Livet i Israel da Jesus var barn

En artikel om Jesu barndom? Ja, du har set rigtigt. Selvom vi ved meget lidt om Jesus og hans opvækst i Galilæa, så har arkæologien, samtidsanalyse og Det Gamle Testamente en masse at berige bibellæsningen med.

Derfor vil jeg i denne artikel pege på nogle ting, der kan være væsentlige at overveje, undersøge nærmere og huske, når vi læser om Jesus i Det Nye Testamente.

Hvem har magten?

Man skal ikke læse meget i evangelierne, før man er blevet introduceret til den politiske situation i Israel og i Middelhavsområdet på Det Nye Testamentes tid. Israel er en del af Romerriget, og lokalt i Israel er Herodes den Store vasalkonge i perioden 37-4 f.Kr (dødsåret kan være forvirrende, eftersom Herodes først døde efter Jesu fødsel).

I løbet af Jesu liv skifter den regionale leder navn og titel, og efter Herodes den Stores død opdeles hans område mellem hans tre sønner. På det tidspunkt har Jesus været omkring to år gammel. Derfor kan man med fordel undersøge, hvem der sidder på magten i Israel og i Rom, når man læser evangelierne og resten af Det Nye Testamente. Særligt fordi evangelierne ikke skelner tydeligt mellem de forskellige Herodeser.

Herodes den Store får i begyndelsen af Matthæusevangeliet besøg af vismænd fra Østerland, som er kommet for at tilbede den nyfødte jødiske konge (Matt 2,1-2). Herodes’ rådgivere fortæller dem, at Messias’ fødsel skal finde sted i Betlehem. Herodes betragter dette nyfødte barn som en stor trussel imod sin magt.  Da vismændene ikke kommer tilbage og fortæller nyt fra Betlehem, beordrer han, at alle drengebørn under to år skal slås ihjel. Vi kender altså Herodes som en barnemorder. Det var dog ikke kun små børn, der skulle frygte ham, for han var også brutal over for sine politiske modstandere, der kunne true hans position og magt.

På baggrund af truslen mod Jesus vælger den lille familie at flygte til Egypten for at undgå, at Jesus skulle blive myrdet. Da Herodes den Store er død, åbenbarer Gud sig for Jesu far, Josef, og befaler ham at rejse tilbage til Israel. Josef finder ud af, at Herodes’ søn Arkelaos, er kommet til magten i Judæa, hvor Betlehem ligger. Derfor ønsker han ikke at bo i Betlehem med sin familie, så de rejser i stedet til Nazaret i Galilæa, hvor Jesus vokser op.

Herodes den Stores kongerige bliver efter hans død delt i tre: Arkelaos får Judæa, Samarie og Idumæa, Antipas får Galilæa og Peræa, mens Filip får området nordøst for Genesaret Sø. Grunden til, at Josef ikke ville bo i Arkelaos’ område, var, at han havde sin fars karakterbrist. Han var nemlig brutal over for sine modstandere ligesom sin far, og derfor blev han allerede i år 6 e.Kr. afsat fra magten.

Nazaret: En lille flække

Selvom Jesus bliver født i Betlehem, vokser han op i Herodes Antipas’ område, i Galilæa, i den lille landsby Nazaret med omkring 75-150 mennesker.

Nazaret lå seks kilometer fra områdets storby, Sepforis. Nazaret og Sepforis var jødiske byer, hvilket er bevidnet gennem arkæologiske fund af for eksempel rituelle bade. Derudover indikerer manglende fund af griseknogler i området, at befolkningen i området har overholdt spisereglerne i Moseloven.

Trods sin ringe størrelse har Nazaret været et lokalt samlingssted, hvor det var muligt at gå i synagoge (Luk 4,16). Jesus har meget sandsynligt jævnligt været i synagogen gennem hele sin opvækst, ligesom vi læser, at han som voksen meget naturligt frekventerer synagoger (fx Matt 4,23).

Navnet »Nazaret« er forbundet til det hebraiske ord netzer (rodskud). Man har valgt et bynavn, der markerer vækst, men også er et udtryk for messiansk forventning (Es 11,1). Derfor kan indbyggerne i Nazaret have haft en stærk forventning om en messiansk tid, hvor Gudsriget bryder frem; en ny tid, hvor Israel igen skulle regeres af en Davidssøn. Denne forventning var almindelig på Jesu tid, og derfor kender Jesus også til messiasforventningen, da han offentligt træder frem og underviser.

