Besøg fra Israel

Gæsterne boede på Gammelbro Camping ved Haderslev og var på ture rundt i det sønderjyske - her er vi på Årø.

Der var også god tid til afslapning og fællesskab. Gruppen er samlet og ledes af Maxim Katz, lederen af Chosen People i Jerusalem. Adspurgt, hvad formålet er med turen, siger han: "Formålet er at dele liv med disse mennesker, som har været så meget igennem. Tage dem lidt med hjemmefra, vise dem kærlighed og give dem mulighed for ro og afslapning."

En af deltagerne formulerer sine oplevelser sådan: "Det bedste ved turen var at møde alle jer. Vi har mødt venlighed og kærlighed fra alle. Det er, som om vi har kendt hinanden i mange år. Jeg føler en stor glæde i mit hjerte over det, jeg har hørt og oplevet her."

Gammelbro Camping har sponseret opholdet, og frivillige har hjulpet med oplevelser og praktisk hjælp, men alligevel er der en del omkostninger forbundet med turen. Ordet og Israel har samlet ind til formålet og vil gerne sige tak til alle, der har givet. Indsamlingens mål er dog ikke nået endnu, så hvis der flere, som ønsker at give et bidrag til turen, er muligheden der stadig: På MobilePay 91402 eller på konto: 6110-9042977829

"I er med til at velsigne disse mennesker fra Israel, og I vil modtage velsignelse fra Israels Gud", siger Maxim om Ordet og Israels engagement i turen.

Jydske Vestkysten har bragt en artikel om besøget. Se den her: Erindringerne vil altid sidde som en smertefuld pine i hjertet