Likud og Arabisk Fællesliste blev de store vindere. Men ét scenarie kan vælte Netanyahu

I skrivende stund er 77 procent af stemmerne talt op efter tirsdagens valg i Israel. Her er nogle af de foreløbige overskrifter, når man ser på mandatfordelingen, som den tegner sig lige nu

• Benjamin Netanyahus parti Likud har fået et meget bedre valg, end de fleste målinger spåede. I stedet for de 20-22 mandater står partiet til at få hele 27. Kun 5 færre end ved valget i 2022.
• Det Arabiske parti Arabisk Fællesliste fik også et overraskende godt valg. Meningsmålinger sagde omkring 7 mandater, men de ser ud til at kunne få 13.
• Hos oppositionen var det især Gadi Eisenkots parti, Yashar, der mistede mandater i forhold til målingernes forudsigelser. Partiet står til at få 20 mandater. Flere målinger sagde omkring 23-24.
• Ingen af de to partier, som lå omkring spærregrænsen, kommer ind. Det gælder Reservisterne/Nyt økonomisk parti samt Amcha Israel. Flere målinger havde førstnævnte til at komme ind med 4 mandater. At de ikke kommer ind, er også en del af forklaringen på, at Likud og Fælleslisten fik flere end forventet.

Her følger den samlede mandatfordeling, som den ser ud med 77 procent af stemmerne optalt:

Regeringsblokken

Likud: 27
Otzma Yehudit: 7
Religiøs Zionisme: 6
Shas: 7
UTJ: 7

I alt: 54

Oppositionen

Yashar: 20
B’Yachad: 11
Yisrael Beiteinu: 8
Demokraterne: 8

I alt: 47

Arabiske partier

Arabisk Fællesliste: 13
Ra’am: 6

I alt: 19

Arabisk Fællesliste blev en af valgets helt store vindere. (Foto: Rebekka Andersen)

Ingen har flertal

Det store spørgsmål er jo så, hvad denne mandatfordeling betyder for den videre proces.

Først kan man sige, at fintællingen ikke ser ud til at blive så vigtig. Et enkelt mandat fra eller til vil umiddelbart ikke gøre den store forskel.

Selvom Likud overraskede, er det stadig ikke nok til, at Netanyahus blok kan danne regering. De mangler stadig hele 7 mandater.

Det samme gælder oppositionen, som er endnu længere fra et flertal. De jødiske oppositionspartier (med undtagelse af Demokraterne) har sagt, at de ikke vil danne regering med de arabiske partier, og hvis de holder det løfte, ja, så mangler de 14 mandater.

Både Netanyahu og Eisenkot holdt tale tirsdag aften, hvor de begge havde smil på læben og sagde, at de ville gøre alt for at danne regering. På det tidspunkt var mandatfordelingen mere i Eisenkots favør, end den var onsdag morgen.

”Den israelske befolkning stemte for forandring. Folket har stemt imod Netanyahu,« sagde Eisenkot. Den udlægning er dog ikke helt nem at aflæse i den nuværende mandatfordeling.

I sin tale lagde Netanyahu vægt på, at Likud er det største parti, og at regeringsblokken har flere stemmer end den jødiske opposition.

Sandheden er dog, at der er en temmelig stor sandsynlighed for, at ingen af dem kan danne regering, og at der derfor bliver udskrevet nyvalg inden for de kommende måneder.

Muligt scenarie: Kortvarig alliance mellem arabiske partier og oppositionen

Hvis ingen partier skifter blok, og hvis oppositionen holder sit løfte om ikke at danne regering, der er afhængig af arabiske mandater, ja, så findes der ikke er flertal.

Der er dog særligt ét scenarie, som vil kunne sende rystelser gennem Israel – og Netanyahu.

Det handler om følgende:

• At oppositionen og de arabiske partier bliver enige om at vedtage en lov om, at man ikke kan blive premierminister, hvis man er retsforfulgt.
• En sådan lov kan vedtages uden at der er dannet en regering. Det vil altså kunne ske, selv hvis Netanyahu bliver udpeget som forhandlingsleder de kommende uger.
• Netanuyahu er som bekendt retforfulgt i tre sager, hvor han er anklaget for korruption. Hvis  loven vedtages, kan han ikke blive premierminister.
• Når loven er vedtaget, kan alliancen mellem opposition og arabiske partier opløses.
• Herefter vil der sandsynligvis blive udskrevet nyt valg på et tidspunkt. Og det vil så være uden Netanyahu som premierministerkandidat.
• Det vil åbne op for helt nye konstellationer. Man kan let se for sig, at der kan dannes regering mellem den nuværende opposition (nok uden Demokraterne) og Likud med en ny formand.
• Det vil betyde, at de nationalreligiøse partier og de ultraortodokse partier ryger ud af regeringen. Det er noget, som næppe vil genere det gennemsnitlige medlem af Likud.
• Hele dette nummer kræver dog et første skridt: Nemlig at Knesset formand Amir Ohana fra Likud bliver udskiftet. Det er nemlig formanden, der har størst indflydelse på, hvilke lovforslag der skal behandles og hvornår. Men det kan relativt let lade sig gøre, hvis der er flertal for det. Og det er der, ser det ud til, med oppositionen og araberne.

Oppositionen vil dog nok være bekymret for, hvad det vil gøre ved vælgertilslutningen, hvis de på den måde indgår alliancen med de arabiske partier. Også selvom det kun er for en kort tid.

I en video på X forklarer Gedaliah Blum på X-profilen Mossadil Commentary et helt andet scenarie. Nemlig at oppositionspartierne (nok med undtagelse af Demokraterne) går i regering med Netanyahu og Likud med det formål, at Netanyahu kan opnå sit mål om at vælte regimet i Iran. Og når det er gjort, så kan man trække sig tilbage fra politik og sige, at han nåede sit livs store mission. Og  så kan israelsk politik fortsætte uden Netanyahu.

Og ja, der findes helt sikkert flere teorier om, hvad der nu kan ske.