Sponsorløb 2021

Igen i år afholder Joffi sponsorløb til fordel for Yad va Lev arbejdet. I år bliver det i Aarhus den 21. august, hvor både løbere og cykellister vil gøre deres bedste for at samle penge ind til at hjælpe fattige i Jerusalem.

Gennem Yad va Lev arbejdet tager både unge og ældre til Jerusalem som volontører, hvor de hjælper med alt fra at pakke overskuds mad til familier i Israel, der har svært ved at få hverdagen til at hænge sammen, til at hjælpe til på en institution for udviklingshæmmede. Støtten der kommer ind gennem sponsorløbet går dog primært til, at vi kan hjælpe fattige familier i Jerusalem, med at male deres lejligheder. Boligerne har ofte meget længe trængt til en kærlig hånd og derfor er det en kæmpe hjælp når Yad va Lev kommer forbi. Du kan lære mere om Yad va Lev arbejdet her.

Maling, spartelmasse pensler osv. er dog ikke gratis og derfor håber vi igen i år at kunne samle penge ind til at kunne fortsætte arbejdet. Hvis du vil støtte en af løberne og dermed give dem endnu mere motivation for at tage en ekstra omgang kan du gøre det her: Støt

Hvis du selv har lyst til at deltage i løbet kan du skrive til Joffisekretær Martin Kirk på martin.barslund.kirk@gmail.com for at høre mere.