Ingen udsigt til israelsk tilbagetrækning fra Sydlibanon

I går beskrev vi årsagerne til, at der i Gaza ikke er det store fremskridt, når det gælder USA’s plan om at få afvæbnet Hamas og få Israel ud af Gaza.

En stor del af forklaringen er, at Hamas kræver israelsk tilbagetrækning, før de (siger de) vil overdrage sine våben. Israel derimod vil først begynde tilbagetrækningen, når Hamas er helt afvæbnet. Ifølge Trumps plan fra efteråret er det meningen, at Hamas først skal overdrage nogle våben, hvorefter Israel foretaget en delvis tilbagetrækning. Og på den måde skal parterne skiftes til at tage et ”lille” skridt, indtil både afvæbning og tilbagetrækning er fuldendt.

Men en anden vigtig del af forklaringen på stilstanden er, at der er valg i Israel 27. oktober. Ingen israelske politikere vil sende et signal til vælgerne om, at man stoler det mindste på, at Hamas har tænkt sig at indordne sig.

Den samme dynamik gør sig i høj grad gældende, når vi vender blikket mod det sydlige Libanon, hvor Israel også stadig har en militær tilstedeværelse og har haft det siden marts, hvor Hizbollah begyndte at angribe Nordisrael, efter at Israel og USA angreb Iran.

Også her lader det til, at det kommende valg i disse uger skærper retorikken fra Israels regering. I sidste uge sagde forsvarsminister Israel Katz Sydlibanon, at hæren skulle forberede sig på en »forlænget tilstedeværelse« for at kunne beskytte borgerne i det nordlige Israel. Han sagde i den forbindelse, at Israel vil blive i området »indtil Hizbollah er fuldstændig afvæbnet i hele Libanon«. Udtalelserne fik en talsperson fra den amerikanske regering til at slå fast, at det ikke er i overensstemmelse med den aftale, der blev indgået i slutningen af juni. Den aftale siger, at Israel skal trække sig ud i takt med afvæbningen – lidt ligesom i Gaza. Skridt for skridt skal Libanons hær overtage kontrollen – efterhånden som Hizbollah og deres infrastruktur er fjernet.

Faktisk har den libanesiske hær allerede overtaget en enkelt af de såkaldte forsøgszoner. Omkring 20. juli overtog de kontrollen med landsbyen Zawtar al-Gharbiyeh. Det forlyder dog, at Hizbollahs civile gren er lykkedes med at få fodfæste her. i form af deres sundhedsorganisation - og endda nyder beskyttelse af Libanons hær. Det beretter Alma Research Center. Det er ikke ligefrem befordrende for, at Israel vil tillade yderligere forsøgszoner i den nærmeste fremtid.

Men i det store og hele sidder Israel stadig på Sydlibanon. Det skyldes ikke kun det kommende valg – langtfra. Det skyldes i høj grad også, at Hizbollah er langt fra at være afvæbnet. Så det er ikke imod planen, at Israel stadig er til stede. Men hvis – og det er et stort hvis – afvæbningen af Hizbollah rent faktisk kommer til at ske, så forventer både USA og Libanons regering, at Israel i nogen grad trækker sig tilbage.

Libanons præsident spiller en nøglerolle

21. juli skete der noget, som ikke var sket i 17 år. Den libanesiske præsident (Joseph Aoun) besøgte Det Hvide Hus.  Her talte han om, at Israel og Libanon ønsker det samme, nemlig fred og stabilitet. Han talte om at »afslutte fjendtlighederne« mellem de to lande.

Han sagde dog også, at Hizbollah kun kan blive afvæbnet, hvis Israel trækker sig ud og Libanons hær overtager kontrollen.

Intentionen fra Aoun er sådan set god. Det mest optimale ville være, hvis Libanons egen hær var i stand til at udføre det, som Aoun og hans regering ønsker, nemlig afvæbning af Hizbollah. Aoun er – i modsætning til sine forgængere – meget tydelig om, at han ønsker Hizbollah væk fra Libanon. Problemet er, at Libanons hær alene ikke har en chance over for Hizbollah. Derfor har Israel for nu set sig nødsaget til at tage kontrol med Sydlibanon. Spørgsmålet er, om Aoun har en anden opfattelse af sin egen hærs formåen.

Så er der snak om, hvorvidt USA vil assistere Libanons hær. Det blev Trump spurgt om, da Aoun besøgte ham. Svaret var, at han ville diskutere det med Aoun bag lukkede døre.

Det er planen, at der skal være en ny forhandlingsrunde mellem Israel og Libanon i Rom i begyndelsen af september.

Blodige angreb trods våbenhvile

Der er officielt våbenhvile i Libanon, men på trods af det har der den seneste tid været flere angreb. I begyndelsen af august blev to israelske soldater dræbt af en eksplosion ved landsbyen Majdal Zoun. Og 15. august blev tre alvorligt såret i et droneangreb ved Ali Taher-højderyggen.

Israel gennemførte gengældelsesangreb forskellige steder mod Hizbollah-mål i Sydlibanon. I to forskellige angreb blev i alt 11 personer dræbt. Heriblandt tre børn og to kvinder. Det har Israel bekræftet, men sagt, at de blev brugt som civile skjold. De siger, at kvinderne og børnene befandt sig i den militære bygning, som blev angrebet, fordi en Hizbollah-leder, som var målet, befandt sig der.

Ikke desto mindre fik de israelske gengældelsesangreb præsident Aoun og Libanons premierminister, Nawaf Salam, til at fordømme Israel og sige, at angrebene bragte forhandlingerne i fare.

Hizbollah er ikke en del af aftalen mellem Israel og Libanon og har modsat sig den. Det bliver selvsagt meget, meget svært at afvæbne terrorgruppen. Også selvom Libanon og Israel skulle være enige om retningen og midlerne og har USA’s opbakning.

Der har også været snak om, at Syrien skal involveres på den måde, at de skal forhindre våbensmugling til Hizbollah. Derudover afhænger meget også at udviklingen i Iran. Et svækket Iran vil også betyde et svækket Hizbollah.