Udsigten fra Gilboas bjerge: Gideons sejr og Sauls desperation

Mange har oplevet at se en film i 3D. Når en 3D-film virkelig fungerer, giver den en fantastisk filmoplevelse. Handlingen kommer tæt på, fordi billederne træder ud af filmens normale to dimensioner og omgiver biografgængeren, så man næsten oplever selv at være med i handlingen.

Som bibellæser kan man nogle gange drømme om at få lov til at opleve lidt af det samme, når det gælder Bibelens beretninger. For tekster, man har læst mange gange, kan efterhånden være blevet så kendte, at tankerne uvægerligt flyver andre steder hen, mens man læser eller lytter til dem.

En kur mod ukoncentreret bibellæsning er at få en 3D-erfaring af Bibelen. Det er det, mange oplever ved et besøg i Israel, hvor man helt konkret læser Bibelen »on location« – lige der, hvor handlingen fandt sted.

Læs Bibelen on location – også hjemmefra

Bibellæsning on location har været et varemærke for Ordet og Israels kursusvirksomhed i Israel igennem mange år. Derfor er det selvfølgelig et tab, at kurserne i Israel i et stykke tid har måttet neddrosles på grund af situationen i landet.

Men det er ikke kun på kurser eller ture i Israel, man kan gøre brug af nogle af de elementer, der giver en 3D-oplevelse af Bibelen. Rigtig meget af effekten kan opnås med et bibelatlas og lidt kendskab til Bibelens geografiske, historiske og kulturelle baggrund.

Eksempel: En 3D-oplevelse i Kapernaum

En af mine egne 3D-oplevelser med Bibelen fik jeg på en guidet tur til Kapernaum med en amerikansk bibellærer for efterhånden mange år siden.

Mens vi kørte rundt om Genesaret Sø, fik vi udpeget vigtige bibelske steder. Samtidig fik vi en kort indføring i de politiske forhold på Jesu tid, fx at Kapernaum var en grænseby mellem Herodes Antipas´ og Herodes Filips områder.

Da vi nåede til Kapernaum, stillede bibellæreren os dette spørgsmål: »Hvordan kunne det egentlig lade sig gøre for Jesus at samle store folkeskarer i en besættelsestid, hvor der samtidig var enorme spændinger mellem de mange jødiske grupperinger? Ville de magtfulde folk ikke gøre alt for at holde alle tilløb til massebevægelser og oprør nede?«

Umiddelbart kunne ingen svare fyldestgørende på spørgsmålet. Bibellæreren pegede derefter på tre forskellige beretninger om mennesker, alle sammen nøglepersoner i lokalsamfundet, som befandt sig i desperate situationer. De var fra Kapernaum, og de oplevede alle at få livreddende hjælp fra Jesus til en af deres nærmeste:

For det første var der en romersk officer, der fik hjælp (Matt 8,5-13). Han havde de naturlige forbindelser til besættelsesmagten.

For det andet fik en kongelig embedsmand hjælp (Joh 4,43-54). Han havde de naturlige forbindelser til Herodes Antipas´ hof.

For det tredje blev også en synagogeforstander hjulpet (Mark 5,21-43). Han havde de naturlige forbindelser til de religiøse ledere.

Da man må formode, at disse mennesker fik et positivt forhold til Jesus, blev Kapernaum på flere måder et strategisk godt sted at arbejde fra: Der var vigtige allierede i byen, og samtidig var der nem adgang til at bevæge sig rundt mellem forskellige politiske områder i Israel.

Dér, midt i Kapernaum, fremstod en del af Jesu virke pludselig i 3D for mig: Med ét lagde jeg mærke til en baggrund, jeg ikke havde set før. Oplevelsen gav nyt liv til gammelkendte tekster, og noget centralt i evangeliet blev fremhævet, nemlig at Jesus rakte ud til alle slags mennesker.

En bibelsk udsigt

Et af de steder, hvor en lang række bibelske beretninger kan fremstå i 3D, er ved udsigten over Jizreelsletten fra Mount Shaul, som er en del af Gilboas bjerge lidt sydøst for Afula.

