Ser Israel Tyrkiet som en reel trussel – eller handler eskalering om valgkamp?

Forholdet mellem Israel og Tyrkiet er blevet mere og mere kompliceret de seneste år. Tyrkiet er hjem for Hamas-ledere, og det ser ud til, at flere fra topledelsen rykker deres base fra Qatar til Tyrkiet. Tyrkiets præsident, Recep Erdogan, har sammenlignet Netanyahu og Hitler og sagt, at Israels handlinger efter 7. oktober 2023 ikke er anderledes end nazisternes under Anden Verdenskrig.

Erdogan har også flere gange talt om Israels udslettelse og sagt, at Tyrkiet kan finde på at gå i krig med Israel. Landets indenrigsminister har sagt, at Israel »vil blive vores igen – det vil igen komme under vores kontrol, om Allah vil«. Det nuværende Israel var en del af det ottomanske rige (tyrkiske rige) indtil Første Verdenskrig.

Angreb på militær luftbase Syrien

Tirsdag den 18. august skete der så det, at Israel angreb en militær luftbase i Idlib i det nordvestlige Syrien. Årsagen var ifølge Israel, at Syrien havde givet tilladelse til, at Tyrkiet kunne sende militært udstyr (kilder mener, der var tale om droner og luftforsvarssystemer) til basen.

Tyrkiet har spillet og spiller en vigtig rolle i Syrien. De var med til at få væltet Assad, og nu tyder meget på, at Syrien også søger indflydelse på opbygningen af det nye Syrien – ikke mindst militært. Tyrkerne har i flere år haft baser i Syrien helt oppe ved grænsen til Tyrkiet.

Nu mener Israel, at Tyrkiet ønsker at udstationere sine egne tropper på syrisk jord – som jo grænser direkte op til Israel. Den udvikling vil Israel forhindre, og derfor signalerede man med angrebet 18. august, at tyrkiske tropper er en rød linje. Også det udstyr, som potentielt kunne være end på base, ser israelerne som en trussel. Når Israel har angrebet Iran – hvilket de meget vel vil gøre igen – har de brugt det syriske luftrum. Og derfor ønsker man ikke tyrkisk kontrollerede forsvarsystemer her.

Tyrkiets pæsident, Recep Tayyip Erdogan. (Foto: Rory Arnold / No10 Downing Street, via Wikimedia Commons, CC BY 2.0.)

Valg eller trussel?

Der er dog nogle, der mener, at det israelske angreb primært handler om det kommende valg. Altså at Netanyahu forsøger at skaffe sig stemmer ved at vise, at regeringen har en hård linje over for Tyrkiet – selvom truslen på nuværende tidspunkt måske ikke er så reel.

Tom Barrack, der er USA’s ambassadør i Tyrkiet, har givet udtryk for den tolkning. Det samme har Elisabeth Tsurkov fra den amerikanske tænketank New Lines Institute. »Jeg ser politiske grunde til det. Vi er to måneder fra et valg, Netanyahu falder i målingerne, og han er villig til at gøre, hvad der skal til,« siger hun til The Times of Israel.

Men ifølge Oded Ailam, der er forsker ved Jerusalem Center for Security and Foreign Affairs, handler det faktisk om truslen fra Tyrkiet. Han understreget, at Erdogan »gradvist forsøger at få foden indenfor, så han kan facilitere sin ide om et nyt ottomansk rige. (…) Jeg mener, Vesten og amerikanerne må forstå, hvem vi står over for. De ser Erdogan som en tam puddel, der kan manipuleres, men det er han ikke.«

Hvad mener USA?

Som med så meget andet er det altid vigtigt, hvordan USA stiller sig. Ambassadør Barrack har kritiseret Israels angreb og kaldt det unødvendigt. Og i et interview kom han til at sige, at Israel ”stadig” besætter Golanhøjderne, selvom Trump har anerkendt Israels annektering.

Men er Trump på linje med sin ambassadør? Det spørgsmål behandler den israelske journalist Amit Segal i sit nyhedsbrev tirsdag den 25. august. Han hælder til at tro, at Trump i sidste ende støtter Israel frem for Tyrkiet. Primært fordi Trump ifølge Segal ikke er interesseret i, at Tyrkiet bliver en større magtfaktor i Mellemøsten, hvor Trump jo også selv gerne vil have en central position.

I forlængelse af det vil det selvfølgelig være et problem for Israel, hvis Trump undervurderer Erdogans ambitioner.

Derudover påpeger Segal, at Trump tidligere har kritiseret Israel, men når det kommer til stykket, har han valgt Israels side.

Tyrkiet har stærke alliancer

Der er flere grunde til at være på vagt over for Tyrkiet og Erdogan.

Som bekendt er Tyrkiet medlem af NATO, og det komplicerer naturligvis situationen for Israel, hvis de på et tidspunkt ser sig nødsaget til at angribe tyrkiske styrker.

Derudover har Tyrkiet for nylig indgået en NATO-lignende aftale med Saudi-Arabien og Pakistan. Aftalen kaldes »Mecca Joint Defense Agreement«, og den siger, at hvis et af de tre lande bliver angrebet, skal de to andre lande komme det til undsætning.

Det er ikke en aftale, Israel bare kan ignorere. Pakistan er det eneste land med atomvåben, som har et flertal af muslimer i befolkningen. Og Saudi-Arabien er en af stormagterne i Golfen – og et land, som Israel ønsker at nærme sig diplomatisk.

Ud over sine alliancer har Tyrkiet selv et meget stærkt militær med næsten en halv million aktive soldater. Landets hær er den største af de europæiske NATO-lande. I hele NATO er hæren kun overgået af USA.

Så uanset om angrebet mod luftbasen i Idlib 18. august handlede om valgkamp eller ej, så har Israel øjnene rettet mod Tyrkiet og landets tilstedeværelse i Syrien.