Stor støtte til krigen, men kunne lille fremgang for Netanyahu

Efter 12 dages intense kampe sluttede krigen mellem Israel og Iran i fredags, hvor der blev indgået en aftale om våbenhvile.

Både Israel og Iran har kaldt krigen en succes og en sejr. Men der er nu alligevel meget der tyder på, at israelerne har mest grund til at smile. Der er ganske vist lidt forskellige meldinger med hensyn til, hvor stor skade de iranske atomfaciliteter har lidt. Nogle siger, at det vil tage ”et par år” at genopbygge, mens andre taler om ”mange år”. Og så har der også været lækket amerikanske efterretningsrapporter, der taler om, at programmet kun er sat nogle måneder tilbage. Trump har benægtet dette og sagt, at israelske kommandosoldater har været inde i Fordo-anlægget og har set ”total ødelæggelse”. Dette har Israel dog ikke bekræftet. Fra Israels hær lyder det, at man har ”nået alle målene og mere til”. Sådan siger talsmand Effie Defrin. Han tilføjer, at det stadig er for tidligt at sige noget med sikkerhed, fordi man stadig undersøger omfanget af skaderne på atomanlæggene.

Succesen er dog ikke kun et spørgsmål om, hvor meget der er sprængt i stykker i de omtalte anlæg. Israel har dræbt mange ledende atomforskere og har desuden angiveligt destrueret Irans database, der indeholder al den relevante viden om landets atomprogram. Landet står derfor i en situation, hvor mindre dygtige atomforskere skal udvikle programmet igen uden store dele af den viden, som er nødvendig.

Israel kan også være tilfreds med, at Irans missilprogram er sat voldsomt tilbage.

Regimet er dog ikke væltet, og derfor er der bred enighed i Israel om, at truslen fra Iran også er noget, man skal forholde sig til i fremtiden.

Israelerne bakkede op om krigen

Krigen har haft store konsekvenser for Israel. Ganske vist ikke lige så store, som man kunne frygte, eftersom Hizbollah og andre terrorgrupper ikke hjalp Iran. Men alligevel store konsekvenser. 28 civile blev dræbt som følge af de iranske missilnedslag. Og op mod 10.000 israelere måtte evakueres fra deres hjem.

Ødelæggelserne løber angiveligt op i omkring 5 milliarder shekel, svarende til knap 10 milliarder kroner. Det er det beløb, som israelerne har anmeldt. Skaderne er sket som følge af, at 31 missiler og 1 drone slog ned i beboede områder. Beløbet er cirka det dobbelte af beløbet, som israelerne har anmeldt skader for (som følge af krig) i hele perioden fra 7. oktober 2023 til 12. juni 2025 (dagen før Israel angreb Iran).

Trods konsekvenserne støtter israelerne regeringens beslutning om at angribe Iran. Det viser en meningsmåling foretaget knap halvvejs inde i krigen. Den viser, at 70 procent af befolkningen støtter beslutningen, mens kun 13,5 procent er imod. Blandt jødiske israelere støtter 82 procent. Blandt arabiske israelere er det kun 11 procent, der støtter beslutningen, mens 65 procent er imod.             

Netanyahu går en smule frem

Kort efter krigens afslutning gik der rygter om, at Netanyahu overvejede at udskrive valg for at drage fordel af den succes, han har haft med krigen.

Men en ny meningsmåling har måske fået ham på andre tanker. Den viser ganske vist, at han og hans Likud-parti er gået frem. Men langtfra nok til at kunne vinde et valg nu og her.

Likud har længe stået til at få omkring 22-24 mandater, hvilket er en stor nedgang i forhold til de 32 mandater, partiet fik ved det seneste valg i 2022. I den nye måling står partiet så til 26 mandater. Men de mandater lader til primært at være vundet fra andre partier i regeringen, nemlig de to nationalreligiøse partier Otzma Yehudit og Religiøs Zionisme. Regeringsblokken står i den seneste måling til at få 49 mandater – ud af i alt 120. Og det er ikke en fremgang set i forhold til de seneste mange måneder. Et af regeringens problemer er, at Religiøs Zionisme, som lige nu har 7 mandater, står til at ryge ud. Det samme gør Nyt Håb, som har 4.

Når det gælder oppositionen, så er der især ét parti, som står til at blive den store vinder. Og det er det parti, som Naftali Bennet for nylig har stiftet. Lige nu hedder det blot »Bennett 2026« (fordi det næste valg senest skal holdes i efteråret 2026). Bennett var premierminister i cirka et år (fra juni 2021 til juni 2022), da det lykkedes at vippe Netanyahu af pinden efter en periode med flere valg på kort tid.

Partiet står til hele 24 mandater. Det går ud over andre partier i oppositionen. Yesh Atid (med Yair Lapid som formand) går tilbage fra 24 til 9 mandater, mens Benny Gantz’ parti National Samling går tilbage fra 8 til 7. Venstrefløjspartiet Demokraterne (en sammenslutning af Arbejderpartiet og Meeretz) går til gengæld frem fra 4 til 12 mandater.

Den nuværende opposition (uden de to arabiske partier) står til at få 66 mandater, hvilket er et godt stykke på den rigtige side af halvdelen.

Hvad skal Netanyahu så gøre?

En succesfuld krig mod Iran ser altså ikke ud til at være nok til at vende lykken for Netanyahu.

Derfor kan han tænkes at stræbe efter andre sejre inden efteråret 2026. Det kunne være en indgåelse af flere Abraham-aftaler med lande i Mellemøsten. I denne uge kom det frem, at Israel taler med både Syrien og Libanon om muligheden for en aftale og oprettelse af diplomatiske forbindelser.

Endelig håber Netanyahu også, at de kommende måneder vil føre til en form for sejr over Hamas. Der er dog stadig intet, der tyder på, at Hamas vil acceptere Israels krav om total overgivelse, nedlæggelse af våben og frigivelse af gidsler.

Den seneste måneds tid har hæren fundet flere lig af gidsler i Gaza. Det betyder, at der nu er 50 gidsler tilbage. 20 af dem forventes at være i live. 28 er bekræftet døde. Og yderligere 2 frygtes at være døde.