Hamas kræver permanent våbenhvile, men vil stadig udslette Israel

Der har i mange uger været forhandlinger om våbenhvile mellem Hamas og Israel. Længe foregik de i Qatar, men de seneste par uger har forhandlingerne været rykket til Egypten. Der har også været forskellige forslag på bordet, som Israel har accepteret. Men Hamas har afvist dem alle. Ifølge BT’s journalist Jotam Confino har den palæstinensiske terrorbevægelse afvist i alt fire forslag. De fleste forslag har omfattet en våbenhvile på cirka seks uger, hvor omkring 40 israelske gidsler skulle løslades, mens hundredvis af palæstinensiske fanger i israelske fængsler skulle løslades.

Budskabet fra Hamas har hele tiden været, at man ikke vil gå på kompromis med kravet om, at Israel skal trække sig helt ud af Gaza, og at krigen skal standse helt. Altså at det ikke er en midlertidig våbenhvile, men en decideret afslutning på krigen.

Israel har derimod løbende strakt sig længere og længere i forsøget på at nå en aftale. For eksempel har man øget antallet af palæstinensiske fængselsindsatte, som man er villig til at løslade. Og senest har man angiveligt accepteret, at 150.000 palæstinensere kan få fri adgang til at bevæge sig fra det sydlige Gaza til det nordlige Gaza – uden sikkerhedskontrol (hvilket vil være en stor gevinst for Hamas, som vil kunne udnytte dette til at reorganisere sig i det nordlige Gaza). Til gengæld krævede Israel en liste over, hvilke kvinder, ældre og syge Hamas har som gidsler. Det er en del af det seneste forslag, som USA står bag – og som Hamas angiveligt har afvist.

»I må ikke angribe, men vi må gerne«

Det ser altså ud til, at der er et helt overordnet krav, som gør, at en aftale ser svær ud: Hamas kræver, at krigen afsluttes helt. Men Israel kan ikke acceptere, at krigen slutter, før Hamas er bekæmpet og fjernet som magtfaktor og militær trussel i Gaza – et krav, som Israels befolkning bakker helt og fuldt op om, fordi man umuligt kan vende tilbage til en situation, hvor Hamas kan gentage terrorangrebet fra 7. oktober.

For ja, Hamas har tydeligt sagt, at man ønsker at gentage terrorangrebet. At man også i fremtiden vil bekæmpe Israel for at opnå sit mål om at udslette staten. Det betyder, at når Hamas kræver permanent våbenhvile, så er der altså tale om et krav om, at Israel ikke må angribe Hamas. Der er på ingen måde tale om, at Hamas samtidig lover, at de i fremtiden vil lade israelerne være i fred. Tværtimod. Hamas’ krav er dermed, at Israel ikke må angribe dem, men at de godt må angribe Israel, når de på et tidspunkt i fremtiden synes, at timingen er den rigtige. Og det er lige præcis grunden til, at Israel ikke kommer til at standse krigen, før Hamas er bekæmpet.

Pres på Israel hjælper Hamas

Men der er også andre grunde til, at Hamas ikke er så interesseret i en våbenhvile. De seneste uger er presset på Israel nemlig vokset. Først vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution (hvor USA undlod at nedlægge veto), der kræver våbenhvile og løsladelse af alle israelske gidsler. Det store problem med resolutionen set fra Israels perspektiv var dog, at våbenhvilen ikke var betinget af løsladelse af gidsler. Og mens Hamas rimelig omkostningsfrit kan undlade at leve op til kravet om løsladelse, ja, så er prisen for Israel stor, hvis de modsætter sig resolutionens krav.

Israel har ganske vist ikke standset kampene i Gaza, som resolutionen kræver. Men der er de seneste dage sket flere ting, som viser, at især USA’s pres på Israel får konsekvenser. Israel kan ikke længere ignorere presset, fordi det ifølge flere kilder vil føre til, at USA reducerer sin støtte til Israel – fx ved at standse leverancen af våben.

• Israel har accepteret at åbne nye ruter for nødhjælp til Gaza – via havnen i Ashdod og via Erez-overgangen i det nordlige Gaza.
• Israel har trukket mange tropper ud af det centrale Gaza. Ganske vist med en forklaring om, at de skal hjem og forberede sig til krigens videre forløb. Men ikke desto mindre en markant neddrosling af krigen nu og her.
• Israel har undladt at indlede en landoffensiv i Rafah, hvor størstedelen af de tilbageværende Hamas-bataljoner samt Hamas’ ledere og mange af gidslerne formodentlig befinder sig. Netanyahu siger dog stadig, at sådan en offensiv vil komme, fordi den er nødvendig.

Alle disse indrømmelser fra Israels side gør, at Hamas’ motivation for at indgå en aftale blive mindre. For åbning af nye grænseovergange og tilbagetrækning af israelske soldater skulle jo have været en del af den israelske ”betaling” til Hamas, som så til gengæld skulle løslade gidsler.

Lige nu arbejder tiden derfor til Hamas’ fordel. De seneste uger er Hamas’ situation blevet bedre og bedre, i takt med at det internationale pres på Israel er vokset.

Hvad er op og ned i nødhjælpsspørgsmålet?

Når det gælder spørgsmålet om nødhjælp, så er antallet af lastbiler med mad, der kommer ind i Gaza, øget markant de seneste dage. Ifølge Israel kom der tirsdag 468 biler ind – det største antal på en dag siden krigens begyndelse. Det er selvfølgelig et positivt signal for Israel at kunne sende til sine allierede. Håbet er, at den megen nødhjælp ikke bare vil forbedre forholdene for de civile palæstinensere, men også vil få det internationale samfund til at flytte presset over på Hamas. Om det sker, er dog tvivlsomt.

Det er i den forbindelse værd at bemærke, at Israel indtil nu har sagt, at man ikke har forhindret nødhjælp i at komme ind i Gaza. Påstanden har været, at problemet udelukkende handlede om at få distribueret nødhjælpen. Men hvis Israel ikke har forhindret nødhjælp i at komme ind, hvordan kan det så være, at der nu pludselig kommer meget mere ind en tidligere? Det spørgsmål står ubesvaret tilbage.

Samtidig skal det siges, at der i de seneste mange måneder er kommet meget mere mad ind i Gaza, end der gjorde før krigen (ifølge tal fra Israel).