Lækkede dokumenter: Hamas bruger hospitalerne, og de humanitære organisationer tier

Medmindre man afviser alt, hvad Israel siger og dokumenterer, så er det svært at benægte, at Hamas har brugt og bruger Gazas hospitaler og sundhedsfaciliteter til militære formål. For eksempel som gemmested for de israelske luftangreb. Det har Hamas-terrorister og direktøren for et af Gazas hospitaler indrømmet ifm. afhøringer. »De føler, det er et sikkert sted, fordi militæret ikke kan ramme dem direkte der,« lyder det blandt andet fra en terrorist.

Men onsdag i denne uge blev det yderligere dokumenteret, at Hamas’ brug af hospitaler er omfattende og rækker langt tilbage, også til før 7. oktober. Men ikke nok med det. Dokumenterne viser også, at organisationer som Røde Kors og Læger Uden Grænser har ageret under Hamas’ regler og restriktioner.

Dokumenterne stammer fra februar og marts 2000 og kommer fra Hamas’ Ministerium for Indenrigs og National Sikkerhed.  Det er israelske styrker, der har fundet dem i Gaza, og NGO Monitor har så oversat og offentliggjort dem i en rapport.

Bruges systematisk af Hamas-folk

I dokumenterne skriver Hamas-ministeriet, at sundhedsfaciliteter spiller en vigtig rolle.

Der udtrykkes bekymring for, at fjender indsamler oplysninger om disse faciliteter, »eftersom de bruges som sted for de sårede under eskalering, og disse sårede har følsomme positioner i modstandsbevægelsen (dvs. Hamas, red.). Derudover bruges disse steder til at samle ledere af bevægelsen og regering i perioder med eskalering.«

Overvågningsbilleder fra Al Shifa Hospitalet i Gaza 7. oktober 2023 viser angiveligt et israelsk gidsel blive slæbt ind på hospitalet.

Skeptisk over for internationale organisationer

Dokumenterne giver også et indblik i Hamas’ relation til de ngo’er og sundhedsorganisationer, som også har været til stede på hospitalerne i Gaza.

Det overordnede indtryk er, at Hamas har haft mange foranstaltninger, som skulle sikre, at disse organisationer ikke kunne indsamle oplysninger om Hamas på hospitalerne. Men de viser også, at organisationerne næppe har kunnet undgå at opdage, at Hamas havde stor kontrol med stederne. For eksempel beskrives det, hvordan organisationerne har været under Hamas’ grundige opsyn. Lige fra monitorering af de personer, der kom på hospitalerne, til strenge begrænsninger af, hvor på hospitalerne de måtte befinde sig. I den forbindelse står der i et af dokumenterne, at Røde Kors »har valgt at operere i en fløj i Al Shifa-hospitalet, som støder op til bevægelsens kontorer«. Det er sandsynligvis skrevet, fordi Hamas ikke ønsker at være så tæt på dem.

Det strider nemlig imod noget andet, der står i dokumenterne, nemlig at ngo’erne skal placeres uden for hovedbygningerne og »langt væk fra bevægelsens lokationer«.

En anden bemærkelsesværdig formulering er det, der står om Læger Uden Grænser (den franske gren). Der står, at de »valgte det eneste rum i Abu Yosef El-Najar Hospitalet, som har en sikker kommunikationslinje, der tilhører ”the positive’s” aktiviteter, sådan at Læger Uden Grænser kan bruge den separat«.

NGO Monitor skriver, at ”the positive” er slang for Hamas’ militær, Izzedin Al Qasam Brigaderne.

Og hvad kan man så udlede af det? Jo, NGO Monitor skriver, at det først og fremmest viser, at Hamas betragter de internationale organisationer med stor mistro og betragter dem som trusler. Derfor indfører de disse meget strikse restriktioner for deres tilstedeværelse på hospitalerne.

Men NGO Monitor konkluderer også, at organisationerne accepterer disse restriktioner for dog trods alt at kunne være til stede. Men det betyder altså, at organisationerne ifølge NGO Monitor udmærket har vidst, at det var Hamas, der styrede tingene på hospitalerne.

I NGO Monitors rapport konkluderes det blandt andet:
»Mange [ngo’er og sundhedsorganisationer] fortsætter med at fremstille sig selv som upartiske humanitære aktører, mens de skjuler deres meddelagtighed i Hamas’ sikkerhedsapparat. De undlader at oplyse om Hamas’ kyniske udnyttelse og krænkelse af humanitære områder, og de rapporterer heller ikke om de betingelser, der pålægges dem, eller årsagerne bag denne politik. Denne mangel på gennemsigtighed overtræder ikke blot de grundlæggende principper om humanitær hjælps uafhængighed og neutralitet, men kompromitterer også disse organisationer rent moralsk, som værende en del af Hamas’ udnyttelse af medicinske faciliteter.«

Samtidig med at organisationerne altså ikke gør opmærksom på, at Hamas ulovligt bruger hospitaler militært, så tøver de ofte ikke med at bebrejde Israel for at angribe Hamas på hospitalerne.

Hospitaler er som udgangspunkt immune over for angreb, men hvis de bruges til militære formål - som det altså er tilfældet her - mister de deres immunitet. Dog skal den angribende part gøre alt, hvad man kan for at beskytte patienter og personale.