Forstå Israels nye strategi – og problemerne og mulighederne
Efter mere end halvandet års krig mod Hamas, er Israel ny begyndt at implementere en ny strategi i Gaza. Denne nye strategi består primært at to elementer:
- En ny måde at dele nødhjælp ud på
- En ny måde at bekæmpe Hamas på
Begge elementer er i manges øjne kontroversielle. Denne artikel vil beskrive, hvad den nye strategi nærmere går ud på, hvorfor den er kontroversiel, og hvorfor Israel mener, at det alligevel er den rette vej at gå.
1: Måden at uddele nødhjælp på
Mange danske medier har beskrevet, hvordan Israel nu vil uddele nødhjælp til de civile i Gaza. Mens det tidligere var nødhjælpsorganisationerne, der stod for det, så er det nu organisationen Gaza Humanitarian Foundation (GHF), som har det overordnede ansvar. Den er skabt i samarbejde mellem Israel og USA, og det er amerikanske ansatte, der står for selve uddelingen, mens Israels hær sammen med amerikanerne står for sikkerheden.
GHF har i denne uge åbnet for uddeling to steder – begge i Gazas sydligste by, Rafah. Det er planen, at yderligere to uddelingssteder skal åbne snart – endnu et i Rafah samt et i det centrale Gaza, nemlig ved Netzarim-korridoren. Hvert sted kan der angiveligt uddeles mad løbende til 300.000 mennesker. Det betyder, at man håber snart at kunne uddele mad til 1,2 millioner af de cirka 2 millioner, der bor i Gaza. Cirka halvdelen af dem befinder sig lige nu i det nordlige Gaza, hvor der altså ikke er uddeling af GHF. Det er Israels plan, at disse mennesker skal gå sydpå, hvor de kan få mad. Når og hvis det sker, er det planen, at de til den tid fire uddelingssteder skal øges sin kapacitet, så de tilsammen kan brødføde alle 2 millioner. Indtil det sker, ruller der stadig lastbiler ind i Gaza med nødhjælp – på den gamle måde så at sige.
Helt lavpraktisk skal det fungere sådan, at et udvalgt medlem af hver familie kan hente en kasse med mad, som så rækker til nogle dage. Der følger altså en meget stor logistisk opgave med.
Problemerne med metoden
Det er stadig meget usikkert, som metoden med GHF som uddeler vil blive en succes. Tiden må vise, om det reelt kan lade sig gøre at uddele nødhjælpen på en forsvarlig og praktisk måde gennem GHF.
Tirsdag blev der delt billeder fra Rafah, hvor uddelingen ser meget kaotisk ud, og hvor amerikanske ansatte angiveligt var nødt til at forlade posten. Der er forskellige udlægninger af situationen. Israel og USA har ikke overraskende forsøgt at nedtone hændelsen. Andre siger, at de amerikanske vagter flygtede fra stedet. Selv siger de, at de ”trak sig tilbage, så en lille gruppe mennesker” kunne få bokse med mad – og at uddelingen ellers forløb planmæssigt.
Der er også delt billeder, hvor uddelingen foregår roligt, og hvor palæstinensere angiveligt takker amerikanerne.
Der er mange nødhjælpsorganisationer samt FN, som har kritiseret planen og sagt, at de ikke vil bidrage. Hovedanken er, at metoden bryder med grundlæggende principper for humanitært arbejde. Især det forhold, at de civile fra det nordlige Gaza tvinges sydpå, hvis de vil have del i maden, er blevet kritiseret.
Mandag kom det frem, at den nu tidligere chef for GHF, Jake Wood, trak sig. ”Det er tydeligt, at det ikke er muligt at gennemføre denne plan, samtidig med at man overholder de humanitære principper om medmenneskelighed, neutralitet, upartiskhed og uafhængighed,” sagde han i den forbindelse.
Israels grunde til alligevel at gøre det på denne måde
Den primære grund til, at Israel har valgt at gøre det på denne måde, er, at man vil forhindre Hamas i at stjæle og sælge nødhjælpen. Førhen kunne Hamas tage store mængder nødhjælp ved at beslaglægge relativt få lastbiler. Hvis de skal stjæle den samme mængde nødhjælp nu, kræver det, at de tager kasserne med mad ud af hænderne på tusindvis af palæstinensere. Og det er ikke muligt.
Som Israel ser det, har salg af nødhjælp været meget vigtigt for Hamas siden krigens begyndelse, fordi det har været deres indtægtskilde og en måde, at udøve sin magt på. Det forlyder, at mange Hamas-folk ikke har fået løn i et stykke tid, og at organisationen er presset af den nye metode – selvom der altså stadig køres lastbiler ind. Det er altså slet ikke utænkeligt, at den nye strategi skader Hamas mærkbart. Et yderligere tegn på det er, at Hamas har truet palæstinenserne og sagt, at de ikke må tage imod mad fra GHF. De håber altså, at tiltaget mislykkes.
Og så er der den mere kontroversielle del, der som nævnt handler om, at metoden vil tvinge de civile sydpå. Hvis det lykkes, vil det gøre det lettere for den israelske hær at bekæmpe Hamas i den nordlige del. Det bringer os videre til den anden del af den nye strategi.
