Myanmar dømt for folkedrab: Kan påvirke sag mod Israel

Den Internationale Domstol har torsdag den 19. november afgjort, at Myanmar har begået folkedrab på landets muslimske rohingya-mindretal. Og det kan få betydning for den verserende sag mod Israel, som er anklaget for folkemord af Sydafrika.

Sagen mod Israel blev indledt i slutningen af 2023 og forventes ikke afgjort før omkring 2030. Alligevel kan dommen mod Myanmar få indflydelse på, hvordan domstolen vurderer de juridiske argumenter sagen mod Israel.

I Myanmar-sagen konkluderede domstolen, at Myanmar på tre måder har overtrådt folkedrabskonventionen fra 1948.

  • At landets militær i 2017 med vilje dræbte rohingyaer,
  • … påførte dem alvorlig fysisk og psykisk skade
  • … og iværksatte tiltag, der skulle forhindre fødsler i befolkningsgruppen.

 

En bredere definition af beviserne

Den israelske ekspert i international ret, professor Yuval Shany fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem, fremhæver flere forhold ved dommen, som kan skabe problemer for Israel.

Ifølge Shany fastholdt domstolen ganske vist det hidtidige krav om, at folkedrab skal være den eneste rimelige forklaring på statens handlinger. Men dommerne anvendte en bredere kontekst, da de skulle vurdere sagen – og ikke blot begivenhederne fra 2017.

Domstolen inddrog blandt andet tidligere diskrimination mod rohingyaerne, hadefuld retorik og tidligere militære operationer.

Denne tilgang kan få betydning for Israel, fordi domstolen kan vælge at inddrage den bredere historiske kontekst, herunder Israels blokade af Gaza fra før 7. oktober 2023 og tidligere militære konflikter med Hamas.

 

Terrorbekæmpelse udelukker ikke folkedrab

Et andet vigtigt aspekt af dommen er, at selvom et land vurderes at udføre militære operationer mod en terrororganisation, kan der godt være tale om folkedrab. Begge ting kan finde sted samtidig ifølge dommen mod Myanmar.

Myanmar forsvarede sig med, at militære operationer var rettet mod den væbnede organisation ARSA, som landet betragtede som en terrorgruppe.

Israel har tilsvarende argumenteret for, at krigen i Gaza er en militær operation mod Hamas, som angreb Israel 7. oktober 2023 og har opbygget sin militære infrastruktur i civile områder.

Men domstolen fastslog altså, at terrorbekæmpelse og folkedrab ikke nødvendigvis udelukker hinanden.

Shany peger desuden på, at overholdelse af krigens folkeretlige regler ikke automatisk udelukker, at der kan være tale om folkedrab. De to regelsæt har forskellige formål, og lovlige militære handlinger kan derfor ikke i sig selv udelukke en eventuel intention om at udføre folkedrab.

Det kan gøre det vanskeligere for Israel at bruge argumentet om overholdelse af folkeretten som en del af sit forsvar.

 

Manglende efterforskning kan også blive et problem

Israel risikerer også at blive kendt skyldig i at tilsidesætte sin forpligtelse til at efterforske sin egen krigsførelse mhp. at afdække, om der er sket folkedrab. Det blev Myanmar nemlig kendt skyldig i.

Ifølge Shany kan Israels position på dette område være ganske svag. Han fremhæver, at Israel endnu ikke har nedsat en egentlig undersøgelseskommission, der skal tage stilling til Israels krigsførelse.

Dommen mod Myanmar kan altså få betydning for flere dele af den juridiske sag mod Israel.

Shany mener i øvrigt, at domstolens bredere fortolkning skaber en vis uklarhed om, hvad der juridisk skal forstås ved begrebet folkedrab. Selvom afgørelsen kan være retfærdig i forhold til de overgreb, rohingyaerne har været udsat for, risikerer den ifølge professoren at gøre grænserne for folkedrabsbegrebet mindre tydelige.