Kort nyt:

Status på regeringsforhandlinger

Gadi Eisenkot har snart brugt de første to uger af i alt fire (som kan forlænges til seks) til at danne en ny regering.

Forhandlingerne er lige så intense, som de er svære. Mandatfordelingen blev sådan, at Eisenkots blok (hans eget parti Yashar samt partierne B’Yachad (Naftali Bennett), Yisrael Beiteinu (Avigdor Lieberman) og Demokraterne (Yair Golan)) tilsammen har 48 mandater. Et flertal kræver 61.

Det betyder, at de skal bruge støtte fra enten de arabiske partier (19 mandater), de ultraortodokse (13 mandater) eller Netanyahus parti Likud (27 mandater). Uanset hvilken løsning de vælger, vil de bryde et valgløfte.

Den store udfordring for Eisenkot er, at hans tre kollegaer i oppositionsblokken er helt uenige om, hvilket løfte man skal bryde.

  • Bennett lader til at gå efter en samlingsregering med Likud. Det forlyder, at det i så fald vil blive med en rotationsaftale, når det gælder premierministerposten. Bennett skulle kræve, at Eisenkot får de første to år, mens Netanyahu vil få de sidste to år af valgperioden.
    I denne uge mødtes Bennett med Netanyahu. Deres partier siger, at det handlede om sikkerhed, men anonyme kilder fra oppositionen mistænker Bennett for at brygge på noget med Netanyahu bag om Eisenkots ryg. Efter mødet med Netanyahu har både Bennett og de øvrige oppositionsledere dog slået fast, at de står sammen, og at de vil vælte Netanyahu.
  • Golan foretrækker støtten fra de arabiske partier. Det er dem, der er billigst til salg, da de ikke har store politiske krav nu og her. Men det kan let vise sig at blive et problem ift. situationen i Gaza (og andre fronter), hvor araberne ikke støtter regeringens og oppositionens linje. Desuden har Eisenkot krævet, at et parti skal kalde Hamas en terrororganisation, hvis de vil være en del af hans regering (også selvom det er ved at støtte den udefra). Og det har de arabiske partier ikke gjort.
  • Endelig foretrækker Lieberman en aftale med de ultraortodokse. Det er en af de helt store overraskelser, at han tilsyneladende er villig til at indgå et stort kompromis, når det gælder de ultraortodokses værnepligt. Lieberman har i mange år krævet, at de ultraortodokse mænd også kommer i hæren.
  • Det er mere uklart, hvilken løsning Eisenkot går efter. Og det siger måske noget om, at alle tre muligheder ikke er særligt attraktive.

 

Chokerende udtalelser fra Jacob Harris

For nylig var løsgængeren Jacob Harris med i en podcast ved navn »Platformen«. Her kom han med nogle ganske chokerende udtalelser i form af antisemitiske konspirationsteorier. Han sagde, at Danmark styres af en elite, og at jøder er en stor del af den elite. En af hans begrundelser var, at »kritikken komme oppefra«, når han siger noget kritisk om Israel. Her henviste han til, at fx SF’s Karsten Hønge, Konservative og Liberal Alliance kritiserer ham, når han siger noget om Israel. »Jøderne vil ikke selv gøre det (…) Og det fortæller mig, hvem der har magten, og hvem der styrer Danmark,« lød det fra Harris, der altså mener, at jøderne fra den påståede elite styrer politikerne og får dem til at kritisere Harris.

Han kom også med teorier om jødernes magt i relation til den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj. Harris mener tilsyneladende, at han bliver styret af den jødiske elite.  »Han er jo nem at styre. For det første har han jødiske aner, og israelerne har aldrig købt så meget grund (land, red.) i Ukraine, som de køber i øjeblikket,« sagde han blandt andet.

Samtalen handlede om krigen i Ukraine, fordi Harris for nylig har mødtes med Ruslands ambassadør i Danmark. I podcasten kunne man få det indtryk, at det er jødernes skyld, at der er krig i Ukraine. Værten Marco Manzionna påstod, at det var jøderne der startede Anden Verdenskrig, fordi nogle jøder i 1933 boykottede tyske butikker som protest mod Hitlers magtovertagelse. Manzionna sagde sådan her: »Det er jo det, de gør, når de går i krig. De går ind og lukker økonomien i et land.« Harris modsagde ikke påstanden om, at det var jøder, der startede Anden Verdenskrig.

 

Israel og USA overvejer fortsat nye angreb mod Iran

Der har længe verseret rygter om, at USA vil angribe Iran igen, fordi man i marts og april ikke fik ramt alle mål. Blandt andet atomanlægget under det såkaldte Pickaxe Mountain. På det seneste er krigsrygterne aftaget en smule. I sidste uge sagde Trump, at et angreb var usandsynligt. Men nu er der igen medier, der skriver om et muligt angreb.

Torsdag skriver både New York Times og Axios, at Netanyahu i sidste uge sendte chefen for efterretningstjenesten Mossad, Roman Gofman, til Washington for at præsentere Trump for beviser for, at Iran har igangsat et program med kemiske våben. Israelerne håber angiveligt at overtale den amerikanske præsident til en angrebsbølge mod Iran, som skal vare 4-7 dage.

De amerikanske medier skriver, at USA også er af den opfattelse, af iranerne arbejder på de kemiske våben. De er dog ikke så sikre på, at iranerne har tænkt sig at bruge dem – medmindre de selv bliver angrebet først.

Axios skriver, at der også er nogle i den amerikanske regering, der mener, at Gofmans besøg handler om, at Netanyahu ønsker en krig, fordi han tror, at det vil hjælp ham til at bevare magten i Israel, hvor oppositionen lige nu forsøger at danne en ny regering.

Lige nu forsøger USA at ramme Iran gennem hårde økonomiske sanktioner. Den taktik er en tålmodighedskamp, men håbet er, at sanktionerne vil medføre en form for kollaps, der vil svække regimet i Iran.