Gadi Eisenkot: En premierministerkandidat, som israelerne kan relatere til

Meningsmålingerne i Israel taler sit tydelige sprog og har gjort det over en lang periode: Gadi Eisenkot og hans et år gamle parti, Yashar, står til at blive det største i Knesset. Partiet står til at få et sted mellem 20 og 24 mandater.

Men hvem er den 66-årige Gadi Eisenkot, der på temmelig kort tid som partileder har formået at mønstre så stor opbakning? Og hvad er det, der gør, at så mange israelere overvejer at stemme på Yashar?

Her er nogle af svarene.

Fortid som hærchef

Fra 2015 til 2019 var Eisenkot chef for Israels hær, IDF. Da han stoppede, skrev vi en opsummering af hans tid som hærchef. En tid, der bød på både succeshistorier og sager, hvor han fik kritik. Den måske mest omtalte var sagen om soldaten Elor Azaria, der skød og dræbte en palæstinensisk mand, der lå pacificeret på jorden. Nogle israelere støttede Azaria, men Eisenkot var med til at sikre, at han blev retsforfulgt, hvilket resulterede i, at han blev dømt.

Jerusalem Post afsluttede sit portræt af ham ved fratrædelsen i 2019 med disse ord: »Eisenkot bør blive husket som en IDF-chef, der havde en stærk overbevisning og bevarede Israel som et relativt sikkert sted i fire år. For det og for hans mere end 40 år lange tjeneste for sit land siger vi ham stor tak.«

Eisenkot er mizrahi-jøde (ikke europæisk). Hans familie stammer fra Marokko.

En mand i øjenhøjde

Gadi Eisenkot er en mand, som mange israelere kan relatere til. Han optræder ofte i T-shirt og jeans frem for jakkesæt. JTA beskriver ham som »det modsatte af Netanyahu«, når det gælder stil og fremtræden. Mediet skriver, at han godt kan lide at tale om sine børnebørn og henviser til, at nogle eksperter omtaler ham som »en bamse« - der dog har en »en rygrad af jern«.

Et medlem af hans parti siger til JTA, at »i Gadi finder israelerne den ærlighed og ydmyghed, de ønsker af deres politikere«.

Har mistet en søn og to nevøer

I december 2023 blev Gadi Eisenkots yngste søn, Gal, dræbt i krigen i Gaza. Han har også mistet to nevøer i krigen. Og det har for mange israelere gjort ham til et symbol på det, landet har været igennem, og som stadig traumatiserer mange. Han har i den grad mærket krigens konsekvenser på egen krop.

I otte måneder efter terrorangrebet i 2023 var han medlem af Netanyahus krigskabinet, der kun talte ganske få personer. Han blev i 2022 valgt ind for Benny Gantz’ parti, som dengang hed Unity. Efter 8 måneder forlod han og Gantz krigskabinettet. Og i 2025 forlod Eisenkot så Gantz’ parti for at stifte sit eget.

Han har derfor ikke den store politiske erfaring, hvilket hans interne rivaler i oppositionen (Yair Lapid og Naftali Bennett) ofte påpeger.

Netanyahu forsøger at overbevise israelerne om, at Eisenkot under tiden i krigskabinettet talte for en blød linje, hvor man ikke skulle gå så hårdt til værks i Gaza.

Noget nyt

Ifølge Moshe Klughaft, som er tidligere rådgiver for både Netanyahu og Bennett, handler Eisenkots succes også om timingen. Lige nu ønsker mange israelere noget nyt, og det tilbyder Eisenkot i højere grad end de øvrige partier i oppositionen, hvor Naftali Bennett jo ellers i en periode var ham med størst opbakning, lyder det fra Klughaft.

Klughaft peger også på, at det ikke var en god ide, at Bennett valgte at slå sig sammenmed Lapid. »Omkring 40 procent af Bennetts oprindelige vælgere var imod Lapid, og sammenslutningen sendte dem ganske enkelt ud af partiet. Lapid var den værste, Bennett kunne slå sig sammen med, og alligevel gjorde han det,« lyder analysen.

Lun midterplacering

Eisenkot ligger på den politiske midte. Han tiltrækker vælgere fra både venstre og højre – dog næppe langt til højre.

Han har ikke villet afvise at gå i regering med det arabiske parti Ra’am, som meget vel kan stå med de afgørende mandater. Også dette har været en del af Netanyahus kampagne imod Eisenkot.

Religiøst betegner han sig selv om »traditionel«, hvilket kan siges at være den religiøse midte, hvor man har en vis religiøs praksis, men hvor man heller ikke nødvendigvis skræmmer de sekulære jøder væk.  Blandt religiøse jøder vil mange betegne sig som traditionelle. Samtidig vil Eisenkot sandsynligvis få mange sekulære stemmer.

Kan han stå distancen?

Som sagt er det Eisenkots første valgkamp som partileder. Han er relativt uerfaren. Spørgsmålet er, om han kan stå distancen i den lange valgkamp.

For frem mod valget vil han opleve et pres fra især Likud, som i sin kampagne gør, hvad de kan for at fremstille ham som svag og som en, der vil give stor indflydelse til det arabiske parti, Ra’am. Også Bennett og Lapid lægger pres på ham, fordi de ønsker at overhale ham i kampen om at være det største parti i oppositionen.

De har dog lang vej igen i deres forsøg på at vælte ham af tronen som oppositionsleder. Ifølge meningsmålingerne står Eisenkots Yashar til at få omkring 10 mandater mere end Bennett og Lapids B’yachad.