6 spørgsmål fra turisten til den ortokse jøde

Har du altid ønsket at lære en ortodoks jøde at kende? Og undrer du dig over deres tøj og livsstil? Her svarer en fiktiv ortodoks jøde på 6 typiske spørgsmål fra en turist.

Hvorfor har du slangekrøller?

Der står faktisk ikke nogen steder i Toraen, at manden skal have slangekrøller, men i 3. Mosebog 19,27 står der: »I må ikke klippe håret kort, og du må ikke studse skægget.« På hebraisk står der, at man ikke må klippe hjørnerne af håret og skægget. For at være sikker på at overholde Guds bud sætter vi en stolthed i at lade det vokse så langt og flot som muligt. Den kendte jødiske rabbiner Maimonides – også kaldet Rambam – forklarede, at det er forbudt at fjerne bakkenbarterne helt, men man må godt trimme dem korte med en saks.

Hvorfor bærer du kippa?

Der findes heller ikke et direkte påbud i Toraen om at bære kippa. Vi bærer den som tegn på ydmyghed og respekt over for Gud og minder os selv om hans nærvær. Nogle har ment, at traditionen er opstået, så man kan kende forskel på, hvem der er jøde, og hvem der ikke er jøde. Ifølge Maimonides er det påkrævet i det mindste at have sit hoved dækket til under bøn.

Hvad så med det sorte tøj?

Det sorte tøj er uden farver og indikerer, at vi ikke går op i mode, og at vi holder vores prioriteter ret. Vi behøver ikke hver morgen at overveje, hvad vi skal tage på. Det er altid det samme, og derfor har vi ikke det samme sociale pres med hensyn til at skulle se smarte ud.

Hvorfor står du og rokker frem og tilbage, når du beder?

Der bliver givet to grunde til, hvorfor vi rokker frem og tilbage, mens vi beder.

1.      I Salme 39,10 står der: »Hele min krop vil sige: Herre, hvem er som du?« Når vi tilbeder Gud, gør vi det med hele vores væren, med sindet og hjertet, med munden og kroppen gennem bevægelse.

2.      På hebraisk står der i Ordsprogenes Bog 20,27, at »et menneskes sjæl er et Guds lys«. Lysets flamme er konstant i bevægelse. Det er, som om flammen ønsker at befri sig fra lyset og stige til himmels. På samme måde er det, når vi beder; vi er konstant i bevægelse for at minde os selv om, at vores sande hjem er hos Gud. Derudover hjælper det os til at kunne memorere bønnerne og bede dem i en rytme.

Hvad er kosher?

Kosher er et sæt spiseregler for, hvad der er tilladt at spise for en jøde. Hvis noget er kosher, er det tilladt at spise. Hvis mad skal være kosher, er der en speciel måde, det skal håndteres og tilberedes på. Selvfølgelig beder vi også særlige madbønner, både før og efter måltidet. I Mosebøgerne kan man se, hvad der er tilladt at spise. Vi må eksempelvis gerne spise dyr med spaltede hove, som tygger drøv, for eksempel en ko. Det betyder også, at vi ikke spiser svin; de har ganske vist spaltede hove, men de tygger ikke drøv. Derudover er der en del regler, som man selv kan læse i 3. Mosebog 11. Det sidste, jeg vil nævne, er, at vi aldrig blander mælkeprodukter med kød. Tre gange i Mosebøgerne står der, at man ikke må koge et kid i sin mors mælk, og derfor holder vi mælkeprodukter og kødvarer adskilt. Derfor har vi to køkkenafdelinger: en til mælkeprodukter og en til kød. Hvis man spiser kød, skal man vente tre-seks timer, før man må spise et mælkeprodukt.

Hvor langt må du gå på sabbatten?

Det er ikke tilladt for mig at køre bil, cykel, rulleskøjter eller skateboard på sabbatten, men jeg må gerne gå. Det længste, jeg må gå uden for en by, er omkring 960 meter. Det svarer til den længde, der ifølge Josvabogen 3,4 var mellem pagtens ark og Israels folk i ørkenen. Men jeg må gerne gå inden for byens grænser, og hvis der ikke er mere end 80 meter mellem to huse, kan de regnes for at være det samme hus. Det kan være lidt kompliceret, og derfor skal man altid kontakte en rabbiner, inden man begiver sig ud på en lang rejse på sabbatten.

Skrevet af Filip Peters-Lehm Eero, leder i Det Danske Hus 2014-2017