Zakarias forkynder Kristus

Baggrunden for denne artikel er, at vi tror, at alle skrifter vidner om eller peger på Jesus Kristus. Spørgsmålet er så, hvilken forbindelse der er mellem profeten Zakarias, hans budskab og Jesus?

Hyrdebilledet skinner igennem

Fordi dette er en kort artikel om en bog med mange profetier og spækket med billeder, er det nødvendigt at vælge ét af de mange. Og der er især ét billede, som jeg er blevet glad for i arbejdet med bogen. Det er beskrivelserne af hyrden og hjorden. På den ene side Gud, der beskriver sig som ”Hærskarers herre, der tager sig af sin hjord” (9,15-16) og på den anden side folket som hjorden, for hvem Gud indsætter jordiske hyrder til at tage hånd om sit folk (Kap. 11).

Modløshed plagede de hjemvendte jøder

Ved at kigge på tiden, Zakarias levede i, kan vi forstå hyrdebilledet bedre. Zakarias levede omkring år 520 f. kr. På den tid var nogle af jøderne netop vendt hjem fra eksilet i Babylon, og gik straks i gang med at genopbygge templet. Lige så stor begejstringen må have været, da folket fik lov at vende hjem igen fra eksilet i Babylon, lige stor var modløsheden nogle år efter. Begejstring vendtes til modløshed, da folket så tilstanden i landet. Krig havde hærget landet længe, og tørke hindrede vækst, som medførte nød og fattigdom. Med andre ord lå landet i ruiner. Derudover tog genopbygningen tid og det var svært at holde håbet i live om, at det nogensinde skulle blive færdigt. Især gjaldt det templet, som jo var centrum for menighedslivet og tilbedelsen af Gud. Men Gud lovede at give dem i overflod (9,17).

Gud indsætter gode hyrder

For at sikre folket denne overflod, indsatte Gud ledere. Disse ledere afbildes som hyrder, som leder og vogter fårene som om det var Gud, der gjorde det. Konkret var der tale om Josva, som var ypperstepræst og Zerubbabel, som ledte folket på det tidspunkt. Tanken om Gud som hyrde løber som en rød tråd op igennem Bibelen. Vi har det i flere af salmerne, f.eks. Sl. 23 og i Ezekiel 34, hvor vi har en beskrivelse af Israels ledere som dårlige hyrder og Gud, der selv vil være hyrde for sit folk.

I Zakarias’ bog har hyrdebilledet flere facetter – alt fra jubel til dom. Der er en jubelstemning i kapitel 9 og 10, fordi folket går en lys fremtid i møde, hvor Gud vil frelse folket og være dets hyrde. Da vil der være i overflod. Det er et godt løfte til et modløst folk, en opmuntring som kan få munden at løbe i vand, fordi overfloden beskrives helt konkret som regn som grundlag for korn på marken. Folket skal derfor stole på, at Gud vil sørge for, at genopbygningen vil blive færdig og overfloden vil komme.

Fra lydige efterfølgere til slagtefår

Men folket svigter. De tilbeder og venter sig alt godt fra husguderne, som er gudebilleder, man spurgte til råds i vigtige sager. Men ”husguderne fører ond tale…og deres trøst er tom. Derfor måtte folket drage omkring som får og lide nød, for de havde ingen hyrde” (10,2). Folkets ulydighed og afgudsdyrkelse medførte, at Guds vrede flammede op mod de dårlige hyrder. Hyrderne står med ansvaret, det var dem som ledere, der skulle have fastholdt folket i trofast tilbedelse af Gud.

I kapitel 11 får vi to billedtaler om hyrden. Zakarias kaldes til at udklæde sig først som den gode hyrde og dernæst som den dårlige hyrde. Med det skal han vise konsekvenserne af ikke at følge den gode hyrde. Folket karakteriseres som slagtefår, som symboliserer, at Guds dom hænger over dem. Og for at prøve at få dem på rette vej udrydder den gode hyrde dem, der vanrøgter og udnytter folket.

Hvad sker der når man ønsker de dårlige hyrder?

Afgudsdyrkelsen, modløsheden og den ydre modstand førte til, at folket gjorde oprør, konkret mod sine ledere Josva og Zerubbabel, men samtidig var det et oprør mod Gud. Folkets fald førte til endnu dybere fald. De ønskede ligefrem de dårlige hyrder. Hvad sker der så? Så kommer dommen. Dommen er, at Gud overlader menneskerne til sig selv. De får deres egen vilje, når det er det de ønsker. Og historisk var det også sådan resultatet ofte havde været tidligere. Folket trodsede og brød pagten med Gud. Dermed pådrog de sig Guds straf og oplevede, at den frihed, de i begyndelsen ønskede, blev til slaveri for dem og deres forhold til Gud gik i stykker.

Hyrdetbilledet peger på Jesus

Selvom hyrdebilledet hos Zakarias ikke peger så direkte på Jesus, så identificerer Jesus netop sig selv som den gode hyrde, der vil sætte sit liv til – altså endda dø – for at redde mennesker.

Problemet under problemerne, selve årsagen til israelitternes afgudsdyrkelse, modløshed og ydre modstand, er synden. Synden er årsagen til de problemer vi alle har og vi kan ikke helbrede os selv. Hvordan kan Gud være nådig mod dig og mig, uden at gå på kompromis med sin hellighed? Kun gennem Jesu Kristi død på korset, hvor både kærlighed og lov er opfyldt. På korset viser Jesus, at han er den perfekte hyrde, der sætter sit liv til for fårene. Det gør han ved at bytte plads med dig. Jesus påtog sig straffen for din synd, så du kan gå fri. Fri fra fordømmelse, fri fra Guds vrede, fri fra døden, fri fra synden – Han satte dig fri til at tjene ham og følge hans røst. Lær derfor med frimodighed Den Gode Hyrdes røst at kende og følg ham!