Rosh HaShanah

Af Emil Petersen

December 2013

Honning og æbler. Som ønsket om et sødt og godt år. Og selvfølgelig får man kort. Det er jo en fest! En fest som ikke blot er en af dem man gerne vil opleve, men en bibelsk fest som Gud befalede israelitterne at holde. ”På den første dag i den syvende måned skal I holde hviledag, en hellig festforsamling, indvarslet med hornblæsning.” Der er fest i synagogerne denne her dag. Lyden af shofarhornet runger ud derfra, og når du hører de lange toner og derefter de kortere stød, så ved du at nu fejres det jødiske nytår.

Okay, nuvel, så er der et lille problem. Der står jo i den befaling som Gud gav til Israelitterne at det skal ske i den syvende måned, men hvordan kan det på nogen måde hænge sammen med nytår? Sagen er jo så simpel at man gennem den jødiske tradition har fundet ud af at verden selvfølgeligvis blev skabt den 1. dag i den syvende måned. Altså den 1. tishri. Så på et tidspunkt er man begyndt at regne den dag for nytårsdag, og derfor er det denne dag man skifter årstallet efter verdens skabelse (hvis man er i tvivl om hvor mange millioner år jorden er så behøver man ikke bekymre sig så meget om det længere, man kan bare kigge i den jødiske kalender).

Det er ifølge samme jødiske tradition også på denne dag at Gud holder dom. Det er på denne dag at det næste år skal afgøres. Gud vejer ens gerninger og ser om der er overvægt af gode eller onde gerninger. Hvis man har overvægt af gode gerninger bliver man skrevet i livets bog, og hvis man har overvægt af onde gerninger bliver man indskrevet til dårligt liv eller død, men det er dog de færreste som kommer herud, for størstedelen har jo selvfølgelig balance mellem de gode og de onde gerninger, så derfor får de en frist på 10 dage, altså indtil Yom Kippur som også kaldes den store forsoningsdag, til at gøre op med deres ugerninger, og til at nå at forsone sig med dem man har forbrudt sig mod, og selvfølgelig også til at bede om Guds tilgivelse. Det er i hvert fald opfattelsen for religiøse og ortodokse jøder, mens den messianske forståelse af denne fest er en anelse anderledes, men det kommer jeg tilbage til.

Så man går altså i synagoge og hører shofarhornene gjalde og fejrer på den måde at året skifter, men hvad sker der ellers? Ligesom alle andre jødiske fester er der det pædagogiske indslag, hvor man ikke blot skal høre ordene, men også mærke på egen krop hvad det betyder. Ved nytåret kan man opleve tashlik. Det foregår sidst på eftermiddagen første nytårsdag, og her kan man se religiøse jøder gå til en sø eller havet eller et helt tredje sted med rindende vand, og her står de så og beder bønnen fra Mikas bog 7,19 ”Du kaster alle vore synder i havets dyb” og imens de beder tømmer de deres lommer for hvad skidt og kaster det i vandet. Så er der det med maden. Ligesom alle andre jødiske fester spiller maden en vis rolle. Til det jødiske nytår spiser man æbler som man dypper i honning, for at ønske hinanden et sødt år, og en god underskrift eller indskrivelse. Dette hænger selvfølgelig sammen med ønsket om at blive indskrevet i livets bog og ikke blive indskrevet til dårligt liv eller død. Derudover har nogle familier et tilberedt fiskehoved på bordet, selvfølgelig fuldt ud spiseligt. Dette skal minde om de bibelske løfter til jøderne, og om at de ikke skal være halen men hovedet, og som ved så mange andre lejligheder er der næsten selvfølgeligt et granatæble på bordet denne dag, som minde om Guds mange og rige velsignelser.

Men hvordan ser de messianske jøder så på det jødiske nytår? Jo for det første så mener de at det skal være den bibeltro fejring, men eftersom bibelen ikke kæder hornblæsningens fest sammen med nytåret så er det den første de fejrer. Derudover så mener de messianske jøder ikke man kan opfatte den som en jødisk fest, men som en bibelsk fest, og de bibelske fester har alle noget med Jesus at gøre (Pesach, påske, hvor Jesus døde og opstod, og Shavout ,pinse, hvor Jesus udgød helligånden), ligeså er en af forståelserne blandt de messianske jøder, at på denne dag skal Jesus komme igen, og det handler om shofarhornene. De henviser til de syv basuner (læs shofarhorn) som står omtalt i Johannes Åbenbaring, hvor de syv engle blæser i de syv basuner, og da den syvende basun er blevet blæst i lovsynger røster fra Himmelen Jesus som universets konge. Om forståelsen er korrekt eller ej, lader jeg stå hen i det uvisse, men lad os under alle omstændigheder deltage i lovsangen og ønske hinanden et godt nytår med hilsnen ”Shana Tova”, selvom vi først rammer det igen sidst i september