Israel har indledt offensiv: Kan fjerne Hamas på flere måder

I weekenden indledte Israel det, de har kaldt »Operation Gideons Vogne«. Planen går ud på, at Israel vil indtage store dele af Gaza militært og på den måde trænge Hamas op i en krog. Indtil videre har man kun taget første skridt, hvilket vil sige, at man har gennemført mange luftangreb og indtaget nogle nye strategiske positioner. Antallet af israelske soldater i Gaza er endnu ikke øget markant. Men man har gjort de første forberedelser til, at det kan ske i den nærmeste fremtid.

Som følge af, at Israel har øget antallet af luftangreb, er antallet af døde også steget. Men Hamas’ tal – som er de eneste tal, der kommer ud løbende – skelner ikke mellem civile og kombattanter. Hamas siger, at cirka 3000 er blevet dræbt, siden Israel genoptog krigen 18. marts.

Øget tro på fredsforhandlinger

Selvom operationen altså kun er sin indledende fase, ser det ud til, at den allerede har skabt resultater. I hvert fald tyder det på, at Hamas er mere forhandlingsvillige. Lørdag begyndte en ny forhandlingsrunde i Qatar, og her sagde en Hamas-talsmand, at man gik til forhandlingerne »uden forudgående betingelser«.

Fra Israels side lød der også nye toner. Netanyahu har indtil nu ikke talt om en aftale, der afslutter krigen, men kun om en midlertidig våbenhvile. Men søndag kom premierministerens kontor med en udtalelse, hvor der stod, at »forhandlingstemaet i Doha afsøger enhver mulighed for en aftale – enten ud fra Witkoffs (USA’s særlige udsending, red.) forslag eller med henblik på at afslutte krigen, hvilket vil inkludere løsladelsen af alle gidsler, at Hamas-terrorister går i eksil, og at Gaza bliver afvæbnet«.

Det er bemærkelsesværdigt, at der altså tales om en aftale, der afslutter krigen. Men det er selvfølgelig også værd at lægge mærke til, at det i så fald vil være med nogle betingelser, som Hamas indtil videre har afvist, nemlig afvæbning af terrorgruppen.

Om det denne del, Hamas henviser til, når de siger, at der »ikke er nogen betingelser«, er ikke til at sige. Men hvis den israelske offensiv har gjort, at Hamas nu føler sig så presset, at de vil være villige til at lade sig afvæbne, vil det være et stort gennembrud. Især fordi noget altså tyder på, at Netanyahu så vil være villig til at indgå en aftale, der afslutter krigen. Dog har Netanyahu ikke sagt, at en »afslutning på krigen« også vil betyde fuld israelsk tilbagetrækning med det samme.

Det er dog stadig meget, meget tvivlsomt, om Hamas vil lade sig afvæbne. Altså give op.

Og der er også et andet stort spørgsmål, som kræver svar: Hvem skal have kontrollen i Gaza, hvis krigen slutter?

I sidste uge forlød det, at Hamas’ leder i Gaza, Muhammed Sinwar, måske var dræbt i et luftangreb. Meget tyder på, at han er død. Flere medier, blandt andet det saudiske medie Al-Hadath, rapporterer, at Sinwars lig er blevet fundet. Den generelle fornemmelse er dog, at hans død ikke nødvendigvis vil skabe de store forandringer i Hamas’ tilgang til forhandlingerne.

Midlertidig våbenhvile - eller endnu mere krig

Selvom der altså er åbnet en lille dør på klem for en afslutning på krigen, så er det stadig langt mere sandsynligt, at vi vil se et andet udfald. Her er der primært to muligheder.

Den første mulighed er en ny midlertidig aftale, nemlig den, som Steve Witkoff – USA’s særlige udsending til forhandlingerne – har fremlagt.

Mediet Axios rapporterede søndag, at USA lægger pres på Israel og Hamas for at acceptere en aftale, som indebærer op mod 2 måneders våbenhvile, løsladelse af 10 levende gidsler og løsladelse af 200-250 palæstinensiske fanger i israelske fængsler. Aftalen vil sandsynligvis også indebære, at Israel og Hamas i løbet af de to måneder skal forhandle om en permanent afslutning på krigen. Lige nu virker det slet ikke utænkeligt, at parterne når til enighed om en midlertidig våbenhvile. Israel har tidligere accepteret Witkoffs forslag. Hamas har afvist det, men med Israels fornyede militære pres, kan den del have ændret sig.

Den tredje mulighed er naturligvis, at der ikke bliver en aftale, og at Israel derfor fortsætter videre til næste skridt i krigen. Det vil være at sende mange flere soldater ind i Gaza og indtage store dele af området. Kort sagt en kraftig eskalering af krigen.

Budskabet fra Israels regering de seneste uger har været, at hvis først Operation Gideons Vogne først blev sat i værk, så var det for sent med en aftale. Men Hamas har altså tilsyneladende stadig mulighed for at overgive sig og løslade gidslerne. Også selvom Netanyahu i en video mandag sagde, at Israel vil »tage kontrol med hele Gaza«.  For som sagt har premierministeren indtil videre bedt sit forhandlingsteam blive i Qatar – og det ville ikke være nødvendigt, hvis det virkelig var for sent.

Har genoptaget levering af nødhjælp

Sent søndag kom det frem, at Israel efter cirka to en halv måneds blokade af nødhjælp nu igen tillader mad og andre fornødenheder at blive sendt ind i Gaza.

Siden 2. marts er der ikke kommet nødhjælp ind i Gaza. Før det blev der i halvanden måned kørt tonsvis af mad ind i Gaza (under våbenhvileaftalen), så da Israel blokerede for nødhjælpen 2. marts, sagde de, at Gaza havde nok mad til en lang periode. Men nu er den humanitære situation blevet kraftigt forværret. Repræsentanter fra Israels hær skulle for nylig have informeret regeringen om, at lagrene var tæt på at være tomme, og at Gaza stod over for en stor humanitær krise. Samtidig har USA lagt pres på Israel og krævet, at blokaden hæves. Hvilket den så blev søndag.

Det skabte utilfredshed hos især de to nationalreligiøse partier i regeringen. Itamar Ben Gvir reagerede ved at sige: »Premierministeren begår en stor fejl med denne beslutning, som ikke engang har flertal. Vi må knuse Hamas og ikke samtidig give dem ilt.«

Israels plan er, at man snart vil kunne dele maden ud på en ny måde, så man forhindrer Hamas i at få del i den. Det skal foregå ved, at maden udleveres til repræsentanter fra familier ved række udleveringssteder i det sydlige Gaza. Hver familie vil så få mad til en uge eller to. Hvis det lykkes, vil det også være et stort slag for Hamas.