Chefredaktør: Aftalen er en »katastrofal overgivelse«

Det er de helt store og dystre ord, der blandt israelske journalister og eksperter bliver brugt om den aftale, Iran og USA har indgået. En aftale, der består af 14 punkter, og som med underskrivelsen torsdag igangsætter en periode på 60 dage, hvor man skal nå frem til en mere altomfattende og endelig aftale. Det, der primært sker til at begynde med, er, at Hormuz-strædet åbnes, og at Iran sandsynligvis får adgang til en stor sum penge.

Amerikansk overgivelse

Når man læser de 14 punkter, er det meget svært at se, hvilke indrømmelser det iranske regime har gjort. Det punkt, som israelerne havde håbet trods alt kunne give lidt positiv modvægt til de mange amerikanske indrømmelser, skuffer stort. Det er punktet, der handler om Irans atomprogram.

For knap to måneder siden sagde en højtstående israelsk militærkilde, at krigen mod Iran må betragtes som »en stor fiasko«, hvis ikke den resulterede i, at Irans højtberigede uran (som kan bruges til at lave atomvåben med) blev fjernet fra iransk jord.

I aftalens punkt 8, som handler om atomprogrammet, står der ganske vist, at »Iran bekræfter, at de ikke vil udvikle eller producere atomvåben«. Det er der næppe nogen, der tror på, at de med deres gode vilje vil overholde. Og aftalen antyder ikke, at der kan gives garantier for, at de tvinges til det.  En anden bekymrende formulering er, at der tales om, at den berigede uran skal fortyndes på iransk jord. Den vil altså ikke blive fjernet fra Iran.

Blandt andet derfor kalder David Horovitz, der er chefredaktør på mediet The Times of Israel, aftalen for »en katastrofal overgivelse«. Hele hans lederartikel kan læses her, og den sammenfatter rigtig godt, hvorfor aftalen er dårligt nyt for Israel.

Horovitz minder om, at USA i begyndelsen af året havde forhandlinger med Iran, hvor man blandt andet krævede 1) en afvikling af Irans atomprogram, 2) en afvikling af Irans missilprogram og 3) et stop for iransk støtte til terrorgrupper i regionen.

Aftalen siger helt åbenlyst, at ingen af delene kommer til at ske. Den berigede uran fortyndes, men bliver i Iran, og det samme gør de centrifuger, som iranerne kan bruge til at berige ny uran. Når det gælder missilprogrammet, kom Trump i denne uge med en chokerende udtalelse. Han sagde, at Iran godt måtte have nogle missiler, nu hvor andre lande også har det – det var »fair nok«.  Når det gælder støtten til terrorgrupper, ja, så forhindrer aftalen Israel i at bekæmpe Hizbollah i Libanon. Det første punkt siger nemlig, at alle kamphandlinger i Libanon skal standse, og at Israel skal trække sig helt ud af Sydlibanon (sådan tolker Iran i hvert fald punktet).

Amerikanske kilder har fortalt mediet Axios, at CIA’s direktør har advaret Trump om, at efterretningerne viser, at Iran ikke har til hensigt at neddrosle deres atom-ambitioner. Snarere tværtimod.

Et af punkterne nævner, at der vil være »status quo« i de 60 dage, som nu er begyndt. Her minder Horovitz om, at den amerikanske forhandler Steve Witkoff har sagt, at Iran under forhandlingerne først på året pralede med, at de havde beriget uran til 60 procent, og at de inden længe kunne have nok til 11 atombomber. For Iran betyder status quo altså, at de fortsætter som hidtil: Med at arbejde hårdt for at få den bombe, som vil ændre hele spillepladen, og som vil være en seriøs trussel mod Israels eksistens.

Hvad sker der i Libanon?

Som nævnt siger aftalen, at der skal være våbenhvile i Libanon. Det er der ikke. Natten til fredag angreb Hizbollah israelske soldater i Sydlibanon og dræbte 4. Israel svarede igen.

Bare de seneste par dage har Hizbollah angrebet israelske soldater igen og igen. Det viser denne oversigt.

Fredag er der kommet udtalelser fra de to kontroversielle ministre Bezalel Smotrich og Itamar Ben Gvir, som begge kræver ødelæggelse i Libanon.

Det bliver spændende at se, hvordan Netanyahu har tænkt sig agere i Libanon. Vil han lade sig begrænse af den aftale, som Israel ikke selv er en del af, men som altså indebærer, at amerikanerne skal tvinge Israel til at lade Hizbollah være? Hvis han gør det, så vil han sandsynligvis miste mange vælgere inden det kommende valg i oktober. Det problem er dog forsvindende lille sammenlignet med det problem, at Hizbollah så vil kunne opruste kraftigt – ikke mindst på grund af de penge, som iranerne ser ud til at få adgang til, og som kan sendes videre til terrorgruppen.

Hvis han derimod trodser Trumps krav om våbenhvile, så risikerer han følgende scenarie:

1: Iran kommer Hizbollah til undsætning ved at sende missiler mod Israel.

2: Trump undlader at komme Israel til undsætning – og standser måske salget af våben til Israel.

3: Israel står alene over for Iran og Hizbollah.

Dette er et skrækscenarie for Israel. Men alternativet er – med Horovitz’ ord – en overgivelse.

Og man kan let forestille sig, at Iran har lyst til at teste, om Trump virkelig vil lade Israel i stikken frem for at lade hele aftalen falde på jorden (som den nok vil, hvis USA kommer Israel til undsætning ved iranske angreb).

Haviv Rettig Gur har i en video på tre minutter forklaret dette problem.

Trump har i øvrigt i denne uge også sagt, at Syrien bør overtage opgaven med at bekæmpe Hizbollah. Det er endnu et tegn på, at Trump ikke har tænkt sig at hjælpe Israel i dette scenarie.