Da Jesus bosætter sig i Kapernaum lidt nordøst for Nazaret, opfyldes en profeti i Esajas 8,23, hvor området, som byen lå i, kaldes for »Folkeslagenes Galilæa« (»folkeslagene« kan også oversættes med »hedningernes«). Når Matthæus bruger det udtryk om Galilæa, giver han en rammende beskrivelse af, hvordan områdets befolkningssammensætning har været på Jesu tid. I Galilæa har der selvfølgelig været en lang række byer med primært jøder, men der har også været områder, hvor der har boet hedninger. På Jesu tid, hvor romerne har siddet på magten, har der også været garnisoner udstationeret forskellige steder. Galilæa på Jesu tid var altså et område, hvor der boede både jøder og hedninger.

Til videre fordybning i Galilæa kan man overveje at undersøge mere om geografien, så man får øjnene op for, hvordan Jesus både møder jøder og hedninger på sine ture rundt i og omkring Galilæa. Derudover kan man sætte sig ind i familiens betydning og kulturen, når det gælder begreber som ære og skam. En sådan viden vil berige forståelsen af Jesu undervisning om discipelskab og flere af hans lignelser.

En religiøs opvækst

Jesu forældre lader til, som mange andre i Nazaret, at leve i overensstemmelse med Guds lov.

Vi læser i forbindelse med Jesu fødsel, at han bliver omskåret på ottendedagen og får sit navn (Luk 2,21). Allerede i det næste vers læser vi, at renselsesdagene er gået, og derfor kan de tage op i templet og bære ham frem for Gud (2,22). De har altså ventet med at bære Jesus frem i templet, fordi Gud i sin lov har sat rammer for renhed og urenhed, men efter renselsesdagene er de rituelt rene, og de kan nu bære Jesus frem for Gud som deres førstefødte.

For os, der læser teksterne 2000 år senere, kan sådanne kulturelle og religiøse forskrifter nemt overses – og dermed kan vi gå glip af deres betydning. Det kan give meget mening at beskæftige sig med rituel urenhed og renhed. For eksempel er det vigtigt at være klar over, at det ikke har noget med synd at gøre, men knytter sig til helt naturlige ting, som har indflydelse på hverdagen og religiøse aktiviteter.

Senere kan vi læse, at Jesus og forældrene årligt har været i Jerusalem ved påsketid (2,41). Påsken er nemlig en af Bibelens valfartsfester. De har altså taget del i fejringen af årets første høst og udfrielsen fra slaveriet i Egypten. Der er to overraskelser i denne tekst.

Ingen forældre i dag vil kunne forestille sig at tage ud på en rejse uden at være sikker på, at alle børn er kommet med. Men Jesu forældre rejser fra ham, så han må klare sig selv i fem dage.

Den anden ting, der overrasker i teksten, er Jesu viden om Gud og teologi. Han sidder som tolvårig blandt den religiøse ledelse i Jerusalem, de bedste og klogeste, og der stiller han dem gode og svære spørgsmål, og samtidig giver han dem gode svar.

Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at Jesus er noget særligt, for han er fyldt med visdom, og Guds nåde er over ham (2,40). Noget af denne visdom er sandsynligvis også resultatet af gentagne besøg i templet og i synagogen på sabbatter – og af den religiøse praksis i hans familie.

Derfor kan man overveje at sætte sig ind i de bibelske fester, som ikke bare har præget Jesu barndom, men også præger hans undervisning senere i livet. Som nævnt har han jævnligt været i synagogen, og det kan give mening at undersøge, hvilke funktioner synagogen havde på Jesu tid.

Berig bibellæsningen

Der er meget mere at sige om Jesu barndom.

Derfor har jeg ovenfor blot givet lidt inspiration til, hvilke ting der kan være relevante at undersøge nærmere: det politiske, det geografiske, familien samt templet og synagogen.

Der findes mange opslagsværker, bøger og tidsskrifter, hvor du kan søge oplysninger om Jesu samtid. Det kan sagtens være, at det er nogle helt andre tematikker, som du synes, er interessante i mødet med teksterne om Jesu barndom.

Jeg kan kun opfordre dig til at dykke ned i samtidsanalysen og trådene til Det Gamle Testamente for at berige din bibellæsning endnu mere.