Våbenhvile: Hvordan skal Hamas’ svar til Israel forstås?

For snart to uger siden holdt præsident Joe Biden en bemærkelsesværdig tale, hvor han løftede noget af sløret for en våbenhvileaftale, som Israel skulle have tilbudt Hamas.

Netanyahu og regeringen har været tilbageholdende med at bekræfte dette, men de har heller ikke benægtet. USA har siden gentaget, at Israel »står ved deres aftale«.

Ifølge USA minder Israels tilbud til forveksling om den aftale, som Hamas selv foreslog tilbage i maj. På det tidspunkt havde Israel accepteret en aftale udarbejdet af Egypten. Og da Hamas så efter lang ventetid meddelte, at de også accepterede den, viste det sig, at de talte om et helt andet forslag end det, Israel havde accepteret. Rygtet gik på, at de egyptiske mæglere havde sendt dem to lidt forskellige aftaler.

Nu har Israel så altså – ifølge USA – tilbudt Hamas en aftale, der næsten er identisk. Man skulle derfor tro, at Hamas ville acceptere den – hvilket USA da også har sagt, at Hamas bør.

Men da Hamas’ svar kom tidligere på ugen, var det ikke et ja, men nærmere et nej. For terrorgruppen kræver ændringer til Israels tilbud.

Denne proces kan let give det indtryk, at Hamas leger med Israel, og at uanset hvad Israel kommer med, så vil der altid være yderligere krav fra Hamas.

Det store spørgsmål er nu: Mener Hamas rent faktisk, at de er klar til en aftale med de nævnte ændringskrav? Og det er meget svært at svare på.

Her er det selvfølgelig relevant at se på, hvilke krav der er tale om. USA’ udenrigsminister, Antony Blinken, har sagt, at nogle af dem er mulige at indarbejde, men at der også er nogle af Hamas’ krav, som ganske enkelt er urealistiske – »not workable«.

Man skulle tro, at der er en pris på gidslerne, og at Hamas derfor vil være en klar til en aftale, som er tilstrækkelig fordelagtig for dem. For hvis Israel og USA m.fl. bliver overbevist om, at Hamas aldrig vil løslade gidslerne i en forhandling, ja så nytter forhandlingerne ikke. Og konsekvensen af det vil være, at gidslerne reelt mister sin værdi for Hamas.

Kræver garanti for, at krigen slutter

To kilder, som er tæt på forhandlingerne, fortæller til The Times of Israel, at Hamas’ krav handler om afslutningen på krigen.

I det israelske forslag er der tre faser, og hvis alle tre bliver gennemført, ja, så vil alle gidslerne blive befriet, og krigen vil slutte.

Det er dog sådan, at man undervejs i fase 1 skal forhandle nogle af de nærmere detaljer på plads, før man kan gå videre til fase 2. Og hvis Hamas »ikke lever op til deres forpligtelser her«, som Biden formulerede det, ja så vil man ikke nå fase to og krigen vil i stedet blive genoptaget.

Ifølge kilder mener Hamas, at Israel slet ikke har et reelt ønske om at nå fase to, men at man ønsker at få de cirka 33 gidsler befriet i fase – og at man derefter ønsker at fortsætte bekæmpelsen af Hamas.

Den udlægning stemmer sådan set fint overens med, at Benjamin Netanyahu siger, at »Israel ikke et gået med til en aftale, som forhindrer Israel i at nå sine mål« – nemlig at befri gidslerne og bekæmpe Hamas som magtfaktor i Gaza.

Det er uklart, i hvilken forfatning Hamas vil være i, hvis alle tre faser i aftalen skulle blive gennemført.

Udlægningen stemmer også fint overens med, at Israel nationale sikkerhedsrådgiver for nylig skulle have sagt til nogle af gidslernes pårørende, at man var optimistisk med hensyn til at få befriet de cirka 33 gidsler, som er en del af fase 1.

Hamas’ krav er altså angiveligt, at de vil have en garanti fra mæglerne om, at afslutningen på krigen bliver permanent.

Israel har i forvejen strakt sig meget langt med deres tilbud om tre faser, hvor de (hvis man kan blive enig om detaljerne før fase 2) vil frigive hundredvis af palæstinensiske fængselsindsatte og trække sine styrker ud af Gaza. Det er usandsynligt, at Israel vil forbedre det tilbud, hvilket Hamas altså kræver. Og derfor er udsigten til en aftale ikke positiv efter Hamas’ modsvar.

Ønsker Hamas så fred med Israel?

Hamas’ krav kunne næsten give det indtryk, at de ønsker permanent fred med Israel. Så længe der er våbenhvile, er der jo en form for fred – eller i hvert fald fravær af krig.

Men sådan forholder det sig slet ikke. Hamas har ikke ændret på sit grundlæggende mål om at ville udslette staten Israel og etablere en palæstinensisk stat i stedet.

Så når Hamas kræver permanent våbenhvile, så skal det mest af alt forstås som et krav om, at Israel ikke fortsætter sine angreb på Gaza. Det gælder ikke den anden vej – selvom der sandsynligvis vil gå lang tid, før Hamas igen kan og vil angribe Israel og indlede en ny krig.