Iran angriber Israel: Hvorfor og hvad nu?
Søndag aften valgte den iranske Revolutionsgarde at genoptage krigen med Israel, da de affyrede omkring 10 ballistiske missiler mod landet. Der var ikke meldinger om nedslag i Israel. På Vestbredden landede det, der angiveligt var rester fra et nedskudt missil.
Iranernes egen forklaring på angrebet var, at Israel søndag angreb Hizbollah-højborgen Dahiyeh, som er en bydel i det sydlige Beirut. Dette israelske angreb kom som respons på, at Hizbollah havde angrebet det nordlige Israel søndag morgen. Det var det første angreb mod fra Hizbollah mod Israel siden søndag. I sidste uge blev der nemlig indgået en ny våbenhvile mellem Israel og Libanon. Aftalen var, at Hizbollah ikke skulle angribe Nordisrael, mens Israel ikke skulle angribe området ved Beirut. Til gengæld måtte parterne angribe hinanden i det sydlige Libanon, som de har gjort det længe.
Det israelske angreb var ifølge hæren rettet mod de affyringsinstallationer, som søndag morgen var blevet brugt til angrebet mod Nordisrael. Det forlød, at to personer blev dræbt i angrebet.
Herefter kom der så en melding fra et højtstående medlem af det iranske parlament, som sagde, at det israelske angreb mod Dahiyeh betød, at Iran ville komme med »et smertefuldt og beslutsomt modsvar«. Det kom så søndag aften. Iranerne sagde også, at de ville angribe med flere bølger hver dag i en uge.
Herefter kom Trump på banen og sagde, at Israel ikke måtte begynde at angribe Iran og vice versa.
Men Israel valgte – ikke så overraskende – at svare igen på de iranske angreb mandag morgen.
Ifølge IDF har Iran siden søndag aften og frem til mandag middag affyret 24 missiler.
Mandag lyder det fra Donald Trump, at både Iran og Israel ønsker at stoppe angrebene.
Hvad vil Iran?
Det kan være svært at gennemskue, hvorfor Iran vælger at angribe Israel. Mange ser det sådan, at Iran forsøger at ride stormen af, og at overlevelse vil blive opfattet som en sejr. Så hvorfor vil Iran ”puste til stormen” ved at angribe Israel – vel viden at det meget vel kan føre til både israelske og også amerikanske modangreb?
Enten skyldes det, at Iran rent faktisk står stærkere militært, end de fleste gik og troede. Det kan også være, at de vil teste, om Trump kunne finde på at lade Israel i stikken og blande sig uden om. Indtil videre har USA ikke angrebet Iran, men amerikanerne har hjulpet med at skyde missilerne ned.
En anden mulighed er, at Iran angriber, fordi de ved, at krigen alligevel vil begynde igen før eller siden, fordi de ikke kan blive enige med USA om en aftale om afslutning på krigen. I så fald kan iranerne vurdere, at det er bedre, at de selv vælger et for dem godt tidspunkt at genstarte krigen på.
Endelig kan det også handle om, at de vil hjælpe Hizbollah.
Hvad sker der nu?
Det er selvfølgelig svært at forudsige udviklingen de næste dage.
Det kan slet ikke afvises, at Trump har ret i, at begge lande ønsker at undgå en større eskalering. For Irans vedkommende gælder dette især, hvis alternativet er, at USA igen begynder at angribe. Omvendt er der nok nogle i Israel, der håber på en eskalering, hvor USA igen går ind i krigen.
Så længe USA ikke angriber, vil Iran måske være fristet til at fortsætte.
Selvom det seneste døgns tid har været en kraftig eskalering, så er der stadig potentiale for meget mere eskalering. Lige nu forsøger Trump af al kraft at slukke ilden, inden den kommer ud af kontrol. Men hvis først det ske, kan USA meget vel se sig nødsaget til at genoptage angrebene. Dette vil dog i se selv være et stort nederlag for Trump. Ikke desto mindre vil han i det scenarie helt sikkert kunne finde en måde at forsvare de amerikanske angreb på. Men hvis det bliver den udvikling, vi ser, så er det også meget sandsynligt, at forholdet mellem Trump og Netanyahu vil blive forværret. I hvert fald vil det være med til at styrke fortællingen om, at det er Israel, der har hevet USA ind i krigen. Og det er en fortælling, Trump – og også Israel – ønsker at modvirke.