Mistanke om valgsnyd hos arabiske partier – og snak om samlingsregering

Her kommer en opsamling på nogle af de historier, der fylder overskrifterne i Israel, her to dage efter valget.

Mistanke om valgsnyd

En af de store historier er, at der blandt de arabiske israelere var en exceptionelt høj valgdeltagelse på næste 80 procent. Ved valget i 2022 var den kun på 53. En del af de kan nok forklares med, at der den nuværende regering måske er den mest upopulære blandt araberne længe.

Men det kan ikke afvises, at noget af det skyldes ulovlige metoder. Allerede på valgdagen gik der rygter om valgsnyd. Især Netanyahu og hans parti har været ude med anklager om snyd. Det handler især om det arabiske parti Ra’am, som ifølge blandt andet Likud har betalt arabiske israelere for at stemme. På valgdagen blev tre mænd arresteret i et område med mange arabere/beduiner. I deres hjem fandt politiet mange kontanter og kuverter. De er mistænkt for at ville dele dem ud som betaling for at stemme på Ra’am.

Er der hold i mistanken? I hvert fald har højesteretsdommer Noam Sohlberg, som også er formand for Israels valgkomite, nu bedt efterretningstjenesten Shin Bet om at efterforske sagen grundigt. Sohlberg siger, at der er en ”alvorlig mistanke”.

Likud mener, at pengene – hvis der er sket de ulovlige betalinger – er kommet fra Qatar og Tyrkiet.

Nyvalg eller samlingsregering

Der bliver selvfølgelig spekuleret meget i, hvad mandatfordelingen kan munde ud i. Flere forskellige teorier er i spil.

Set fra oppositionens – og især Gadi Eisenkots perspektiv – er der nærmest kun dårlige muligheder: Nyvalg, samarbejde med de arabiske partier eller en samlingsregering med Netanyahu som premierminister (dvs. en regering med Likud samt nogle af de jødiske oppositionspartier – og muligvis også Religiøs Zionisme).

Fra Netanyahus perspektiv ser tingene fornuftige ud, selvom han ikke har en direkte vej til et flertal. Ved et nyvalg forventer de fleste, at han vil komme til at stå endnu stærkere. Indtil da er han midlertidig premierminister. Skulle Eisenkot begynde at bejle til de arabiske partier, ved Netanyahu, at det ikke vil blive et langvarigt samarbejde, og at oppositionen i så fald vil være svækket ved det næste valg. Indtil videre har han slået fast, at han bliver sammen med de nuværende regeringspartier. Det er svært at sige, om han er interesseret i en samlingsregering. Det gode argument er selvfølgelig, at det vil gøre ham til premierminister igen. Det er der ikke nok mandater til i den nuværende regeringsblok. Den eneste bekymring, Netanyahu kan have, beskrev vi i denne artikel.

Når alt kommer til alt, er der især to muligheder, der står frem. Det mest sandsynlige er, at der må udskrives valg igen. Den næstmest sandsynlige er, at den jødiske opposition indser sit nederlag og derfor gør Netanyahu til premierminister med den begrundelse, at man så formår at skubbe de ultraortodokse partier og Itamar Ben Gvirs Otzma Yehudit-parti ud af regeringskontorerne. Derudover vil Eisenkot, Bennett og Lieberman selv få ministerposter. Prisen vil være, at de bryder et valgløfte og ender med at støtte den mand, de har kæmper for at vælte. Spørgsmålet er, om især Eisenkot synes, han vil det. Det er stærkt tvivlsomt. Hvis han ikke vil, kan man ikke udelukke, at der vil komme er pres på de øvrige medlemmer af hans parti – nemlig et pres for at forlade Yashar (Eisenkots parti) og støtte en samlingsregering.

Mange rejste hjem for at stemme

Israelske medier skriver, at omkring 67.000 israelere, som bor i udlandet, rejste til Israel for at afgive deres stemme. Man mener, at mange af dem stemte på oppositionen.

Ved et nyvalg vil det sandsynligvis være langt færre, der tager turen. Det er en af flere grunde til, at Netanyahu forventes at få et bedre resultat ved et nyvalg.

Skulle det ende med det, så vil det nok blive omkring april, at israelerne igen skal til stemmeurnerne.