Analyse: Derfor kan både Hamas og Netanyahu være interesseret i at afslutte krigen

Mandag skal Donald Trump og Benjamin Netanyahu mødes i Washington. Samtidig er en israelsk delegation i Qatar for at forhandle med Hamas om en våbenhvileaftale.

Efter den midlertidige aftale, som udløb i begyndelsen af marts, har Hamas insisteret på, at de nu kun er interesseret i en aftale, der permanent afslutter krigen. Men alt tyder på, at de har rykket sig væk fra det standpunkt. De har nemlig i denne uge givet sit svar på et forslag til en midlertidig våbenhvile på 60 dage. Og svaret, siger de selv, er ”positivt”. Dog havde terrorgruppen visse forbehold, så der var ikke tale om en komplet accept af det amerikanske forslag.

Ikke desto mindre lader det til, at der en stor optimisme hos amerikanerne. Trump sagde fredag, at ”der kan komme en våbenhvile i næste uge”.

Hvad indeholder aftalen

Der er særligt ét punkt i aftalen, som sandsynligvis er afgørende for, at Hamas går med til den. Men inden vi kigger på det, så lad os se, hvad der – ifølge en anonym kilde – er det grundlæggende indhold i aftalen:

• 10 levende og 18 døde gidsler løslades gradvist over de 60 dage. På aftalens første dag vil 8 levende gidsler blive løsladt. På dag 7 og dag 30 vil 5 lig blive givet til Israel. På dag 50 vil 2 levende gidsler blive løsladt. Og på 60 vil 8 lig blive givet til Israel. Det fremgår ikke, om Israel eller Hamas vælger, hvem der skal løslades.
• Et antal palæstinensiske fanger i israelske fængsler vil blive løsladt de samme dage.
• Der vil komme mere nødhjælp ind i Gaza. Det vil FN og Røde Kors stå for. Det fremgår ikke, om Gaza Humanitarian Foundation vil fortsætte med at dele nødhjælp ud.
• Israels hær vil i løbet af de første dage trække sig tilbage fra store dele af Gaza. Det fremgår ikke, præcis hvilke områder de skal trække sig ud af.
• I løbet af de 60 dage skal der være forhandlinger om en permanent afslutning på krigen. Her vil USA give en garanti for, at disse forhandlinger finder sted, og at de gennemføres med en seriøs hensigt om at afslutte krigen.

Garantien om seriøse forhandlinger

Netop den amerikanske garanti om, at Israel vil forhandle seriøst, kan være det, der gør, at Hamas vil gå med til en ny midlertidig aftale. En anden del af forklaringen er nok, at Hamas er mere presset, end de nogensinde har været. En kilde fra Hamas sagde for nylig, at ”der stort set ikke er noget tilbage af strukturen” og at ”stort set alle ledere er døde”.

Men lad os fokusere på det med garantien. Vi ved ikke, præcis hvad den vil bestå i. Men den vil nok indeholde et israelsk løfte om at gå ind i forhandlingerne på en seriøs måde. Ved den seneste våbenhvile i januar var det også meningen, at der skulle være forhandlinger undervejs (i fase 1), men dem var Israel ikke interesseret i at deltage i. Det skal være anderledes denne gang. Og hvis israelerne så bryder løftet om at forhandle seriøst, ja, så består den amerikanske garanti sandsynligvis i et løfte om, at det vil få alvorlige konsekvenserne for Israel. Med denne garanti tror Hamas måske, at 60-dages aftalen vil blive fulgt op af en permanent aftale.

Spørgsmålet, man må stille sig selv, er så, om Israel rent faktisk har tænkt sig at forhandle seriøst – eller om de blot vil lade som om.

Netanyahu har sagt klart og tydeligt – så sent som i sidste uge – at målet om at bekæmpe Hamas helt står fast. Men hvornår er det mål nået? Ja, hvis Hamas-kilden, som er citeret ovenfor, har ret, så kan man måske argumentere for, at Hamas stort set er nedkæmpet som fungerende organisation. Hvis en aftale så kan medføre, at nye formelle magthavere bliver indsat i Gaza (der tales om fire arabiske lande, bl.a. Egypten og Emiraterne), så kan Netanyahu måske godt argumentere for, at målet er nået. Samtidig vil en aftale så indfri det andet hovedmål, som er løsladelsen af alle gidsler.

Spørgsmålet er bare, om Hamas vil gå med til sådan en aftale, hvor de mister magten. Den ”positive” tilbagemelding er et tegn på, at de måske godt vil det. At de måske har indset, at Gaza ikke har en fremtid med Hamas ved roret. At de måske håber at kunne indtage en ny position og genopbygge fra nul og vende tilbage en gang i fremtiden.

Netanyahu og Trump under et tidligere møde i Washington. (Foto: GPO/Avi Ohayon)

Palæstinensere vil af med Hamas

Samtidig tyder noget på, at det ikke kun er Israels hær, der vil af med Hamas. En palæstinensisk organisation i Gaza ved navn Popular Forces har et erklæret mål om at fjerne Hamas. Der har gået rygter om, at Israel har støttet gruppen – men det har de selv afvist (rygtet kan dog sagtens have noget på sig, selvom de afviser det).

