Israelske journalister: NAZA lever ikke op til journalistiske standarder

For et par uger siden skrev vi om filmen Naza, hvor 24 anonyme kilder kritiserer Israels militærs metoder i krigen i Gaza.

De 24 personer, som har været en del af hæren, fortæller om deres oplevelser. Deres kritik går blandt andet på det computersystem, Israel bruger til at estimere, hvor mange civile der vil dø i et givent angreb.

Filmen, som er lavet af to israelere, er stadig ikke offentlig tilgængelig, men en gruppe israelske journalister fik i sidste uge lov at se den. Blandt andet Emannuel Fabian og Nurit Yohanan fra The Times of Israel. De er ikke imponerede over det journalistiske håndværk, der ligger bag filmen.

Her er et overblik over nogle af deres observationer og kritikpunkter, som de fremfører i en artikel på The Times og Israels hjemmeside:

  • Overordnet siger Fabian, at filmen mangler rigtig meget af det, som er normale krav og standarder, når der laves undersøgende journalistik.
  • Det gælder for eksempel det, at man får verificeret udsagn. »Filmen forsøger at præsentere sine påstande som fakta, men udelader verificering og kontekst,« skriver Fabian og Yohanan. Når kilder for eksempel taler om nogle angreb i Gaza med mange civile dræbte, får man ikke nogen dokumentation for påstanden. Der gives heller ikke nogen informationer om angrebet, hvilket gør det umuligt for andre at verificere påstanden. Kildernes ord tages uden videre for gode varer. Man får i øvrigt heller ikke at vide, hvilken position i hæren kilderne har haft, og derfor er det svært at vurdere, hvilke forudsætninger de har haft for at sige det, de gør.
  • I forlængelse af det bemærker journalisterne, at de 24 kilder ikke engang kommer med de samme anklager. Det er ifølge dem med til at give det indtryk, at anklagerne ikke har så stor vægt, som hvis de 24 alle havde beskrevet de samme oplevelser. »En beskriver et AI-system, der skal identificere Hamas-folk; en anden fortæller om kammerater, der angiveligt sætter ild til hjem i Gaza; og en taler om Netanyahus påståede forsøg på at forhindre diplomatiske forsøg,« skriver de.
  • Yuval Abraham og Rachel Szor, der står bag filmen, har ikke givet Israels hær mulighed for at svare på anklagerne, før filmen blev offentliggjort. Det er et brud på almindelig journalistisk praksis.
  • Oversættelsen i underteksterne er af og til misvisende. For eksempel siger en kilde, at »Ahmad og hele hans familie« er hjemme. Det oversættes til »Ahmad og hele hans familie vil dø«.
  • Filmens brug af tal er problematisk. Det nævnes for eksempel, at Israel har dræbt 73.000 personer i Gaza. Men filmen nævner ikke, at det tal kommer fra Hamas’ sundhedsministerium, som ikke skelner mellem civile og terrorister.
  • I forlængelse at det beskæftiger filmen sig heller ikke med, om forholdet mellem dræbte terrorister og dræbte civile er højt i Gaza-krigen sammenlignet med andre krige. Det skulle man ellers synes var relevant i en film, hvis primære påstand og anklage handler om, at Israel har dræbt mange civile.
  • I artiklen tilføjer Fabian og Yohanan, at den israelske hær betragter tallet 73.000 som nogenlunde korrekt. Hæren siger samtidig, at man mener at have dræbt 2-3 civile for hver kombattant, der er dræbt. Hvis det passer, svarer det til, at cirka 50.000 civile er dræbt i løbet af krigen.
  • I filmen nævnes det, at Israels hær tillader angreb mod lavere-rangerende Hamas-folk, selv hvis det betyder, at op til 20 civile estimeres at blive dræbt i angrebet.  Men filmen nævner ikke, at det ifølge hæren kun var praksis i cirka en måned. Ikke i hele krigen, som filmen giver indtryk af.

Der er altså en hel række punkter, som alle sammen peger i retning af, at fremstillingen af Israel er blevet foretaget med en forudindtaget holdning. Yuval Abraham og Rachel Szor lader ikke til at have forholdt sig kritisk til deres kilders udsagn. Og de har ikke givet den anklagede part lov til at komme til orde. I hvert fald ikke hvis man spørger de to israelske journalister, der har set filmen.

Ifølge Yuval Abraham vil filmen være frit tilgængelig online om cirka en måned.