Som kristne har vi modtaget nogle af de største ting i vores liv fra Israel: Bibelen og Jesus Messias. Derfor står vi i taknemmelighedsgæld til Israel.
Yad va Lev er en konkret måde for kristne i Danmark at give udtryk for denne taknemlighed på.
Arbejdet
Hvis du er mellem 18 og sidst i 20’erne - og en personlig kristen - kan du blive Yad va Lev volontør i Jerusalem. Joffihuset er dit hjem i den tid, du er her. Du kan vælge at være volontør i Yad va Lev fra helt ned til 2 uger op til 6 måneder. Du bor sammen med ca 8 andre og lederparret Ida og Mathias i Joffihuset. I løbet af din 5 dages arbejdsuge vil du komme i kontakt med israelere både i deres hjem og andre steder i byen. Arbejdsdagene er delt op, så du og de andre volontører i løbet af en uge dels kommer ud at male hos en fattig familie sammen med en fast Yad va Lev medarbejder, og dels hjælper til med at lave mad i et suppekøkken. Desuden er der mulighed for at hjælpe til på en skole med autistiske børn, besøge ældre, samt at ekspedere i Bibelselskabets boghandel. Alle disse arbejdsopgaver kræver ikke specielle forkundskaber eller erfaring, blot at du er nogenlunde frisk og rørig.
Ture og undervisning
En gang om måneden arrangeres en 2-3 dages tur til forskellige steder i Israel. Turene er både vandreture, bilture, strandture, og kamelture – eller en kombination heraf. Vi overnatter ofte i det fri, mest når det ikke regner. Derudover har vi en lille tur i Jerusalem eller omegn ca. et par gange om måneden.
En gang om ugen er der bibelundervisning. web.jpg)
Program for efteråret 2010 kan du finde her.
Fælles om husholdningen
Vi forventer, at du deltager i de daglige pligter i huset, så som madlavning og rengøring, samt ikke mindst i det åndelige og kammeratlige fællesskab.
Fritiden
Din fritid råder du jo selv over, så her sætter kun fantasien grænser. Der er gode muligheder for at gå på opdagelse i byen, tage til koncerter eller tage på mindre ture i området. Du kan også cykle dig en tur på en af vores mountain bikes.
Vi er alle en del af det kristne fællesskab og regner også med, at du vil deltage i en af de lokale, messianske menigheders gudstjenester og fællesskab.
Kost, logi m.v.
Ordet og Israel sørger under opholdet for kost og bolig (i joffihuset i Jerusalem på 2-4 mands værelser).
Økonomien - Administrationsgebyr.
Man står selv for at købe billet og rejseforsikring. (Koster 3.000-4.500 kr.)
Gældende fra efteråret 2010 bliver der et administrationsgebyr på 4000 kr. Beløbet dækker for behandlingen af ansøgningen, afholdelse af en introdag i Århus inden afrejsen samt varetagelse af administrationen under opholdet.
Ved ophold på under 2 måneder er administrationsgebyret 2500 kr.
For joffimedlemmer er der 500 kr. rabat i administrationsgebyret.
Halvdelen af gebyret får man ikke igen i så fald at man senere måtte aflyse.
Gebyret bliver opkrævet når man er godkendt og har fået tildelt plads. Dog tidligst et halvt år før opstart.
Vil du vide mere
Yderligere oplysninger om mulighederne for at blive volontør kan du få ved at kontakte ungdomssekretær Anders Aagaard på andersaagaard@ordetogisrael.dk
Hvis du har spørgsmål omkring det praktiske i Israel, kan du tage kontakt til Ida og Matthias Secher Rom i Jerusalem via: jerusalem@ordetogisrael.dk
Ønsker du at blive volontør i Yad va lev er næste skridt, at du udfylder en ansøgning og sender den til ungdomssekretær Anders Aagaard andersaagaard@ordetogisrael.dk
NB: Skemaet skal sendes elektronisk via mail!!! Dine anbefalinger og evt. andre oplysninger indsætter du i samme fil bare på en anden side. Send gerne det hele i samme PDF-fil ellers bare som et samlet worddokument.
2010 er fyldt, men der er stadig pladser til foråret 2011, dog kun for drenge.
Ansøgningsskema til at blive volontør i Yad va Lev kan downloades HER.
2. Volontør på handicaphjem
Hvis du gerne vil arbejde som volontør på et handicaphjem i Israel i nogle måneder, har du flere muligheder:
a. Du kan henvende dig til Ordet og Israel og få hjælp til at finde et sted, der passer til dig.
Hvis du vælger denne mulighed
- får du kontakt med mennesker, der er særdeles godt kendte med forholdene for volontører i Israel, og som kan give dig en masse gode råd.
- Vi gør det praktiske arbejde for dig med kontakt til arbejdsstedet i Israel mv.
- Ordet og Israels ungdomssekretær tager imod dig, når du ankommer til Israel.
- Du har mulighed at deltage i alle tilbudene til vores volontører i det omfang handicaphjemmet giver frihed til det (altså også eftermiddagsundervisning).
Ansøgningsskema til volontørarbejde på handicaphjem kan downloades her.
Generelt for handicaphjemmene gælder det, at du får logi på 2-5 mands værelse, kost i et vist omfang og lommepenge på 500-1000 kr. pr. måned. Du vil komme til at arbejde 35-40 timer om ugen i både dag-, aften- og nattevagter. (Ikke nattevagter alle steder). Arbejdet som volontør ligner de fleste steder hinanden. Forskellen ligger normalt i at boboerne er forskellige: Børn, voksne, fysisk eller psykisk handicappede.
Nogle hjem har en arbejdsforsikring, men den erstatter ikke en decideret rejseforsikring, som du selv skal sørge for.
HUSK: Uanset hvor du er volontør er du meget velkommen til at gøre brug af Joffi's forskellige tilbud.
3. Volontør i kibbutz eller moshav
Som volontør i en kibbutz kan man komme til at arbejde med mange forskellige ting: Landbrug, køkken, værksted, vaskeri, plantage, fabrik osv.
Fordelen ved en kibbutz er, at du kommer til at opleve en enestående israelsk livsform.
Nogle kibbutzer ligger langt fra Jerusalem og andre større byer, men til gengæld tæt i naturskønne omgivelser.
For at kunne blive volontør, skal man være fyldt 18 år og mange steder er der en øvre aldersgrænse på 30-35 år. Du få kost, logi, lidt lommepenge og andre fornødenheder. Du skal selv sørge for en rejseforsikring.
Hvis du har lyst til at komme i kibbutz, er det mest oplagte at kontakte felix rejser:
http://www.felixrejser.dk/
HUSK: Uanset hvor du opholder dig i Israel, er du meget velkommen til at gøre brug af Joffi's forskellige tilbud.
|