Overraskende udvikling i Trumps Gaza-plan: Men Hamas skal stadig udryddes

Det sker ting og sager i disse dage, når det gælder Trumps store plan for Gazas fremtid.

Trumps Fredsråd, som han selv skal lede, tager form. En række lande har takket ja til invitationen om at sidde med i rådet – blandt andet Israel. Torsdag blev rådet formelt oprettet ved en ceremoni i Davos, hvor der afholdes World Economic Forum. Her skrev 13 lande under på medlemskab af rådet. Det overraskende er, at rådet ikke kun skal beskæftige sig med Gaza, men med konflikter mange forskellige steder. Nogle spekulerer i, at Trump på den måde er ved at oprette en institution, der kan blive en form for konkurrent til FN.

Derudover står det klart, at der under Fredsrådet vil være flere organer, end man først troede. Der vil være et såkaldt »Gaza Executive Board« (nogle steder oversat til "Gaza-udvalget" eller "Gaza-rådet"). Dette råd skal have den overordnede ledelse af genopbygningen af Gaza.

Her har der været en del snak om, at Tyrkiets udenrigsminister og en højtstående diplomat fra Qatar er med i rådet. Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har jo generelt rost Trumps initiativ og bakket op. Men lige netop her har han valgt at kritisere. Israel er ikke trygge ved, at to lande, som sympatiserer med Hamas, skal sidde med i det råd, der har ansvar for fremtidens Gaza. Netanyahus kritikere vil sige, at premierministeren er skyld i en udvikling, hvor Israel langsomt mister kontrollen med Gaza – noget, som ikke var planen.

Derudover er der så også oprettet et såkaldt »Founding Executive Board«. Ikke kun navnet på organet men også medlemmerne har et stort overlap med »Gaza Executive Board«. Det er forventningen af dette råd ikke vil være involveret i Gaza, men vil koncentrere sig om andre konflikter, som hele Trumps nye setup skal blande sig i.

Endelig er der den palæstinensiske teknokratregering bestående af 12 palæstinensere, som til daglig skal træffe beslutninger i Gaza. Og så er der den Internationale Stabiliseringsstyrke, som er den militære gren. Mere og mere tyder på, at denne »hærs« rolle ikke bliver så stor. Især fordi det lader til, at meget få lande ønsker at deltage. Men Trump holder stædigt fast i, at de vil spille en stor rolle.

»Små situationer såsom Hamas«

Det store spørgsmål, som israelerne stiller, handler selvfølgelig om Hamas og terrorgruppens fremtid i Trumps plan.

Siden våbenhvilen trådte i kraft tilbage i oktober, har Hamas haft kontrollen i cirka halvdelen af Gaza. Her har de haft tid og ro til at blive stærkere efter krigen med Israel. Det er dog svært at sige, præcis hvor stærke Hamas er på nuværende tidspunkt.

I samme periode har man let kunnet få det indtryk, at den militære trussel mod Hamas var væk. Vil Trump virkelig tillade, at krigen genstartes, nu hvor han har opnået den »fred«, han så gerne ville, og hvor Fredsrådet endelig har set dagens lys. En genoptagelse af krig stemmer ikke så godt overens med nedsættelsen af et fredsråd, kunne man tænke.

Men onsdag kom Trump med nogle udtalelser, der slår fast, at Hamas kun har to muligheder: At lade sig afvæbne eller at blive udslettet. Han ser tilsyneladende ikke Hamas som det store problem. I hans øjne vil de lynhurtigt blive udslettet, hvis ikke de makker ret. »Vi har fred i Mellemøsten. Der er nogle små situationer såsom Hamas,« sagde han blandt andet.

Trump fastholder, at Hamas har »sagt ja til at lade sig afvæbne«, men at »det ikke er let, fordi de er født med et våben i hånden«.

»Hvis de ikke gør det, vil de blive udslettet meget hurtigt,« lyder det. Han satte også en form for deadline: »Vi vil vide [om det lader sig afvæbne] over de næste par dage., helt sikkert inden for de næste tre uger.«

Israel har hele tiden været skeptisk over for Trumps syn på Hamas, som i israelske ører let kan lyde naivt. Det må formodes, at det også gælder onsdagens udtalelser. Samtidig er det positivt, at Trump tilsyneladende holder fast i, at Hamas skal afvæbnes, og at der er en militær trussel mod dem, hvis de ikke gør, hvad der bliver sagt.