Joels bog - Et kald til omvendelse

Af Enok Haahr Skjølstrup

Denne artikel vil gennemgå hovedtrækkene i Joels bog. Det kan derfor være en god idé, at få fat i din bibel og læse Joels’ bog inden eller mens du læser artiklen.

Græshoppeplagen - Den nuværende dom

Joels Bog starter med klage over en græshoppeplage, som netop havde ramt landet. Det beskrives i de første 12 vers, hvordan græshopper har ødelagt marker, så høsten har slået fejl, og sult må nærme sig. Midt i denne frygtelige situation kalder Joel de ældste og præsterne til omvendelse og faste. De opfordres som ledere til at klæde sig i sæk og udråbe en hellig faste for alle landets indbyggere. Græshopper og andre insekter var normale på den tid, men kunne sjældent udgøre så megen skade som her. Der må altså være tale om en plage fra Gud, hvilket siges eksplicit i 2, 25, hvor græshopperne omtales som Guds hærstyrke. Græshopperne omtales specifikt i 5.mos 28,38-42 som en del af de forbandelser som ville ramme landet hvis folket ikke adlød Gud. Folket har sandsynligvis bragt ofre i templet som loven påbyder, men det har kun været en ydre, halvhjertet tjeneste for Gud, hvor de har set bort fra retfærdighed og lydighed. Derfor prøver Gud nu at råbe folket op gennem denne græshoppeplage.

Herrens dag - Den kommende dom

I kapitel 2,1-11 gives en beskrivelse af ”Herrens dag”, som også andre profeter omtaler. Det er en dag, som indebærer Guds dom over ulydige, men samtidig frelse for dem, som hører Gud til. Det er ikke nødvendigvis en enkelt dag, og i historien findes flere eksempler på begivenheder, som har fundet sted og som blev kaldt Herrens dag (Ez 13,5 og Sef 1,7). Disse ”Herrens dage” er alle en forsmag på den ”Herrens store dag” som til sidst vil komme, når Gud endelig holder den store dom over alle mennesker på jorden. Græshoppeplagen, som blev omtalt i kapitel 1, er altså kun en forsmag på den dom, som engang vil ramme. Derfor er det vigtigt, at folket omvender sig, så de er klar til Herrens store dag.

Efter beskrivelsen af Herrens store dag i 2,1-11, kommer der igen en opfordring til bod. Folket opfordres til at faste og sønderrive hjertet. Joel siger her at Gud er ”nådig og barmhjertig, sen til vrede og rig på troskab”. Gud kan altså fortryde ulykken, hvis folket omvender sig. Omvendelse betyder her at folket vender sig bort fra deres halvhjertede dyrkelse af Gud, og begynder at adlyde Guds gode lov.

Opråb fra en barmhjertig Gud

Den plage, som Gud sendte over folket, er altså ikke et udtryk for ondskab fra Guds side, men i stedet et opråb fra en barmhjertig Gud, som elsker sit folk og vil redde dem fra en endnu større ulykke. I 2,18-27 læser vi Guds planer om, hvad han vil gøre ved folket, hvis/når de omvender sig; Gud vil på ny velsigne landet, sende dem regnen til rette tid, og erstatte alt det som gik tabt, da græshopperne hærgede.

Løfter om Helligånden

Mens 2,18-27 var Guds svar på, hvad Han gør ved folket, hvis de omvendte sig efter græshoppeplagen, så udgør både kapitel 3 og 4 Guds planer om, hvad Han vil gøre før den store Herrens dag. Kapitel 3 er nok de mest kendte vers i Joels Bog, for her lover Gud bl.a., at Han en dag i fremtiden vil udgyde sin ånd over alle mennesker, og Peter citerer netop disse vers i sin pinseprædiken. Før pinsedagen var det kun nogle få personer, såsom præster og profeter, som Gud talte direkte til og udgød sin ånd over. Men pinsedag sker der noget banebrydende nyt i verdenshistorien, idet Joels profeti går i opfyldelse og Guds ånd udgydes over almindelige mennesker (Joel 3,1; Ap.G 2,17).

Løfter om Jesu genkomst

I Joel 3,3-4 nævnes dog også tegn på himlen og naturfænomener, som ikke blev opfyldt pinsedag. Disse tegn nævner Jesus også selv i sin tale om de sidste tider og hans egen genkomst i Matt 24. Heraf kan vi udlede at Joels profeti også rækker længere frem end pinsedag og peger helt frem mod Jesu genkomst. ”Enhver som påkalder Herrens navn skal frelses” (Joel 3,5) er netop Guds svar på, hvad der skal ske med de troende, når Herrens store dag kommer. Gud lover altså her, at det er muligt at blive frelst, når Han holder den endelige dom, og at det sker ved at påkalde Herrens navn. Lige så lidt som græshoppeplagen var udtryk for Guds ondskab, er den endelige dom det. Dommen er tværtimod Guds retfærdige sejr og straf over al synd og ondskab. Og der er godt! Tilmed lover Gud jo netop frelsens mulighed, da han vil, at alle mennesker skal frelses (1.Tim 2,3-4).

Dom og frelser hænger sammen

I Joel 4 læser vi, hvad Gud vil gøre med folkeslagene på Herrens store dag. Her rammer dommen dem, som ikke ville omvende sig til Gud. Dom og frelse hænger altså sammen, da de begge bliver fuldbyrdet når Jesus kommer igen, og udfaldet af det afhænger alene af vores forhold til Jesus i dette liv. Derfor er det så ekstremt vigtigt at omvende sig og søge Guds tilgivelse, for som Johannes skriver i 1.Joh 1,9: ”Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os for al uretfærdighed.”

Et kald til omvendelse og trøst

Joels Bog har altså to formål. For det første skrev Joel for at kalde sin samtid til omvendelse på baggrund af græshoppeplagen, som netop havde ramt landet. Denne plage var blot et varsel på den store dom, som vil komme en gang, og som kan afvendes ved oprigtigt at omvende sig til Gud. Budskabet er altså både dom og frelse. Dom for dem, som ikke vil omvende sig, og samtidig frelse for dem, som omvender sig og vil høre Gud til. For det andet skrev Joel for at opmuntre de troende med løfter om, at Gud en gang i fremtiden vil udgyde sin ånd over alle mennesker.

Der er dermed også i høj grad et budskab at hente i Joels Bog til os i dag. Vi lever i Danmark i en tid, som er præget af frafald fra Gud, og vi har derfor brug for at omvende os til Gud og søge hans tilgivelse. Samtidig lever vi længe efter den første pinsedag, hvor Helligånden blev udgydt og første del af Joels profeti i kap 3 blev opfyldt. Men sidste del af profetien er stadig fremtid for os, og vi må derfor leve et gudfrygtigt liv, mens vi venter på, at Jesus kommer igen og frelser alle dem, som tilhører ham.