Kort nyt: Iran, Libanon - og et kig på situationen i Gaza
Trump overvejer fornyet krig mod Iran
Den seneste tid har USA ført krig mod Iran med det våben, der hedder økonomiske sanktioner. Håbet er, at den økonomiske situation i landet vil blive så dårlig, at det fører til en form for kollaps, hvilket kan føre til nye folkelige protester mod regimet.
Et af de seneste eksempler er, at USA har indført sanktioner mod en iransk bank, der håndterer overførsler i kryptovaluta. Ifølge USA har banken stået for at overføre betalinger for at lade skibe sejle sikkert gennem Hormuzstrædet. Betalinger, som er gået til Irans nyetablerede myndighed, der opkræver betaling fra skibe, der vil gennem det vigtige stræde.
Men torsdag fortalte den amerikanske præsident, Donald Trump, den israelske journalist Barak Ravid, at han »har en stor beslutning, der skal tages«. »Har jeg tænkt mig at udslette dem, eller har jeg ikke?« lød det med henvisning til det iranske regime.
Snart skal han mødes med statsledere fra Saudi-Arabien, Emiraterne, Qatar, Bahrain, Kuwait og Oman, i forbindelse med at FN’s Generalforsamling mødes i New York. Han siger, at han skal »finde ud af, hvor de er, og hvordan de har det«. Ifølge Barak Ravid er det dog ikke sikkert, at Trump tager sin store beslutning før midtvejsvalget i november.
Hvad skal der ske i Sydlibanon fra årsskiftet?
Tirsdag mødtes ledere fra både europæiske og arabiske lande for at diskutere fremtiden i det sydlige Libanon, som stadig er kontrolleret af israelske styrker. Sagen er nemlig den, at den internationale styrke UNIFIL’s mandat ophører årsskiftet, og derved skal de gradvist trækkes ud. Der er omkring 7.500 UNIFIL-tropper i området. De har til opgave at implementere en FN-resolution fra 2006, som siger, at Hizbollah skal afvæbnes. Den opgave har UNIFIL langtfra formået at løfte.
På mødet, hvor Libanons præsident Joseph Aoun og Frankrigs præsident Macron var blandt deltagerne, diskuterede man blandt andet muligheden for at ny international styrke, der skal sørge for, at Libanons hær på et tidspunkt kan overtage kontrollen med området. Israel siger, at de ikke nogen territoriel interesse i området, men at man for nu bevarer kontrollen for at skabe sikkerhed for borgerne i det nordlige Israel, som ad flere omgange er blevet angrebet af Hizbollah. Den libanesiske terrorgruppe har i årevis etableret terrorinfrastruktur i form af blandt andet tunneller og våbenlagre i Sydlibanon.
Ahmed fra Gaza: Hamas bærer skylden for de civile tab
En af ugens mest omtalte historier er filmen Naza, der vandt en pris ved Venedig Filmfestival. I filmen, som kun ganske få personer har set i fuld længde, fortæller 24 anonyme kilder om, hvordan hæren bruger computerprogrammer på en måde, der ifølge nogle af kilderne gør dem til »en dræbermaskine«. Filmen handler især om software, der bruges til at estimere civile tab ifm. et angreb.
En person, der altid er interessant at lytte til, når det handler om Gaza, er Ahmed Fouad Alkhatib. Han er selv fra Gaza. Han er stor Hamas-kritiker og taler for de uskyldige borgere i Gaza, som længe har været undertrykt af den brutale terrorbevægelse.
I denne uges udgave af podcasten What Matters Now giver han sit syn på sagen.