Herfra kan man blandt andet se Taborbjerget og More-højen, som begge er omtalt flere gange i Bibelen. Samtidig fornemmer man tydeligt, hvordan Jizreelsletten forbinder Israels kystslette med Jordandalen. Man ser dermed ned på den store »motorvej« mellem de store civilisationer nord og syd for det bibelske Israel.

Her har konger og hærledere gennem årtusinder ladet deres hære drage frem og tilbage i jagten på magt og rigdom, og mange slag endte med at blive udkæmpet netop her.

Gideons sejr på Jizreelsletten

Det var ved foden af Gilboas bjerge, at Gideon tilbage i dommertiden samlede 32.000 mand for at kæmpe mod midjanitter og amalekitter.

Fjenderne var kommet ind i landet fra ørkenen på den anden side af Jordanfloden og havde slået lejr netop ved More-højen, som ligger nord for sletten (Dom 6-8).

Forud for kampen mod disse fjender lader Gud Gideon sortere alle de bange mænd fra. Dernæst beder han Gideon om at lave en finsortering nede ved kilden ved foden af Gilboas bjerge – en kilde, som man stadig kan besøge den dag i dag. Dem, der labbede vandet i sig som hunde, blev skilt ud fra dem, der lagde sig på knæ og drak ved at føre vandet op til munden. Tilbage blev blot 300 mænd.

Alt dette skete for at forhindre israelitterne i selv at tage æren for sejren over en hær på 150.000 mand.

Den videre historie beskriver, hvordan Gideon om natten tager sine mænd med over til udkanten af fjendernes lejr. Ved hjælp af råb, horn og tomme krukker, der knuses, skabes der så megen forvirring, at fjenderne begynder at kæmpe indbyrdes og flygter. Herefter sammenkaldes de israelitiske stammer for at optage forfølgelsen. Dommerbogen fortæller os, at der ved den psykologiske krigsførelse og den efterfølgende jagt blev dræbt 120.000 mand af fjendernes hær.

Derefter havde Israel ro i 40 år – så længe Gideon levede.

Saul i Gideons fodspor

Den mest oplagte beretning at stoppe op ved, hvis man ønsker en bibelsk 3D-oplevelse, er dog beretningen om, hvordan Saul, Israels første konge, endte sine dage. Den beretning foregik også på Gilboas bjerge.

Sandsynligvis havde Saul Gideon i baghovedet, da han mange år senere stod over for et afgørende slag mod Israels fjender og valgte at slå lejr samme sted som Gideon. For hvis Gideon kunne sejre, kunne Saul måske også.

Ud over at stedet kunne minde hæren om en sejr i fortiden, var lokationen også ualmindelig velegnet til krigsførelse. Her var nemlig både rigeligt med vand til hæren og et bjerg at forsvare sig fra.

Optakten til Sauls regeringstid

På Sauls tid havde situationen i landet ændret sig siden dommertiden og kampene mod kanaanæerne. I løbet af dommertiden havde et nyt folk – filistrene – nemlig meldt deres ankomst til området.

Filistrene bosatte sig ved kysten, men de udvidede deres magt via alle veje fra kystsletten ind i Israel, helt op til den østlige ende af Jizreelsletten, hvor Gilboas bjerge ligger. Israelitterne blev tvunget til at betale skat til dem.

Da kongetiden begynder (1 Sam 8-10), er det derfor filistrene, der er israelitternes store fjende.

Den troende konge

Vi er vant til at tænke på Saul som en tragisk person i modsætning til den strålende David. Og beretningen om ham er virkelig tragisk. For det begynder godt, men han falder dybt: Fra at have tilbedt Gud ender han i den værste afgudsdyrkelse.

Israelitterne havde forlangt at få en konge som afløser for Samuel, som var dommer og profet. Guds ønske var egentlig, at han selv skulle være Israels konge. Men Gud accepterer israelitternes krav, og Samuel salver Saul til konge.

