Foreløbigt overblik: Mange nye partier i spil til Knesset-val
Senest 9. september skal de israelske partier beslutte, hvem der stiller op, og hvem der skal stå øverst, næstøverst osv. på det enkelte partis liste.
Det er sådan, at hvis et parti får stemmer nok til 7 mandater, så er det de 7 navne, der står øverst på partiets liste, der kommer ind.
Her et par uger inden den vigtige deadline, er der godt gang den, når det gælder nye partier. Den seneste tid har en række nye partier set dagens lys. Men det er langtfra sikkert, at de alle ender med at stille op for sig selv. Tværtimod er det meget sandsynligt, at flere af dem ender med at slå sig sammen med nogle af de eksisterende partier. Det skyldes især, at mange af de nye partier ikke står til at få nok stemmer til overhovedet at komme ind i Knesset. Spærregrænsen i Israel er 3,25 procent.
”Den tredje blok”
Længe har de israelske partier været delt i to hovedgrupper. De partier, der støtter regeringen, og de partier, der er i opposition og går til valg på at vælte Netanyahu.
Flere af de nye partier forsøger at placere sig i midten. De siger selv, at de vil have en ”bred, zionistisk regering”. De ønsker typisk en regering, som ikke er afhængig af de ultraortodokse partier, og som heller ikke er afhængig af venstrefløjspartiet Demokraterne. Og selvfølgelig heller ikke de arabiske partier.
På den måde kan man måske sammenligne deres budskab med Lars Løkke og Moderaterne. De vil forene oppositionspartierne fra centrum-højre med Likud.
Her er de nye partier, som er en del af ”den tredje blok” (her er brugt de engelske navne):
· Zionist Home: Chili Tropper og Yoaz Hendel, som var ministre i Naftali Bennets regering fra 2021-22.
· Unity: Består af de tidligere Likud-folk Yuli Edelstin og Gilad Erdan (også tidl. FN-ambassadør). De kritiserer Netanyahus linje og ønsker at være et alternativ for Likud-vælgere, der heller ikke bryder sig om Netanyahu.
- Den tidligere IDF-general Ofer Winter har sagt, at han vil offentliggøre et nyt parti i denne uge.
- Brave Israel: Den kristne arabiske influencer Yoseph Haddads parti. Det forlyder, at partiet måske vil slå sig sammen med Ofer Winters nye parti. Det er lidt uklart, om Winter og Haddad er en del af den tredje blok, der ønsker en bred regering uden yderfløjene.
- Israel Først: Sharren Haskel trak sig for nylig som viceuderingsminister og stifetede Israel Først. Hun var også medlem af Likud. I denne uge kom det frem, at den tidligere spion Jonathan Pollard, som har siddet fængslet i USA i mange på grund af spionage, bliver en del af partiet.
- Endelig er der også Benny Gantz’ Blå og Hvid. Det er i modsætning til de andre ikke et nyt parti. Det er de eneste eksisterende parti, som ønsker en bred zionistiske regering.
The Times of Israel citerer en kilde fra oppositionen, som ikke giver de nye partier den store chance for at gøre en reel forskel i valget. Ifølge kilden vil de fleste af dem – hvis ikke alle – blive indlemmet i andre partier inden 9. september. Det er dog også en mulighed, at de slår sig sammen indbyrdes og på den måde måske kan krydse spærregrænsen.
Det er ifølge kilden helt urealistisk at danne en ny regering uden enten Demokraterne eller de ultraortodokse.
Meningsmålingerne taler da også deres tydelige sprog. Stort set alle de nævnte partier kommer ikke ind, som det ser ud nu.
Det er stadig Gadi Eisenkots parti Yashar, der står til at blive størt, med 23-24 mandater. Likud står til 22. Dernæst kommer Naftali Bennett og Yair Lapids Together.
Bennett har længe været den førende modkandidat til Netanyahu. Men nu er det altså Gadi Eisenkot, der er det bedste bud på en ny premierminister – hvis da ikke Netanyahu formår at holde fast i magten.
