”Freedom is not for free – Frihed er ikke gratis”

Her fortæller Judy om nogle følelsesmættede dage, som blev ekstra dramatiske på grund af de voldsomme og omfattende skovbrande (som for en dels vedkommende var påsatte).

”En uge efter mindedagen for holocausts ofre markerede vi Yom HaZikaron, mindedagen for faldne soldater og terrorofre - og tallet på faldne var igen højere end året før.

Lige efter mindedagen, blev Israels 77 års fødselsdag fejret – Yom Ha Atzmaut, uafhængighedsdagen. De fleste arrangementer på Yom Ha Atzmaut blev i år dog udskudt 24 timer pga. de store skovbrande omkring Jerusalem.

Yom HaZikaron

Jeg havde tilmeldt mig et arrangement på Ammunition Hill – (red.: som var det sted, hvor de hårdeste kampe om Jerusalem fandt sted i 6-dages krigen. I dag er stedet et mindested og et symbol for jødernes kamp for deres hjemland.) Det hele foregik på engelsk, så for en gangs skyld forstod jeg alt, hvad der blev sagt. Det var nu helt rart.

Mange af os var ankommet i god tid før selve arrangementet og havde mulighed for at se en film om stedet og gå rundt og se det store område. Klokken 20 lød sirenen, og alle rejste sig i respekt for de faldne. Derefter var der Kaddish, (red.: bøn for de døde) taler fra bl.a. pårørende og små filmklip. Aftenen sluttede med, at vi alle sang nationalsangen.  

Før arrangementet havde jeg tænkt på, om jeg blot ville føle mig som tilskuer til det hele. Da jeg jo hverken er pårørende til en falden eller israeler. Men jeg følte mig hjemme, og jeg kunne med min tilstedeværelse vise ære og respekt for de faldne og for deres pårørende. Så det gav rigtig god mening at være med.

Yom HaAtzmaut - 77 års fødselsdag

Yom HaAtzmaut, Uafhængighedsdagen, forløb lidt anderledes end planlagt. Hen på eftermiddagen blev det ene arrangement efter det andet aflyst pga. de voldsomme skovbrande. Men på YouTube og i israelsk fjernsyn sendte man en optagelse af generalprøven på ceremonien på Herzl bjerget – hvor der er en stor militær begravelsesplads. Så den så jeg. 

I løbet af aftenen fulgte alle også godt med i nyhederne omkring brandene. Yad HaShmona, en moshav i bjergene udenfor Jerusalem mod vest, hvor Anat, vores israelske medarbejder, bor med sin familie, blev bl.a. evakueret.

Der blev opfordret til at bede om regn og til at bede for de evakuerede familier, for brand- og rednings-folkene. Og det fantastiske var, at der kom regn. Lige præcis nok til, at brandfolkene kunne få styr på brandene. Så det var meget konkret bønhørelse, der blev oplevet den aften.

Fødselsdag med forsinkelse

Ret hurtigt kom der så beskeder om, at mange af arrangementerne til fejring af Israels fødselsdag, ville blive gennemført med 24 timers forsinkelse. For israelerne ville fejre statens fødselsdag. Og det skulle de påsatte brande ikke forhindre dem i. Det er vigtigt for israelerne og deres venner at fejre, at Israel stadig eksisterer - på trods af omverdenens modstand imod landet lige nu.

Så torsdag aften/nat var jeg til fejring med fest og livekoncerter i gaderne - sammen med mange tusinde andre. Alle var med: børn og voksne, ultraortodokse og sekulære jøder. De fejrede alle dagen sammen på gader og i parker. Jeg fik hørt og genhørt nogle af Israels største sangere og musikere. Og det meste lød godt ????

Israels 77 års fødselsdag blev i hvert fald fejret med manér. Og fejringen viste, at israelerne elsker deres land og ikke sådan lader sig slå ud. Der blev sunget godt med på tekster som ”Israels folk lever” (Am Israel Chai) og ”Vi har intet andet land” (Ain Aretz aheret). Det var stærkt.

Denne aften var jeg tilskuer til en masse skøn musik og fejring omkring mig. Men jeg var ikke bare tilskuer - jeg kunne også glæde mig over at fejre, at Guds løfter står fast. Og at jeg får lov til at se og opleve det hver eneste dag hernede. Det er da værd at fejre. Så tillykke med de 77 år, Israel.

Bed for Judy i Jerusalem