Nyt liv i Det Danske Hus

"Disciplene ankom for en uge siden og der er allerede sket meget.
Foruden en masse hygge i dagligstuen og på terrassen, har vi haft info-dage, hvor vi bl.a. havde en meget varm gåtur til Tiberias. Heldigvis lå Geneserat sø nedenfor bjerget, og her blev der ikke tænkt på, om man havde badetøj med, i vandet skulle vi.
Det blev også til opholdets første falafel, og der blev handlet flittigt ind i outdoorbutikken."
Den første underviser fra Danmark er Martin Nørremark. Udover de forskellige intro-aktiviteter og undervisningen har disciplene også været ude i deres første diakonale arbejde, og de har haft deres første fodboldkamp.
Der sker meget på en uge på discipelskolen.

"Stemningen er god, og det tyder på 3 fantastiske måneder", slutter Hanne Højgård.