Nyt angreb på Beersheba – men israelsk strategi reducerer omfanget
I løbet af natten til fredag samt fredag morgen har der igen været angreb både i Israel og i Iran.
Ifølge den israelske hær, IDF, har mere end 60 kampfly været på vingerne i nat, og de har affyret cirka 120 projektiler mod forskellige mål i Iran.
Et af de vigtige mål, som blev ramt, var tre affyringsinstallationer, som iranerne netop skulle til at bruge i et angreb mod den israelske by Beersheba.
Og Beersheba blev igen ramt her til morgen. En enkelt raket trængte igennem missilforsvaret og ramte en vej tæt på beboelsesejendomme. Det forårsagede selvfølgelig skader på vejen, men også bygningerne tog skade som følge af den voldsomme eksplosion. Heldigvis kom ingen personer alvorligt til skade. »Disciplinen fra beboerne, som straks gik i beskyttelse, reddede liv,« har byens borgmester sagt fredag morgen. Syv personer meldes lettere tilskadekomne.
Angrebet kunne dog have været langt mere omfattende, hvis ikke israelske kampfly få timer forinden havde elimineret tre affyringsinstallationer, som ifølge IDF også skulle bruges i angrebet mod Beersheba.
»Iranerne planlagde her til morgen et stort angreb på Beersheba. Før affyringen identificerede vi forberedelser af tre affyringsinstallationer (…) og vi ødelagde dem,« har hærens talsmand Effie Defrin forklaret fredag morgen.
Det er anden dag i træk, Beersheba rammes af et missil. Torsdag blev byens Soroka-hospital ramt. Heldigvis var bygningen kort forinden blevet evakueret.
Affyringsinstallationer er nøglen
Netop elimineringen af de iranske affyringsinstallationer har været en nøgle for Israel i krigens første uge. I et interview med den israelske tv-station Kan torsdag sagde premierminister Netanyahu, at Israel har ødelagt mindst halvdelen af de iranske installationer. »Det betyder ikke så meget, hvor mange missiler de har. Det betyder mere, hvor mange affyringsinstallationer de har. Jeg tror, vi allerede er mere end halvvejs,« forklarede han.
Israel har formået at tvinge iranerne til at affyre deres missiler længere og længere væk fra Israel. Det betyder, at de skal bruge mere langtrækkende missiler, og disse kræver mere forberedelse, når de skal affyres. Det betyder, at det er lettere for israelerne at opdage det, når iranerne forbereder en affyring. Som det var tilfældet fredag morgen, førte det altså til, at angrebet på Beersheba blev mindre, end det ellers havde været.
Netanyahu blev i samme interview spurgt, om Israel kan ødelægge Fordo-atomanlægget, som ligger dybt under jorden i et bjergområde. Her sagde han, at Israel »vil ramme alle atommål. Det er vi i stand til.«
De fleste er ellers enige om, at det kun er de amerikanske bunker busters (bomber på omkring 30 tons), der kan gennemtrænge Fordo-anlægget. Men Netanyahu antyder altså her, at det Fordo måske kan ramme på andre måder. Det mest oplagte alternativ ville være at sende kommandosoldater ind for få adgang til anlægget. Men det er selvfølgelig også lettere sagt end gjort. Dog ville det ikke være første gang, at Mossad udfører missioner, som man skulle tro var umulige.
Det vides stadig ikke, om Trump og USA har tænkt sig at gå aktivt ind i krigen og udføre angreb mod Iran. Torsdag sagde Det Hvide Hus, at Trump vil beslutte det inden for de næste to uger, hvor han vil afvente og se, om der igen kommer forhandlinger med iranerne op at stå.
Et dilemma for Trump er, at der blandt republikanere er mange, som ikke synes, USA skal gå ind i krigen. Også for Israel kan der være en negativ bivirkning ved et amerikansk engagement: Nogle republikanere vil sandsynligvis synes, at det er Israel, som trækker USA ind i krigen, og de vil lægge skylden på Netanyahu. Det kan føre til mindre støtte til Israel fra det republikanske parti. Derfor vil det måske – både for Trump og for Netanyahu – være bedst, hvis israelerne kan opnå målene med krigen på egen hånd.