Dødvande i Iran og historiske forhandlinger med Libanon

Efter knap en uge med midlertidig våbenhvile i krigen mod Iran er det svært at spå om, hvad den næste udvikling bliver.

Chancen for en mere permanent aftale mellem USA og Iran er forsvindende lille. Iran har givet USA ti punkter med krav. De er ikke offentliggjort, men ifølge iranerne – og andre kilder – handler det om, at Iran vil bevare kontrollen med Hormuzstrædet og fortsætte med at kunne berige uran. Disse to krav strider direkte imod USA’ krav, hvoraf de vigtigste lader til at være netop en genåbning af Hormuz, samt at Iran afvikler sit atomprogram og fjerner den mængde højt beriget uran, de har.

Derudover kræver iranerne også, at angreb mod deres allierede – det gælder især Hizbollah – skal stoppe. Og så vil de have frigjort en masse midler, som lige nu er indefrosset.

Irans krav vidner derfor om, at iranerne selv er af den opfattelse, at de har vundet krigen på slagmarken.

Den opfattelse deler hverken USA eller Israel. De vil sige, at de har opnået meget med krigen, hvor man har ramt topledere, atomprogram, missilprogram og hele Irans våbenindustri. Fx vurderer Israel, at iranerne lige nu er ude af stand til at producere missiler.

Problemet for Israel og USA er, at iranerne ikke vil gå med på en aftale, der stemmer overens med amerikanernes og israelernes virkelighed. Det siger næsten sig selv, at det er svært at indgå en aftale, når man er vidt uenig om krigens udfald og dermed parternes forhandlingsposition.

Problemet for USA er også, at det bliver svært militært at gennemtvinge en genåbning af strædet. Der vil altid være en risiko for, at der ligger en mine eller at Iran lykkes med at sende en drone afsted. Skibene vil næppe turde sejle, så længe Iran ikke velvilligt lader dem gøre det. Trump siger, at han vil blokere strædet, sådan at iranske skibe og skibe, der måtte have betalt told til Iran, ikke kan sejle igennem. Det vil ramme den iranske olieeksport og dermed landets økonomi hårdt. Men ingen ved, om det vil være nok til, at iranerne ændrer opfattelse af deres forhandlingsposition. Der er ikke noget, der tyder på det. Risikoen er også, at en sådan blokade vil få oliepriserne til at stige, hvilket kan øge presset på USA.

Men lige nu ser det ud til, at USA’s eneste måde at genåbne strædet på, er ved at eskalere og lægge et nyt militært pres, som skal ændre forhandlingssituationen. Det kan som sagt være via en blokade af Hormuz i første omgang. Det kan også være gennem nye angreb rettet mod den iranske energi-industri.

Israel lader til gerne at ville genoptage angrebene i Iran.

Det er også muligt, at vi ender i et dødvande, hvor der i en længere periode hverken bliver eskaleret eller de-eskaleret i form af nye forhandlinger.

Situationen kan måske minde lidt om Gaza, hvor Israel militært har sejret stort, men hvor sejren endnu ikke er blevet konverteret til en fuldgod diplomatisk aftale, fordi Hamas nægter at lægge sine våben.

Historiske forhandlinger mellem Israel og Libanon

Israel angriber stadig Hizbollah, efter at terrorgruppen valgte affyre raketter mod Israel i begyndelsen af marts.

Mange libanesere har fået nok af, at Hizbollah igen har trukket landet ind i en krig, der får store konsekvenser for de civile, hvoraf mange har måttet flygte fra deres hjem. Hussein Ibish, der er ansat ved Arab Gulf States-instituttet i Washington fortæller til The Times of Israel, at han befandt sig i Libanon, da Hizbollah begyndte at angribe i Israel, og at libanesere på gaden reagere med vrede mod terrorgruppen på en måde, han aldrig har oplevet før.

Udviklingen har ført til en historisk begivenhed. Tirsdag mødes de to landes ambassadører i USA. Det sker i Washington. Det er første gang, at to så højtstående diplomater fra de to lande mødes i samme rum.

Målet er at begynde en proces, hvor de to lande kan samarbejde om deres fælles interesse, som er at afvæbne Hizbollah. Libanons regering har tidligere lovet, at de ville afvæbne terrorgruppen, men det er ikke sket.

Hvis man skal opsummere det hele, kan man sige, at både Iran og Hizbollah taber stort på slagmarken. Men fordi de er ligeglade med de alvorlige konsekvenser for de civile, nægter de at give op. Det stiller Israel og USA i en situation, hvor de kan blive nødt til at eskalere yderligere. De kan så håbe, at de enten kan presse fjenderne til at indgå en aftale deres USA og Israels betingelser. Eller at de simpelthen med militær magt kan gennemtrumfe deres vilje. Det vil sige afvæbning af Hizbollah og genåbning af Hormuz. Erfaringen indtil nu viser dog, at begge dele bliver svært.