Mange spændende snakke på discipeltræf

Dag 4 tager sin begyndelse på dette års discipeltræf. Der er en del af de ca. 400 gymnasieelever der er begyndt at se en smule trætte ud. Alligevel finder mange vej til det område, hvor rigtig mange kristne organisationer har smækket en stand op. 

Mange af disse nysgerrige gymnasieelever finder også vej til Joffiområdet, hvor de i dagens anledning kan møde Kirstine Hansen og Nanna Borch, begge tidligere discipelskoleelever. Og ungdomssekretær, Jesper Møberg Sundgaard, har forvildet sig til det jyske, nærmere bestemt Skanderborg. 

Flag, bolsjer og snak

Israelske flag, flyers og bolsjer præger standen, hvor snakken går lystigt om de tre muligheder for at komme til Israel: face Israel, Yad va Lev og discipelskolen. Flere kender lidt til det, da de har været I Israel med efterskolen, men der kommer også mange som aldrig har været i Israel - måske er det sådan de skal bruge deres sabbatsår, når den tid kommer!?

Et par 1. g'ere kommer forbi. De har ikke tænkt meget over hvad de skal efter gymnasiet, men synes Yad va lev lyder fedt. To gutter napper et par bolsjer og fotræller at de skal på discipelskolen i 2020 - tilmeldingen skal bare lige åbne først. Og face Israel bliver der talt meget om, da den lave pris tydeligt vækker interesse. En pige skal lige høre om hun kan nå at kommer med i 2018. Det arbejdes der videre på.

Den heldige vinder er...

Da dagen er ved at være slut skal der trækkes lod. Hele dagen har man kunnet gætte hvilke populære steder i Israel der var billeder af på et A4-ark. 35-40 stykker har givet deres bud, men dagens heldige vinder bliver Caroline Rasmussen. Hun er dog ikke længere på lejr, men sender en ven ned for at modtage 1 kg slik som præmie. 

Joffifolket drager hjem igen. Med os har vi fået masser af smil og en liste af folk, der gerne vil høre mere. Og så har vi fortalt nogle af alle de gode historier man kommer hjem med efter en tur til Israel.