Tre uhyggelige vidnesbyrd fra tre tidligere gidsler

Det er nu gået cirka en måned, siden de sidste 20 levende gidsler blev løsladt. Siden er 24 ud af det 28 døde gidsler blevet løsladt. Senest de jordiske rester af Hadar Goldin, som blev dræbt og taget med til Gaza i 2014.

I løbet af den måned har vi hørt uhyggelige vidnesbyrd fra flere af de 20. Her får man et indblik i, hvad de har gennemlevet i løbet af de lidt mere end to år, hvor de blev holdt fanget i Gaza.

Tre af dem, der har fortalt om tiden som gidsler, er Rom Braslavski, Matan Zangauker og Bar Kupershtein:

Rom Braslavski: En slukket sjæl

21-årige Rom Braslavski har fortalt et af de måske mest gruopvækkende vidnesbyrd i et længere tv-interview. Han blev ikke holdt fanget af Hamas, men Islamisk Jihad. Og den fysiske tortur, han blev udsat for her, var ekstremt voldsom. Han fortæller, at han til sidst bad sine fangevogtere om at lade ham sulte ihjel, så han kunne blive fri for de fysiske smerter.

De første ti dage i fangenskab tilbragte han bundet til skab i et soveværelse. Efter ti dage lykkedes det ham at komme ud af rebene – og efter nogle dage, da han var alene ”hjemme”, forsøgte han at koge spaghetti. Men folk på gaden opdagede ham, trængte ind og bankede ham, så han ikke kunne gå i flere dage, fortæller han.

Braslavski var kun i selskab med et andet gidsel i to døgn i løbet af de godt to år. Han beskriver de to døgn med Sasha Trufanov som ”den bedste gave, jeg kunne få”.

Han fortæller, at hans tilstand og situation blev værre, da våbenhvileaftalen kollapsede i marts 2025. Her krævede hans fangevogter, at han skulle konvertere til islam, men det nægtede han. ”Jeg er født jøde, og jeg vil dø som jøde,” svarede han fangevogteren. Kort efter fik han bind for øjnene – og senere også værn for ørerne, så han hverken kunne se eller høre. Han fik også kun lov at gå på toilet tre gange i døgnet, og vandrationen blev sat ned fra en liter til en halv liter om dagen.

En dag kom hans fangevogter med en seddel, hvorpå der stod en ordre: Bind ham og torturer ham. ”Den aften begyndte det,” fortæller Braslavski og beretter om pisk med metalgenstande. ”Én sad på mine ben, mens en anden slog mig på anklerne 40 gange,” husker han. ”Jeg forsøgte at miste bevidstheden, men det tillod de ikke,” lyder det. Braslavski bærer stadig mange ar på kroppen fra torturen.

I august i år offentliggjorde Hamas en video af en tydeligt forpint og udsultet Rom Braslavski, der græder. ”Jeg græd ikke af sult, men af den fysiske smerte,” fortæller han. ”Jeg bad dem om ikke at give mig den falafel, jeg fik hver dag. ’Lad mig dø af sult. Lad mig være alene”’

Braslavski siger, at han ikke selv har ønsket at se den video, der blev filmet af ham på dette kritiske tidspunkt.

I perioden efter filmen (kort før løsladelsen) blev det endnu værre, og Braslavski fortæller, at de mishandlede ham seksuelt ved at tage alt tøjet af ham, binde ham og tæske ham. ”Det var seksuel vold med det formål at ydmyge mig,” lyder det.

Flere kvindelige tidligere gidsler har berettet om seksuelle overgreb, men Braslavski er den første mand, der fortæller om den slags.

Braslavski fortæller i interviewet, at han, nu hvor han er løsladt, er ”helt afkoblet”. ”Den smule jeg gør, gør jeg uden nogen form for vilje, uden styrke eller energi. Min hjerne er slukket, min sjæl er slukket, min krop er slukket.”