2: Israels nye militære strategi
Israel påbegyndte for nogle få uger siden en ny strategi for at bekæmpe Hamas. Der er især to store forskelle sammenlignet med den måde, man gjorde det på tidligere.
Den første er, at man nu vil tage kontrol med større dele af Gaza. Lige nu kontrollerer Israel cirka 40 procent af området. Det forlyder, at man satser på at kontrollere 75 procent inden for de næste to måneder. Tidligere kontrollerede Israel primært to korridorer (Netzarim, som delte Gaza i nord og syd, samt Philadelphi nede ved grænsen til Egypten). Herfra sendte man soldater ud for at dræbe Hamas-folk og ødelægge Hamas’ infrastruktur, hvorefter man trak sig tilbage til korridorerne. Der skete så typisk det, at Hamas vendte tilbage de steder, hvor Israel havde bekæmpet dem. Her hvervede de nye medlemmer og reorganiserede sig.
Med den nye strategi vil Israel fokusere mere på at ødelægge Hamas’ infrastruktur, ikke mindst de mange tunneller. De vil fokusere mindre på at dræbe Hamas-folk, fordi det har vist sig, at organisationen hurtigt hverver nye medlemmer. Dog håber Israel også at gøre det sværere for Hamas i at hverve folk, nu hvor man håber, at mange civile bevæger sig sydpå til Mawasi-området, som Israel tidligere kaldte et humanitært område. Håbet er, at man kan isolere Hamas-folkene i det centrale og nordlige Gaza og altså forhindre dem i at organisere sig, fordi deres geografiske område indskrænkes, efterhånden som Israel tager kontrol med et større og større område.
Problemerne med metoden
De seneste uger er de daglige dødstal, som kommer ud fra Gaza – og som bekendt kommer fra Hamas – blevet større. Det skyldes, at Israel nu gennemfører flere angreb. Der berettes om mange civile dræbte, heriblandt børn. Det har ført til fordømmelse fra mange lande, som mener, at Israel bør afslutte krigen, fordi den simpelthen koster for mange civile liv.
Som sagt er der stadig en million mennesker i og omkring Gaza By i det nordlige Gaza. Der er også mange i det centrale Gaza, hvor Israel også angriber Hamas-mål. For få dage siden angreb Israel en skole i Gaza By (i den nordlige del), hvor mange civile havde søgt ly. Her var der ifølge Israel også mange højtstående Hamas-folk, der brugte stedet som kommandocentral, og derfor angreb man skolen fra luften. Angrebet kostede flere civile liv. Hamas meldte på et tidspunkt om 36 dræbte – men Hamas siger ikke noget om, hvor mange af dem der var medlemmer af terrororganisationen.
Det er langtfra alle, der er overbeviste om, at den optrappede krig i tilstrækkelig grad øger sandsynligheden for at besejre Hamas. Sagt på en anden måde: Mange mener ikke, at man kan forsvare Israels krig, fordi det er uklart, om det vil føre noget godt med sig (sejr over Hamas).
Tirsdag sagde den nye tyske kansler, Friedrich Merz, det sådan her: »De massive militære angreb fra israelerne i Gazastriben giver ikke længere nogen mening for mig. Hvordan de tjener målet om at bekæmpe terror ... I det perspektiv ser jeg meget, meget kritisk på det.«
Israels grunde til alligevel at gøre det på denne måde
Israel er som sagt først lige begyndt på denne nye strategi, så derfor er det stadig for tidligt at sige, om den vil føre til, at Israel opnår det med den, som de håber. Hvilket altså er at knække Hamas. Ikke at dræbe alle Hamas-medlemmer, men nærmere at få Hamas som organisation til at smuldre ved at ødelægge infrastruktur og indskrænke terrorgruppens handlemuligheder.
Krigen mod Hamas har helt tydeligt endnu ikke givet de resultater, Israel håbede. Samtidig er Israels regering er heller ikke klar til at afslutte krigen for at få løsladt de sidste 58 gidsler (hvoraf man forventer at 20 lever) – heller ikke selvom et flertal i befolkningen ønsker det. Regeringen siger, at det vil efterlade Hamas med magten i Gaza. Og det vil være katastrofalt, ikke kun for Israel, men også for de civile i Gaza (selvom krigens konsekvenser naturligvis også er en katastrofe for de civile).
Når den hidtidige strategi altså ikke har givet de ønskede resultater, og når man samtidig ikke ønsker at indgå den aftale, som Hamas tilbyder – og når Hamas ikke vil acceptere den aftale, Israel tilbyder, som indebærer Hamas’ totale overgivelse – ja, så er det ikke overraskende, at Israel nu forsøger en ny og mere hårdhændet strategi.
Lige nu kritiseres Israel af rigtig mange for denne strategi, fordi det koster endnu flere civile liv. Tiden vil vise, om strategien fører til Hamas’ fald og dermed til nye og bedre tider for Gaza og Israel. Tiden vil vise, om krigen (med Friedrich Merz’ ord) »giver mening« og »tjener målet om at bekæmpe terror«.
Tiden vil også vise, om en israelsk militær sejr (hvis den kommer) vil føre til en fortsat langvarig israelsk militær tilstedeværelse i Gaza – eller om Israel tør og vil overlade den militære kontrol til Gaza til andre. Hvem det i så fald bliver, er stadig et meget vigtigt og også et meget ubesvaret spørgsmål.