Midlertidig våbenhvile i Libanon skaber vrede og bekymring i Nordisrael

Torsdag den 16. april blev der indgået en 10 dage lang våbenhvile mellem Israel og Libanon. Det skete, efter at terrorgruppen Hizbollah, som holder til i Libanon og er støttet af Iran, begyndte at affyre raketter mod Israel i begyndelsen af marts.

Aftalen er altså formelt set indgået mellem Israel og Libanon. Men eftersom det jo er Hizbollah, hvis ”våben skal hvile” i de 10 dage, må man formode, at de også har givet en form for accept af, at der altså ikke skal affyres flere raketter her og nu. Sådan var det i øvrigt også, da der blev indgået våbenhvile tilbage i november 2024.

Derudover er det muligvis lige så meget USA og Donald Trump, der har indgået aftalen, som det er Israel. Fredag skrev Trump på Truth Social, at det var ”forbudt” for Israel at angribe Hizbollah.

I løbet af weekenden har Israel dog angrebet Hizbollahmål i det sydlige Libanon. Israel siger, at det er inden for aftalens rammer, at de må angribe Hizbollah-folk i det sydlige Libanon. Hizbollah derimod opfatter de israelske angreb som en overtrædelse.

Selvom begge parter altså mener, at den anden part allerede nu har overtrådt aftalen, så opfattes aftalen stadig som gældende.

En raket fra Libanon fra ramt en bygning i Kiryat Shmona i det nordlige Israel. (Foto: Ole Andersen)

Nordisraelere føler sig svigtet

Aftalen har skabt vrede og bekymring i Nordisrael, hvor mange mener, at Israels regering har givet efter for Trumps krav i en situation, hvor det havde været langt bedre for Israel at fortsætte krigen i forsøget på at bekæmpe Hizbollah en gang for alle.

Nu frygter mange, at Hizbollah med aftalen kan fortsætte med at være en væbnet terrorgruppe i det sydlige Libanon med kapacitet til at ramme de nordisraelske landsbyer, når de vil. Eller foretage et angreb i stil med Hamas’ angreb 7. oktober 2023 og trænge ind over grænsen og angribe landsbyer.

Kiryat Shmona er en af de byer i det nordlige Israel, som er blevet allerhårdest ramt, og mange af byens borgere har valgt at flytte væk. Før oktober 2023 boede der cirka 24.500 i byen. I dag september 2025 boede der 18.600, skriver The Times of Israel.

Søndag demonstrerede folk fra byen mod aftalen. Hundredvis var taget til Jerusalem, hvor de stod med skilte og slagord uden for både Netanyahus bolig og USA’s ambassade.

Deres krav er, at Hizbollah skal ”afvikles som militær og civil organisation, hvilket skal sikre effektive forsvarslinjer og forsvarssystemer ved den nordlige grænse og fuld beskyttelse for alle borgere og offentlige institutioner, især uddannelsesinstitutioner”, lyder det i en udmelding fra arrangørerne.

I forbindelse med protesten har byen valgt at indføre en strejke, hvor man har lukket skoler og ikke-essentielle dele af samfundet. Strejken har gjort uddannelsesminister Yoav Kisch vred. Han har kaldt det ”en fejl at tage uddannelsessystemet som gidsel”.

Hæren etablerer sikkerhedsområde

Aftalen betyder dog langtfra, at Israels hær har trukket sig ud af det sydlige Libanon. Derimod har hæren etableret det, de kalder en ”forward defense line” (altså en sikkerhedslinje og dermed et sikkerhedsområde syd for den linje). Søndag offentliggjorde de et kort, der viser det område i det sydlige Libanon, som de vil have under kontrol.

I det område vil man også under våbenhvilen ødelægge Hizbollahs infrastruktur. Formålet er at ”forhindre direkte trusler mod byer i det nordlige Israel”.

Området er stort set tomt for civile, hvilket gør det lettere for hæren at operere og at finde de Hizbollah-terrorister, der stadig befinder sig der.

Afhænger af USA og Irans forhandlinger

Hvad der sker i Libanon på den længere bane, afhænger af flere ting. Det første, der kan nævnes, er, om Libanons hær kan og vil leve op til det, de har sagt, som er, at de vil fjerne Hizbollah. Landets befolkning og regering vil øjensynligt gerne af med terrorgruppen, men det vil nok kræve Israels hjælp, hvis det skal lykkes.

Det afhænger også af, om Iran og USA genoptager forhandlingerne og lander en aftale. Lige nu tyder en del på, at der er lang vej. Iran har sagt, at de ikke vil forhandle, fordi USA fortsat blokerer for iranske skibe i Hormuzstrædet. Og derfor har Iran alligevel ikke åbnet for internationale skibe i strædet, hvilket de ellers gjorde kortvarigt i sidste uge.

Dermed har både USA og Iran lige nu lagt et pres på modparten ved at blokere Hormuzstrædet. Det interessante bliver, om det pres kan føre til nye forhandlinger. Hvis det hele bryder sammen der, er det meget muligt, at aftalen i Libanon også vil gøre det.