Nødhjælp til Gaza og voksende pres på Israel

Mandag valgte Israel igen at tillade lastbiler med nødhjælp at rulle ind i Gaza. Det skete efter en blokade, som har varet i 78 dage – siden 2. marts. Dengang valgte man at indføre blokaden, fordi Hamas længe har stjålet store dele af nødhjælpen og solgt den til overpris, lød argumentet. Derudover vurderede Israel, at de meget store mængder nødhjælp, som kom ind i Gaza under den forudgåede våbenhvile, som varede seks uger, ville række i lang tid.

Men den seneste tid har mange – blandt andet personer fra Israels hær – sagt, at der igen mangler mad til de civile i Gaza. Og der er desuden intet, der tyder på, at blokaden vil presse Hamas til at give op. Civilbefolkningens lidelser bekymrer ikke terrorgruppen. De ser derimod de civiles lidelser som et nødvendigt offer i kampen mod Israel.

Og blandt andet derfor er det svært at se det fornuftige i Israels argumenter for at blokere for nødhjælp til en civilbefolkning, der ikke har nok mad. Den største konsekvens af det er, at befolkningen på et tidspunkt begynder at sulte, og at Israel - som vi ser nu - bliver presset og truet med sanktioner.

Håber på ny model for udlevering

Mandag den 19. maj rullede der så fem lastbiler ind i Gaza med nødhjælp. Den slags rækker dog ikke langt til cirka 2 millioner mennesker. Tirsdag var det så 93 lastbiler. Til sammenligning kom der i perioden 19. januar til 2. marts i år lidt mere end 25.000 lastbiler med nødhjælp ind i Gaza. Det er den enorme mængde, som nu er tæt på at slippe op.

Israel har sagt, at man vil gøre alt for at forhindre Hamas i at få fingre i nødhjælpen. Det er også grunden til, at Israel og USA inden for de næste par uger vil implementere en ny måde at uddele nødhjælp på. Modellen eller samarbejdet kalder de Gaza Humanitarian Foundation (GHF). Den indebærer, at der i det sydlige Gaza vil være nogle udleveringssteder, hvor repræsentanter for hver familie kan komme og hente mad til en periode. Som det er lige nu, er det nødhjælpsorganisationer – især World Food Programme og World Kitchen Aid – der står for at udlevere hjælpen.

De skal også hjælpe ifm. GHF, men flere organisationer er kritiske over for modellen. Det kan der være forskellige grunde til. Måske vil nogle helst ikke samarbejde for meget med israelerne. Nogle mener, at GHF bryder med humanitære principper, fordi det tvinger civilbefolkningen sydpå, eftersom det kun er der, nødhjælpen vil blive udleveret. Der kan også være en reel skepsis over for modellen, som ifølge amerikanerne til at begynde med kun vil kunne brødføde cirka 60 procent af de civile.

USA har sendt folk til Israel, og de gennemgår lige nu træning, inden de skal ind i Gaza og dele nødhjælp ud.

Internationalt pres på Israel

Den lange periode uden nødhjælp kombineret med, at Israel har skruet op for angrebene mod Hamas, har ført til, at flere lande på det seneste har været ude med fordømmelser og advarsler rettet mod Israel.

Tirsdag afholdt EU et udenrigsministermøde, og her blev det besluttet, at EU’s såkaldte associeringsaftale med Israel skal ses igennem. Aftalen giver blandt andet en masse fordele, når det gælder handel mellem EU og Israel. Hvis aftalen suspenderes, vil det altså kunne få økonomiske konsekvenser for Israel. Aftalen handler også om nogle principper for menneskerettigheder – og EU vil også tage et kritisk blik på, om man mener, at Israel lever op til dem.

Efter mødet sagde Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, at »israelerne har et ansvar. De skal handle anderledes, end de gør nu«, og at »vi har brug for en våbenhvile«.

Samtidig har Storbritannien valgt at suspendere forhandlinger om en frihandelsaftale med Israel. I den forbindelse skrev en talsmand for Israels udenrigsministerium på X, at »eksternt pres ikke vil aflede Israel fra sin kurs mod at forsvare sin eksistens og sikkerhed.«

Mandag kom Storbritannien desuden – sammen med Frankrig og Canada – med en erklæring, hvor de fordømte Israels fornyede militære offensiv i Gaza.

Israel: Presset skal lægges på Hamas

Fordømmelserne handler altså om to ting: Nødhjælpen og den fornyede offensiv, hvor Israel vil evakuere civile sydpå og isolere og bekæmpe Hamas i den nordlige del af Gaza.

Hvis Israel og USA lykkes med GHF, og hvis der findes en løsning, så man kan få nødhjælp leveret til de øvrige 40 procent af civilbefolkningen, så vil presset, hvad angår nødhjælp, sandsynligvis aftage de kommende uger.

Men der er fra Israels side ikke lagt op til at standse krigen mod Hamas. Israel holder fast i, at de er villige til at indgå en ny midlertidig aftale, som USA har lagt på bordet – med 45-60 dages våbenhvile og løsladelse af 10 levende gidsler. Men det har Hamas afvist. De kræver det, de kalder en permanent afslutning på krigen. Det bliver spændende at se, om den israelske offensiv kan være det, der tvinger Hamas til at gå med på Israels betingelser.

Den israelske regering er ikke imponeret over EU-landenes krav om våbenhvile. Dels fordi man altså siger, at man er villig til en midlertidig en af slagsen. Men måske mest fordi Israel påpeger, at det var Hamas, som indledte krigen, og at Israels mål om at fjerne Hamas som magtfaktor i Gaza er fuldt legitimt.

»Når man ignorerer den virkelighed og i stedet kun kritiserer Israel, så vil det kun styrke Hamas’ position og opmuntre dem til at fortsætte krigen. Det ses også ved at Hamas har hyldet kritikken (af Israel, red.), og det får krigen til fortsætte,« skriver en talsmand for det israelske udenrigsministerium på X. »Vi opfordrer EU til at lægge presset, hvor det hører hjemme – på Hamas,« står der til sidst i udtalelsen.