Overblik: Kontroversielle love før Knesset opløses

I slutningen af denne uge opløses det israelske parlament, fordi der skal afholdes valg 27. oktober. Men inden da har regeringen travlt med at vedtage en række kontroversielle love.

Regeringen er som bekendt afhængig af de to ultraortodokse partier. Derfor er der nogle love, som tilgodeser de ultraortodokse ifm. spørgsmålet om værnepligt. Det er regeringens betaling for at få de ultraortodokses støtte til en række andre love.

Her er nogle af de mest kontroversielle love, som enten er vedtaget eller formodentlig bliver det i løbet af ugen.

Love vedr. ultraortodokses værnepligt

Regeringen har vedtaget en ny basislov (basislovene udgør Israels svar på en grundlov). Den siger, at torastudie er en grundlæggende værdi for Israel. Det er den eneste værdi, som eksplicit nævnes i en basislov. Loven skal ses i sammenhæng med de ultraortodokses værnepligt. De sidste to år har hæren indkaldt ultraortodokse mænd, fordi Højesteret i 2024 stadfæstede, at der ikke var belæg for at fritage dem.

Regeringen håber sandsynligvis, at den nye lov vil gøre det sværere for Højesteret at fastholde sit synspunkt. Vedtagelsen skabte forargelse i oppositionen. ”Vi har soldater i Libanon. De ser, at dette hus foretrækker militærnægtere frem for soldater,” rasede Chili Tropper. Yair Lapid sagde, at ”regeringen afslutter valgperioden med at spytte IDF-soldaterne i ansigtet”.

Sandsynligvis vil Knesset tirsdag vedtage en lov, der siger, at man ikke kan blive arresteret for at udeblive fra indkaldelse. Det har fået hærchef Eyal Zamir til at skrive et brev til forsvarsministeren, premierministeren og formanden for den komite, der forsøger at lovgive om de ultraortodokses værnepligt. I brevet skriver Zamir, at det er ”ufatteligt”, at hæren under hans kommando skal tvinges til at fritage de mange militærnægtere fra retsforfølgelse.

Svækkelse af rigsadvokaten

Netanyahus parti, Likud, vil gennemføre en række kontroversielle love.

En af dem handler om rigsadvokatens rolle. Regeringen ønskede egentlig at dele rollen op i to – for at svække rigsadvokaten. Men der var åbenbart ikke tid til at forberede den lov, inden det nuværende Knesset opløses i denne uge.

Til gengæld vil regeringen vedtage en lov, som siger, at regeringen fremover ikke er forpligtet til at følge  rigsadvokatens juridiske råd/instrukser. Med andre ord kan regeringen med den nye lov selv bestemme, om de vil lytte til rigsadvokaten. Det siger sig selv, at det er en manøvre, der giver regeringen langt større magt, end den har i dag. Kritikere vil sige, at det er en svækkelse af magtens tredeling.

De ultraortodokse vil stemme for denne lov som betaling for, at regeringen har vedtaget basisloven, der siger, at torastudie er en grundlæggende værdi.

Medielov og undersøgelse af 7. oktober

Derudover vil regeringen vedtage en medie-lov, som giver regeringen langt større kontrol med visse medier – blandt andet statskanalen KAN. Kritikere siger, at loven vil styrke den Netanyahu-venlige kanal Channel 14. Rigsadvokaten og Knessets juridiske team har advaret om, at loven vil underminere pressefriheden og øge risikoen for politisk indblanding.

Muligvis når regeringen også at vedtage en lov, der giver den tilladelse til at nedsætte sin egen kommission, der skal undersøge forløbet omkring 7. oktober-angrebet.

Oppositionen – og et flertal i befolkningen – er imod sådan en undersøgelse. De vil i stedet have en statslig undersøgelseskommission, som er den mest omfattende undersøgelse, man har i Israel. Men regeringen ønsker selv at udpege de personer, der skal undersøge forløbet.