Israel har ødelagt en tredjedel af Irans missiler – men hvad med atomanlæggene?

Siden Israel natten til fredag indledte et stort angreb på Iran har de to lande beskudt hinanden. Hele tiden kommer der meldinger om nye angreb begge veje.

Situationen lige nu er den, at Israel angriber mange forskellige mål, men lader til at have et fokus på de iranske missiler, sådan at man kan få dæmmet op for de iranske angreb, inden man sandsynligvis  vil fokusere endnu mere på de egentlige mål, nemlig atomanlæggene og andre mål, der kan øge chancen for at vælte præstestyret.

De iranske angreb

Irans primære våben er ballistiske missiler. Dem har de ifølge tal fra IDF mandag formiddag affyret cirka 350 af siden fredag. Langt de fleste er blevet skudt ned i luften (hvilket USA har hjulpet med), men nogle få er sluppet igennem og har ramt forskellige steder. Det er især Tel Aviv og Haifa, der er blevet beskudt. Israel siger, at 5-10 procent af missilerne rammer Israel – men en del af dem lader man med vilje lande, fordi man kan se, at de vil lande i et øde område.

Iran har affyret 30-40 missiler ad gangen. De er cirka 10 minutter undervejs, inden de når Israel.

I løbet af natten til mandag var der tre beboede steder, der blev ramt. Det har kostet 8 personer livet, og næsten 300 er kommet på hospitalet.

Dødstallet i Israel ligger mandag formiddag på 24 personer. 9 personer blev dræbt, da et missil ramte en beboelsesejendom i Tel Aviv-forstaden Bat Yam. 4 arabiske kvinder blev dræbt i Haifa-forstaden Tamra. Og natten til mandag blev 8 så dræbt i Petah Tikva, Haifa og Bnei Brak. Det er kommet frem, at to af de dræbte i Petah Tikva befandt sig i et beskyttelsesrum, som ikke kunne modstå trykket fra eksplosionen. Sprænghovederne kan veje flere hundrede kilo. IDF har i den forbindelse understreget, at beskyttelsesrummene er det bedste sted at søge ly, når sirenerne lyder.

Hvor stærke er Iran?

På den ene side forlyder det, at de iranske angreb ikke er så omfattende, som mange havde forventet. Antallet af missiler, som er blevet affyret, et lavere end forventet. På den anden side forlyder det, at Iran har et lager af missiler, som er større end først antaget (hvilket var 1500-2000)

Lige nu er forventningen, at de iranske missilangreb vil fortsætte. Men en stor del af de israelske angreb har til formål at dæmme op for Irans angrebsmuligheder.

Israels angreb

Israels angreb er nemlig i høj grad rettet mod de ballistiske missiler, de installationer, som bruges til at affyre dem, og de personer, der tager beslutningerne.

Mandag lyder det fra IDF’s talsmand Effie Defrin, at Israel har ødelagt en tredjedel af Irans missilaffyringsinstallationer. Det skulle svare til, at man har ødelagt 120 installationer. Han siger også, at man lige nu går efter de grupper, som står for at affyre dem.

Det er sandsynligvis en central del af forklaringen på, at antallet af iranske missiler, som er affyret, er lavere end forventet.

Israel har søndag angrebet mål i hovedstaden Teheran, efter at man havde udstedt en evakueringsordre fra områder tæt på våbenfabrikker og anden militær infrastrukur. Søndag lykkedes det også Israel at dræbe de to øverste ledere af Revolutionsgardens efterretningstjeneste.

Fornemmelsen er derfor, at Israels fokus lige nu er at reducere Irans evne til at angribe. Dog gennemfører man også angreb mod den iranske energisektor, hvilket er et vigtigt led i målet om at få regimet til at kollapse ved at skade den iranske økonomi.

Hvad med atomprogrammet?

Der er større usikkerhed, når det gælder Israels angreb mod atomanlæggene – som jo må betragtes som det overordnede mål med krigen.

Det er stadig ret uklart, hvor stor skade de israelske angreb har forvoldt på atomanlæggene. I en artikel på CNN’s hjemmeside kan man se et kort, der viser de vigtigste anlæg, og hvor der gives en beskrivelse af, hvad vi ved om mulige skader.

Det forlyder, at Natanz-anlægget blev ramt hårdt i fredags. Også Isfahan-anlægget blev ifølge det internationale atomagentur ramt.

Men det måske vigtigste anlæg – Fordo – som ligger dybt under jorden i et bjergområde syd for Teheran og derfor er meget svært at ramme, er angiveligt ikke blevet ramt, selvom Israel skulle have forsøgt på det i fredags. Problemet er, at Israel ikke er i besiddelse af de bomber, som sandsynligvis skal til for at bombe sig vej ned til atomreaktorerne. Her har de brug for USA’s hjælp, og indtil videre har amerikanerne ikke deltaget i angrebene.

CNN skriver, at »Fordos skæbne kan være altafgørende for, om Israels angreb samlet set bliver en succes«. De citerer atomekspert James Acton for at sige, at »hvis Fordo fortsætter med at være operationel, så er det ikke sikkert, at Israel lykkes med at forsinke Iran på vejen mod bomben«.

I 2023 sagde det internationale atomagentur, at man havde fundet uran beriget til 83,7 procent, hvilket er meget tæt på de 90 procent, der skal til for at have uran, der kan bruges i en atombombe.

Forventningen er, at de gensidige angreb kan fortsætte i flere uger. Men Irans lager af missiler bliver mindre og mindre. En tredjedel er som sagt allerede ødelagt af Israel, og Iran har affyret 350. Hvis de til at begynde med havde for eksempel 3000 missiler, så betyder det, at de nu kun har lidt over halvdelen (1.650 tilbage). Det er selvfølgelig også mange, men hvis Israel formår at ødelægge lige så mange de næste dage, som de har gjort i de første tre dage, så svinder lageret hurtigt ind.