Der fejres Purim

Purim fejres på baggrund af beretningerne i Esters Bog om den planlagte udryddelse af jøderne i hele det persiske rige. Gud bruger Ester til at forhindre udryddelsen, folket bliver reddet, og det bliver besluttet at fejre dette hvert år i en fest, som skal kaldes "lodder", fordi der blev kastet lod om, hvilken dag planen skulle udføres. I synagogerne oplæses Esters bog, og når Hamans navn nævnes, bliver der larmet, trampet og buhet.

Purimfejringen har i år båret præg af Corona-virussen med aflysninger af de største arrangementer, restriktioner for øvrige og visse steder livestreaming fra synagogen, så mennesker i karantæne kunne være med.

På discipelskolen har man også holdt Purimfest med udklædning og oplæsning af Esters bog. Og også her blev der larmet, når den onde Hamans navn blev nævnt.

Har man lyst til at læse mere om Purim, så er der en artikel her på siden: Esters bog og Purim