”Borgerkrigen mod Hamas kan ikke stoppes,” sagde gruppens leder, Yasser Abu Shabab, for nylig i et interview til den israelske tv-station KAN. Her sagde han også: ”Vi har smagt bitterheden og uretfærdigheden, som Hamas har påført os, og vi har taget det på os at konfrontere denne aggression.” Om 7. oktober sagde han, at ”Hamas begik forbrydelsen 7. oktober. De er årsagen til det palæstinensiske folks problemer”.

Popular Forces siger, at de har et administrativt samarbejde med Det Palæstinensiske Selvstyre.

Fordele og ulemper for Netanyahu

For Netanyahu er der umiddelbart flere fordele ved at indgå ikke bare en 60-dages aftale, men også en permanent aftale. Udtalelser fra premierministeren har da også indikeret, at han er mere villig til det nu, end han var tidligere. Der er dog også én stor ulempe. Men måske er den ikke så stor, når alt kommer til alt. Lad os begynde med fordelene:

• Netanyahu vil med en permanent aftale, hvor der indsættes nye magthavere i Gaza, kunne argumentere for, at målet om at bekæmpe Hamas er nået. Krigens andet mål om at få alle gidsler ud af Gaza vil også blive nået.
• Aftalen kan danne grundlag for flere diplomatiske aftaler med lande i Mellemøsten. Der er en del snak om en aftale med Syrien. Og så er der selvfølgelig Saudi-Arabien, som længe har spøgt i kulissen. En permanent aftale i Gaza er påkrævet, hvis disse aftaler skal have en chance. (En permanent aftale er dog langtfra en garanti for, at de vil blive indgået.)
• Netanyahus forhold til Trump er godt. Men hvis Netanyahu modsætter sig Trumps ønske om en permanent afslutning, vil det helt sikkert forårsage alvorlige ridser i lakken. Og et godt forhold til Trump har stor værdi for Israel. Det så vi senest ifm. krigen mod Iran.
• Netanyahu har fået dårlige meningsmålinger lige siden 7. oktober. Måske har premierministeren indset, at hans eneste chance for at vinde nogle af stemmerne tilbage, er at afslutte krigen.

Det bringer os frem til den store ulempe

For med stor sandsynlighed vil en permanent aftale føre til, at Netanyahus regering falder, fordi Itamar Ben Gvirs parti Otzma Yehudit – og sikkert også Bezalel Smotrichs Religiøs Zionisme – vil trække sig. Det vil føre til et valg i Israel.

Spørgsmålet dog, om det nødvendigvis er så skidt for Netanyahu. Der skal alligevel være valg senest til efteråret 2026.

Krigen mod Iran har ganske vist ikke i sig selv rokket ved, at regeringen står til at miste sit flertal ved et valg. Men hvis Netanyahu samtidig afslutter krigen i Gaza – hvilket et stort flertal af israelerne ønsker – så kan han næppe give sig selv bedre betingelser for at vinde et valg. Med en stor sejr over Iran og en – ifølge ham selv – vellykket krig i Gaza, hvor man nåede de erklærede mål. Måske har han vurderet, at han ikke får en bedre chance end at lade regeringen fald nu her. Regeringen, som i øvrigt er helt dysfunktionel, fordi de ultraortodokse partier længe har boykottet afstemninger på grund af manglende fritagelse for værnepligt for ultraortodokse (det er en anden lang historie, som du kan læse om her).

I sidste uge besøgte Netanyahu for første gang siden 7. oktober kibbutz Nir Oz, som var en af de allerhårdest ramte kibbutzer. Hans fravær har medført stor kritik. At han så vælger at besøge Nir Oz netop nu, kan være et tegn på, at han forbereder sig på et snarligt valg.

Opsummering af analysen

Ud fra denne analyse er der altså en vis sandsynlighed for, at der kan indgås ikke bare en midlertidig, men også en permanent aftale:

-          Hamas er så nedkæmpet, at de nu har indset, at deres eneste chance er at starte forfra og samle de rester, der er tilbage efter snart to års krig. I de kommende år vil de langsomt forsøge at genetablere sig som organisation – også selvom det bliver uden nogen formel magt i Gaza.

-          Netanyahu kan argumentere for, at krigens mål er nået, hvis der indsættes nye magthavere i Gaza, og alle gidslerne løslades. Han frygter ikke, at det vil føre til regeringens fald, for han vurderer, at han lige nu har de bedste chancer for at genvinde magten. Det mener han, fordi Iran-krigen var en stor succes, fordi en afslutning på Gaza-krigen er det, mange israelere ønsker, og fordi han måske i samme ombæring – eller i perioden frem mod valget – kan indgå en diplomatisk aftale med et eller flere lande (det vil Trump også gøre alt for at få til at ske).

Men: Det kan altså også sagtens være, at Hamas ikke har tænkt sig at opgive, og at Netanyahu vil forsøge at fortsætte krigen efter de 60 dage, hvis der indgås en midlertidig aftale.

Samtalerne mellem Netanyahu og Trump vil meget muligt give en god fornemmelse af, hvilken vej pilen peger.