Derefter går Saul i gang med at forene Israel og bekæmpe fjenderne. Det starter med en krig mod ammonitterne (fra nutidens Jordan), men ellers er det især krigene mod filistrene, der præger Sauls kongetid.

Den ulydige konge

Første gang vi hører om Sauls ulydighed er i forbindelse med et slag mod filistrene.

Efter at Sauls søn, Jonatan, havde slået en filisterguvernør ihjel i nærheden af Sauls hjemby, mobiliserer både filistrene og israelitterne.

Samuel havde befalet Saul at vente syv dage med at angribe, så Samuel først kunne  ofre til Gud og bede ham være med Israels hær. Da Samuel lader vente på sig, og da Sauls folk begynder at spredes, foretager Saul selv offeret, selvom det var en opgave, der var forbeholdt profeten.

Guds dom er, at Sauls kongedømme ikke skulle bestå. Gud har dog ikke forladt Saul, men en ny kongeslægt skulle fremstå. Saul bestod ikke den første prøve om tålmodigt at vente på Gud (1 Sam 13).

Anden gang vi hører om, at det går galt for Saul, er, da han får en ny chance for at vise sin lydighed: Gennem Samuel befaler Gud, at Saul skal udrydde amalekitterne, der var et nomadefolk, som levede i Negev i det sydlige Israel. Det var en arvefjende, som Gud under ørkenvandringen havde befalet skulle udryddes. Saul får en krystalklar opgave: Alle skulle dræbes, og der måtte ikke plyndres. Alt skulle der lægges band på. Alligevel skåner Saul kongen og dyrene, stik imod Guds befaling.

Da Samuel konfronterer Saul med ulydigheden, forsøger han sig med dårlige undskyldninger og bortforklaringer. Derpå forkastes Saul endeligt som konge, og han efterlades i dyb desperation (1 Sam 15).

Sauls desperation i 3D

Sauls desperation træder tydeligt frem i resten af Første Samuelsbog. Samuel salver David som ny konge, og resten af historien om den mere og mere vanvittige Saul, der skiftevis hader og elsker Guds udvalgte, er velkendt.

Hele denne historie viser, at Saul var en stærkt religiøs mand: En ugudelig konge ville ikke være blevet så sindssyg, som Saul blev. Men netop fordi Saul havde kendt Gud og blev forladt af ham, blev han en menneskelig tragedie.

Når man står på Mount Shaul, som er den del af Gilboas bjerge, der er navngivet efter Saul, har man direkte udsigt til kulminationen på Sauls fald: Hvis man ser mod nord ud over den store Jizreelslette, vil man på den modsatte side af sletten se Taborbjerget. For foden af det bjerg ligger byen En Dor, hvor Saul bad en spåkvinde om at fremmane den døde Samuel.

Det bemærkelsesværdige er, at En Dor ligger lige ved More-højen, hvor den store filisterhær havde slået lejr.

Tydeligere kan Sauls desperation ikke males op: Da han forklæder sig og opsøger spåkvinden sammen med kun to andre mænd, er han ikke blot villig at krydse Jizreelsletten. Han er også villig til at løbe den enorme risiko, at han – helt uden sig egen hær – må passere tæt forbi filistrenes lejr!

Sejr mod alle odds – eller nederlag?

Ligesom beretningerne om Jesu virke i Kapernaum udspiller sig i en konkret historisk kontekst, gør beretningen om Sauls dybe fald det også.

Det er i sig selv tankevækkende at opdage, at to så forskellige skæbner som Gideons og Sauls besegles på præcis samme geografiske lokation.

Men når man står på Mount Shaul og kigger ud over Jizreelsletten og først læser om Gideons sejr og dernæst om Sauls nederlag og død, stemmes sindet også helt naturligt til refleksion:

For hvordan er det egentlig med de kampe, vi selv må gennemleve nede på »vores egen Jizreelslette«?

Finder vi dér – som Gideon – vores hjælp i Guds styrke og visdom? Eller forsøger vi – som Saul – at gå i egen kraft?

Det første fører til sejr mod alle odds. Det andet til dyb desperation og nederlag.