Israel vil indtage Gaza med stor offensiv: Men vil det give resultater?

Israel kontrollerer lige nu cirka en tredjedel af Gazastriben. Men inden for de kommende uger vil hæren efter alt at dømme begynde at udvide sit territorium.

Søndag den 4. maj besluttede Israels regering nemlig at opskalere offensiven ganske markant. Der bliver simpelthen skiftet gear i kampen mod Hamas.

Mens formålet med de seneste måneders militære pres i Gaza har været at få Hamas til at indgå en aftale om udlevering af gidsler samt midlertidig våbenhvile, så er målet nu et andet. Nemlig at bekæmpe Hamas og fjerne dem helt som magtfaktor i Gaza. Det kan enten ske ved at nedkæmpe dem militært. Men det kan ifølge regeringen også ske, ved at Hamas giver op. Kulturminister Miki Zohar har i denne uge sagt: »Hamas vil måske snart indse, at de ikke har andet valg end at levere gidslerne tilbage og gå i eksil uden for Gaza.«

Israel har hele tiden haft to overordnede mål, nemlig at fjerne Hamas og redde gidslerne. Men den nye offensiv mener mange, at det første mål prioriteres over det andet. For nylig sagde premierminister Netanyahu da også selv, at bekæmpelsen af Hamas er »det ultimative mål«.

Vil trænge Hamas op i en krog

Planen går kort fortalt ud på, at Israel vil adskille de civile fra Hamas ved at evakuere de civile til det sydlige Gaza, som Israel stort set har fuld kontrol over. På den måde vil man også kunne genoptage leveringen af nødhjælp (som har været sat på pause siden marts), fordi man bedre kan forhindre, at Hamas stjæler den. Israel vil så indtage mere og mere af Gaza og på den måde trænge Hamas op i en krog. Spørgsmålet er dog blandt andet, om det kan lade sig gøre at foretage denne store adskillelse af civile og terrorister.

Forskellen på denne strategi og de tidligere er især, at man nu vil indtage store områder af Gaza. Hidtil har man primært kontrolleret nogle korridorer i Gaza og så foretaget raids ud fra dem.

Behov for mange soldater fra reserven

Operationen har fået navnet »Gideons vogne« - efter den bibelske hærleder Gideon, som man kan læse om i Dommerbogen.

Men man kan diskutere, om det er et passende navn. For mens Gideon besejrede sine fjender med meget få mænd, så skal der bruges rigtig mange soldater denne gang. Titusindvis af reservesoldater er blevet og vil blive indkaldt til hæren i den kommende tid. Og mens Israel historisk set primært har brugt reserven i meget korte perioder, så er der altså denne gang lagt op til, at det kan vare længe. Det sker på et tidspunkt, hvor mange soldater fra reserven i forvejen har måttet være væk fra arbejde og familie i lange perioder siden 7. oktober 2023.

I en analyse skriver journalist Lazar Berman, at det langtfra er optimalt for Israel at skulle trække så store veksler på reserven, og at det altid har været filosofien, at krigene helst skulle være så korte som muligt. Samtidig afviser han ikke, at »Gideons vogne« kan være nødvendig, hvis Hamas skal fjernes helt. Men han kommer med den anke, at så få ultraortodokse møder op, når de indkaldes til hæren. Og kan kritiserer regeringen for at vende det blinde øje til. Siden sommeren 2024 har 1800 ultraortodokse mænd meldt sig til at aftjene værnepligt. Det er langt færre end det, hæren havde kalkuleret med, efter at de ultraortodokse mænd i 2024 mistede retten til at undgå værnepligt.

Hvor længe vil Israel blive i Gaza?

Et stort spørgsmål er, hvor længe Israel har tænkt sig at blive i Gaza.

Finansminister Bezalel Smotrich har sagt, at Israel »besætter Gaza for at blive. Der vil ikke længere være tale om at angribe og så trække sig tilbage igen. Det er en krig, der skal vindes, og vi bør ikke frygte at bruge ordet ”besættelse”«. Han sagde også, at Israel ikke vil trække sig tilbage i bytte for gidsler. Med de ord er der altså lagt op til, at selv hvis Hamas skulle ende med at give op og løslade gidslerne (hvilket er svært at forestille sig), så vil Israel blive i Gaza.

Det har længe været Smotrichs erklærede ønske, at Israel genbesætter Gaza. Ikke kun med soldater, men også med civile bosættelser. Det sidste er der dog ikke snak om lige nu.

Og det leder videre til det næste, som er spørgsmålet om, hvorfor premierminister Netanyahu har valgt denne strategi. Hans kritikere mener, at det i høj grad handler om hans egen politiske overlevelse. Men den nye offensiv i Gaza er hans nationalreligiøse støttepartier gladere end nogensinde.

Mange af de pårørende til de 59 gidsler opfatter beslutningen som en dødsdom over deres kære. Det seneste halvandet år har nemlig vist, at det stort set kun er våbenhvileaftaler, der kan føre til løsladelse af gidsler. Kun 8 levende gidsler har israelske soldater formået at befri fra deres fangenskab siden 7. oktober 2023.

Gaza set fra den israelske by Sderot. (Foto: Ruben Bernhard)

Der sættes turbo på efter Trump-besøg

Om godt en uge besøger Donald Trump forskellige lande i regionen. Først efter det besøg forventes det, at »Gideons Vogne« kommer til at rulle.

En israelsk sikkerhedskilde har dog sagt, at Hamas kan undgå operationen, hvis de inden Trumps besøg accepterer Israels betingelser for en midlertidig våbenhvileaftale. Det inkluderer angiveligt løsladelsen af op til 10 levende gidsler.

Israel har altså ikke endnu opgivet tanken om en aftale. Og som nævnt, så er der også den mulighed, at den nye offensiv skaber et så stort pres på Hamas, at de går med på Israels betingelser. Der er bare ikke noget i løbet af det sidste halvandet års krig, der tyder på, at Hamas kunne finde på at overgive sig.

Frygten er derfor, at dette blot bliver mere af det samme, uden at det fører til en afslutning på krigen.