How to challahbrød

Har du også lyst til at prøve kræfter med det karakteristiske brød, som jøder spiser hver fredag i forbindelse med sabbatsindledningen? Så kan du her få en virkelig nem og utrolig lækker opskrift!

 Du kan også se en video med fremgangsmåden på Joffis sociale medier.

Opskrift på to challahbrød

1 kg. mel (gerne manitobamel men almindelig hvedemel kan også bruges)
33 g. tørgær (3 pakker)
6 spsk. sukker
1/2 tsk. salt
230 ml. olie (gerne rapsolie)
460 ml. lunkent vand

1 æg
Sesamfrø
Havsalt

Fremgangsmåde

1) Bland alle de tørre ingredienser 
2) Bland vand og olie i melblandingen og ælt til en sammenhængende dej
3) Lad dejen hæve i mindst en halv time
4) Del dejen i to portioner - et til hvert brød
5) Hver portion deles i 6 bolde, som skal bruges til at flette brødet af
6) Flet brødene. Brug eventuelt denne videovejledning på YouTube: Link til flettevejledning
7) Lad brødene efterhæve i 10 min.
8) Pensl med 1 æg og drys med sesam og havsalt
9) Forvarm ovnen på 180 grader varmluft
10) Bag brødene i ca. 30-35 minutter. Skru eventuelt ned for temperaturen efter 15 min., hvis brødene hurtigt får farve. 

 

Brødene dækkes med et hvidt klæde som symbol på mannaen, der faldt i ørknen og spises med salt, der symbeoliserer sveden fra Adams hårde arbejde. Brødet må ikke skæres over med kniv, men skal brækkes over, som symbol på Den nye jord, hvor knive skal smeltes om til plovjern og markredskaber. 

Shabbat shalom!