Han siger dog også, at han er fast besluttet på at komme tilbage til livet.

Matan Zangauker: Einavs søn

Matan Zangauker, som i dag er 25 år, blev kidnappet i kibbutz Nir Oz. Hans mor, Einav, har været den nok mest fremtrædende kritiker af regeringen blandt de pårørende, og hun har gået foran i mange demonstrationer for at gå gidslerne løsladt.

Matan fortæller i et interview med Kanal 12, at da fangevogterne fandt ud af, at han var søn af Einav, blev deres leder tilkaldt. Lederen fortalte ham, at hans mor ”havde vendt op og ned på landet”. ”Det gav styrke og glæde,“ fortæller Matan, som også siger, at han nogle gange blev behandlet lidt mindre slemt end de andre, fordi Hamas-folkene var glade for hans mors protester. ”Lidt mere smalltalk, lidt mere mad. De var lidt venligere, efter at min mor kom ind i billedet.”

Men tag ikke fejl. Matan beskriver – som mange andre – tiden i Gaza som et helvede. Han oplevede, at Hamas-fangevogtere forsøgte at bilde ham ting ind. ”Vi ramte 20 tanks og dræbte soldater” kunne de sige til ham. Og han fik tæsk, når han betvivlede det, de sagde.

En gang forsvarede han et andet gidsel, som fik tæsk. Så blev han selv tæsket i stedet.

Matans kæreste blev også taget som gidsel 7. oktober. Hun blev løsladt 30. november 2023 ifm. den første aftale. Den dag fik Matan lov at se tv. Han vidste på det tidspunkt ikke engang, at hun var blevet taget som gidsel. Så det var en dag med sorg over, at hun også havde været gidsel, men samtidig glæde over, at hun var løsladt.

Når det gælder tilfangetagelsen, fortæller han om den modtagelse han fik, da han blev kørt ind i Gaza på en motorcykel: ”Børn, kvinder og ældre stod i rækker med sten, kæppe og rør, og de slog mig.”

Matan blev mest holdt fanget i Gazas tunneller. Men på et tidspunkt tog de ham op i fri luft og klædte ham ud som en palæstinenser fra Gaza. Han blev i en periode holdt fanget på hospitaler og på skoler.

Han fortæller, at da han ikke kom ud ifm. den anden våbenhvileaftale i januar og februar, mistede han håbet. Selv her en måned efter løsladelsen kan han stadig have svært ved at tro på, at han endelig er fri.

Bar Kupershtein: I Guds hænder

23-årige Bar Kupershtein blev taget fra Nova Festivalen, hvor han arbejdede som sikkerhedsvagt 7. oktober.

Ligesom mange andre fortæller han om sult og fysisk vold begået af fangevogterne. Efter nogle uger blev han placeret i et meget lille rum i en tunnel med fem andre gidsler – det var på størrelse med en madras, fortæller han. De var der for hinanden og støttede hinanden – og markerede sabbatten sammen. Og så lærte de arabisk. Hamas-terroristerne forsøgte at få dem til at konvertere til islam.

Han fortæller, at fangevogterne på et tidspunkt truede med at dræbe tre af dem og ville tvinge dem til selv at beslutte, hvem det skulle være. ”Jeg husker, at jeg bad til Gud og sagde ”frels mig – jeg er i dine hænder nu” – en sætning, han ofte sagde under sit fangenskab. Det kom dog aldrig dertil, hvor Kupershtein og de andre rent faktisk besluttede, hvem der skulle dræbes.

Efter sin løsladelse fandt han ud af, at en Hamas-terrorist havde ringet til hans mor for at presse hende til at lægge pres på regeringen. Moren havde sagt til terroristen: ”Min søn er ikke i dine hænder, han er i Guds hænder – og du er også i Guds hænder”.

I dag går Kupershtein med et armbånd med teksten ”Altid i Guds hænder”.